[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

Auberon Herbert: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
m bot: ændre tekst i Skabelon:Forældet til parameter 'hentet fra'; kosmetiske ændringer
m + kategori
 
Linje 22: Linje 22:
[[Kategori:Briter i 1800-tallet]]
[[Kategori:Briter i 1800-tallet]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Briter i 1900-tallet]]
[[Kategori:Salmonsens]]
[[Kategori:Salmonsens]]

Nuværende version fra 10. jun. 2020, 12:44

Der er flere personer med dette navn, se Auberon Herbert (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Auberon Herbert)
Auberon Herbert
Født18. juni 1838 Rediger på Wikidata
Highclere, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død5. november 1906 (68 år) Rediger på Wikidata
Burley, Storbritannien Rediger på Wikidata
NationalitetEngland Engelsk
Politisk partiLiberal Party Rediger på Wikidata
FarHenry John George Herbert Rediger på Wikidata
MorHenrietta Anne Howard-Molyneux-Howard Rediger på Wikidata
SøskendeHenry Herbert, 4. jarl af Carnarvon,
Eveline Alicia Juliana Herbert Rediger på Wikidata
ÆgtefælleFlorence Amabell Cowper (fra 1871) Rediger på Wikidata
BørnNan Ino Herbert, baronesse Lucas af Crudwell,
Auberon Herbert, 9. baron Lucas,
Rolf Herbert,
Claire Mimram Herbert Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedEton College,
St John's College Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForfatter, filosof, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedLondon Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Auberon Edward William Molyneux Herbert (født 18. juni 1838, død 5. november 1906) var en engelsk politiker, yngre broder til jarlen af Carnarvon.

Herbert var 185962 officer, studerede senere i Oxford og blev 1867 Dr. jur.. Marts 1864 gjorde han et besøg ved den danske hær på Dybbøl og viste stort personligt mod ved at opsøge de sårede midt under kampen; blev derfor ridder af Dannebrog.

1867 valgtes han til underhuset og optrådte som yderlig radikal; var modstander af enhver forbindelse mellem stat og kirke og krævede religionsundervisning udelukket fra de offentlige skoler. Også støttede han arbejderne i deres bestræbelser for at opnå højere løn og udtalte sig på folkemøder åbent for at indføre republikken efter dronning Victorias død.

Februar 1871 rettede han et skarpt angreb på regeringens udenrigspolitik, fordi den ikke havde optrådt som mægler under den fransk-tyske krig og hindret en landafståelse fra Frankrig til Tyskland. 1872 hævdede han i selve underhuset sine republikanske meninger under voldsomme angreb fra hans aristokratiske standsfæller. 1874 faldt han igennem ved valgene og kom ikke senere til at spille nogen politisk rolle.