[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

Ozonlaget: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Cgt, fjerner ændringer fra 86.52.127.5 (diskussion | bidrag)
m Gendannelse til seneste version ved InternetArchiveBot, fjerner ændringer fra 185.15.127.175 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
 
(31 mellemliggende versioner af 23 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Ozone altitude UV graph.svg|thumb|280px|[[Ozon]]mængder i [[Dobsonenhed]]er (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og [[jordens atmosfære]]s blokering/absorbering af [[ultraviolet stråling]].]]
[[Fil:Ozone altitude UV graph.svg|thumb|[[Ozon]]mængder i [[Dobsonenhed]]er (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og [[jordens atmosfære]]s blokering/absorbering af [[ultraviolet stråling]].]]
[[Fil:Ozone solar UV absorb DNA action.jpg|thumb|300px|UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden. Den røde kurve viser energiniveauet ved havets overflade, hvor ozonlagets ozonmængde er mindsket 10%. UVB er i intervallet 320 nm - 290 nm og UVC i 290 nm - 100 nm.]]
[[Fil:Ozone solar UV absorb DNA action.jpg|thumb|UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden. Den røde kurve viser energiniveauet ved havets overflade, hvor ozonlagets ozonmængde er mindsket 10%. UVB er i intervallet 320 nm - 290 nm og UVC i 290 nm - 100 nm.]]
'''Ozonlaget''' er en betegnelse for det lag af [[Jordens atmosfære|atmosfæren]], der befinder sig 10 – 50 km over jordens overflade, hvor 90% af gasarten [[ozon]] er. Den højeste koncentration finder vi ved ca. 20 km’s højde, her efter falder ozonkoncentrationen med stigende højde, og man kan stadig måle det i 50 km’s højde.
'''Ozonlaget''' er en betegnelse for det lag af [[Jordens atmosfære|atmosfæren]], der befinder sig 15-25 km over jordens overflade, hvor 90% af gasarten [[ozon]] er. Den højeste koncentration finder vi ved ca. 20 km’s højde, her efter falder ozonkoncentrationen med stigende højde, og man kan stadig måle det i 50 km’s højde.
Højere oppe er der kraftig uv-stråling fra solen til dannelse af ozon, dog ikke meget ilt. Mens der under ozonlaget er rimeligt med ilt, dog ikke meget uv-stråling – da ozonlaget har absorberet meget af det. Dette lag spiller en meget vigtig rolle i jordens miljø, da ozonlaget er en slags solcreme mod farlige uv-stråler.
Højere oppe er der kraftig uv-stråling fra solen til dannelse af ozon, dog ikke meget ilt. Mens der under ozonlaget er rimeligt med ilt, dog ikke meget uv-stråling – da ozonlaget har absorberet meget af det. Dette lag spiller en meget vigtig rolle i jordens miljø, da ozonlaget er en slags solcreme mod farlige uv-stråler.


I dette lag opfanges den skadelige [[UVD]] og [[UVC]] stråling, samt meget af [[UVB]] og lidt af [[UVA]]. Dette sker i en proces, hvor strålingen spalter ozon til [[ilt]]molekyler og -atomer og samtidig spalter iltatomer til molekyler der reagerer og danner ozon.
I dette lag opfanges den skadelige [[UVD]] og [[UVC]] stråling, samt meget af [[UVB]] og lidt af [[UVA]]. Dette sker i en proces, hvor strålingen spalter ozon til [[ilt]]molekyler og -atomer og samtidig spalter iltmolekyler til atomer, der reagerer og danner ozon.


I de senere år er man begyndt at tale om huller i ozonlaget, der angiveligt skulle være forårsaget af øget forurening og udledning af [[CFC-gasser]]. Disse huller betyder at større mængder stråling kan trænge ned til jorden, hvilket er skadeligt for livet der. Indtil videre har man dog kun observeret et sådant hul over [[Antarktis]].
I mange år har man talt om huller i ozonlaget, forårsaget af øget forurening og udledning af [[CFC-gasser]]. Disse huller betyder at større mængder stråling kan trænge ned til jorden, hvilket er skadeligt for livet her. Med vedtagelsen af [[Montreal-protokollen]] har man derfor forsøgt at standse brugen af CFC-gasser. 2020 ser ud til at blive det år, hvor hullet i ozonlaget var størst.<ref>[https://www.dmi.dk/?id=2237 DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget. DMI 2021]</ref><ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/hullet-i-ozonlaget-er-nok-det-mindste-i-30-aar</ref>


Der har været en tendens til at forveksle ozonlagsproblematikken og [[drivhuseffekten]]. Dette er forkert, da de to problemer er vidt forskellige, også selvom de måske begge udspringer af øget forurening.
Der har været en tendens til at forveksle ozonlagsproblematikken og [[drivhuseffekten]]. Dette er forkert, da de to problemer er vidt forskellige, også selvom de måske begge udspringer af øget forurening.
Linje 15: Linje 15:


== Se også ==
== Se også ==

* [[Kølemiddel|Kølemidler]]
* [[Kølemiddel|Kølemidler]]
* [[Organofluor-kemi]]
* [[Organofluor-kemi]]
Linje 24: Linje 23:
== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Ozone layer}}
{{Commonscat|Ozone layer}}
* [http://www.vvsu.dk/ozonlaget.htm Hvad er ozonlaget? VVS Undervisning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090417073734/http://www.vvsu.dk/ozonlaget.htm |date=17. april 2009 }}
{{Commonskat|Ozone}}
* [http://science.nasa.gov/science-news/science-at-nasa/2013/29mar_sage3/ Om måling af ozonlaget (på engelsk). NASA marts 2013] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130401001332/http://science.nasa.gov/science-news/science-at-nasa/2013/29mar_sage3/ |date= 1. april 2013 }}

* [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 Ozonlaget får det bedre. Ing.dk 2003] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120222201537/http://ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=%2F20030814%2FRUMFART%2F108150031 |date=22. februar 2012 }}
* [http://www.vvsu.dk/ozonlaget.htm Hvad er ozonlaget? VVS Undervisning]
* [http://science.nasa.gov/science-news/science-at-nasa/2013/29mar_sage3/ Om måling af ozonlaget (på engelsk). NASA marts 2013]
* [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 Ozonlaget får det bedre. Ing.dk 2003]
* [http://www.theozonehole.com/ The Ozone Hole]
* [http://www.theozonehole.com/ The Ozone Hole]
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/08/050831074639.htm 2005-08-31, Science Daily: Changes In Ozone Layer Offer Hope For Improvement, Says Team Of Scientists] Citat: "...Analysis of several different satellite records and surface monitoring instruments indicates that the ozone layer is no longer declining, according to a study by scientists working with the Center for Integrating Statistical and Environmental Science (CISES) at the University of Chicago..."
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/08/050831074639.htm 2005-08-31, Science Daily: Changes In Ozone Layer Offer Hope For Improvement, Says Team Of Scientists] Citat: "...Analysis of several different satellite records and surface monitoring instruments indicates that the ozone layer is no longer declining, according to a study by scientists working with the Center for Integrating Statistical and Environmental Science (CISES) at the University of Chicago..."


{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Jordens atmosfære]]
[[Kategori:Økologi]]
[[Kategori:Økologi]]
[[Kategori:Meteorologi]]
[[Kategori:Meteorologi]]
[[Kategori:Atmosfære]]
[[Kategori:Plasmafysik]]
[[Kategori:Plasmafysik]]
[[Kategori:Prækambrium]]
[[Kategori:Prækambrium]]

Nuværende version fra 11. mar. 2024, 11:34

Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. Altitude) og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling.
UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden. Den røde kurve viser energiniveauet ved havets overflade, hvor ozonlagets ozonmængde er mindsket 10%. UVB er i intervallet 320 nm - 290 nm og UVC i 290 nm - 100 nm.

Ozonlaget er en betegnelse for det lag af atmosfæren, der befinder sig 15-25 km over jordens overflade, hvor 90% af gasarten ozon er. Den højeste koncentration finder vi ved ca. 20 km’s højde, her efter falder ozonkoncentrationen med stigende højde, og man kan stadig måle det i 50 km’s højde. Højere oppe er der kraftig uv-stråling fra solen til dannelse af ozon, dog ikke meget ilt. Mens der under ozonlaget er rimeligt med ilt, dog ikke meget uv-stråling – da ozonlaget har absorberet meget af det. Dette lag spiller en meget vigtig rolle i jordens miljø, da ozonlaget er en slags solcreme mod farlige uv-stråler.

I dette lag opfanges den skadelige UVD og UVC stråling, samt meget af UVB og lidt af UVA. Dette sker i en proces, hvor strålingen spalter ozon til iltmolekyler og -atomer og samtidig spalter iltmolekyler til atomer, der reagerer og danner ozon.

I mange år har man talt om huller i ozonlaget, forårsaget af øget forurening og udledning af CFC-gasser. Disse huller betyder at større mængder stråling kan trænge ned til jorden, hvilket er skadeligt for livet her. Med vedtagelsen af Montreal-protokollen har man derfor forsøgt at standse brugen af CFC-gasser. 2020 ser ud til at blive det år, hvor hullet i ozonlaget var størst.[1][2]

Der har været en tendens til at forveksle ozonlagsproblematikken og drivhuseffekten. Dette er forkert, da de to problemer er vidt forskellige, også selvom de måske begge udspringer af øget forurening.

Ozonlaget er en del af jordens atmosfære i ca. 10-50 km højde. Ozonlaget beskytter det biologiske liv ved jordens overflade imod ultravioletstråling (uv) fra solen. På en klar solskinsdag, med solen i zenit, er UVB solstrålingseffekten ca. 0,32 W/m², når sollyset har passeret hvad der svarer til et 3 mm tykt lag ozon. [3]

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]