Redigerer Durian

[[Fil:Durio kutej F 070203 ime.jpg|thumb|Durian]]
'''Durian''' ('''Durio zibethinus''') er en [[frugt]] der gror i [[Sydøstasien]]. Den har en gennemtrængende [[lugt]], og [[smag (fysiologisk)|smagen]] er sødlig og fad. Durian omtales også som "frugternes konge".<ref name=":0">{{Cite news|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/comeback-verdens-mest-stinkende-frugt|title=Comeback for verdens mest stinkende frugt|last=|first=|date=17. juni 2017|work=Kristeligt Dagblad|access-date=2020-07-13|archive-url=https://web.archive.org/web/20200715120354/https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/comeback-verdens-mest-stinkende-frugt|archive-date=15. juli 2020|dead-url=ok}}</ref> På mange hoteller og andre offentligt tilgængelige bygninger i [[Sydøstasien]] skiltes der med, at det er forbudt at medbringe Durian på området. Dette skyldes at lugten fra durianen er så stærk, at den kan sprede sig til alle rummene i en bygning, igennem blandt andet bygningernes ventilationsanlæg. Durian er også forbudt i offentlige transportmidler og at medbringe ombord på fly.<ref name=":0" />

== Dyrkning og tilgængelighed ==
[[Fil:Durian stall.JPG|thumb|left|En durianbod i [[Singapore]]]]
[[Fil:Durian_on_sale_near_Cirebon.jpg|thumb|right|Durian sælges nær [[Cirebon]], [[Indonesien]]]]
Durianen kommer oprindeligt fra [[Brunei]], [[Indonesien]] og [[Malaysia]].<ref name=Brown>{{cite book|author=Brown, Michael J.|year=1997|title=Durio — A Bibliographic Review|publisher=International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI)|isbn=92-9043-318-3|accessdate=2008-11-20|url=http://books.google.com.my/books?id=3AcGwT0CdSwC&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false|archive-date=21. december 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141221141405/http://books.google.com.my/books?id=3AcGwT0CdSwC&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false|url-status=ok}}</ref> Der er nogen debat om hvorvidt durianen også oprindeligt voksede i [[Philippinerne]], særligt i [[Davao]]-regionen på øen [[Mindanao]], eller om den blev bragt dertil.<ref name=Brown/> Durianen dyrkes i andre områder med lignende klima; den bliver udelukkende dyrket i [[tropisk]]e landbrug, da den stopper med at gro når den gennemsnitlige daglige temperatur kommer under 22 grader.<ref name=ACIAR>{{cite book |url=http://aciar.gov.au/files/node/598/mn114-part1.pdf |title=Diversity and management of ''Phytophthora'' in Southeast Asia. ACIAR Monograph No. 114 |editor=Drenth, A. and Guest, D. I. |chapter=Botany and Production of Durian (''Durio zibethinus'') in Southeast Asia |year=2004 |format=PDF |author=O'Gara, E., Guest, D. I. and Hassan, N. M. |publisher=Australian Centre for International Agricultural Research (ACIAR) |accessdate=2008-11-20 |pages=180–186 |isbn=1-86320-405-9 |archive-date= 4. marts 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110304071448/http://aciar.gov.au/files/node/598/mn114-part1.pdf |url-status=ok }}</ref>

Durianens centrum for økologisk diversitet er øen [[Borneo]], hvor frugten af de spiselige arter af ''Durio'' inkluderer ''D. zibethinus'', ''D. dulcis'', ''D. graveolens'', ''D. kutejensis'', ''D. oxleyanus'' og ''D. testudinarum'' bliver solgt på lokale markeder. I Brunei bliver ''D. zibethinus'' ikke dyrket, fordi forbrugerne foretrækker andre arter så som ''D. graveolens'', ''D. kutejensis'' og ''D. oxleyanus''. Disse arter bliver alle distribueret i Brunei, og sammen med andre arter som ''D. testudinarum'' og ''D. dulcis'' repræsenterer disse en rig [[genetisk diversitet]].<ref>{{cite book | url = http://www.ipgri.cgiar.org/Publications/HTMLPublications/655/ch08.htm | title = Tropical fruit production and genetic resources in Southeast Asia: Identifying the priority fruit species | author = M.B. Osman, Z.A. Mohamed, S. Idris and R. Aman | year = 1995 | publisher = International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI) | isbn = 92-9043-249-7 | accessdate = 2008-11-20 | language = engelsk | archive-date = 30. september 2008 | archive-url = https://web.archive.org/web/20080930210417/http://www.ipgri.cgiar.org/publications/HTMLPublications/655/ch08.htm | url-status = ok }}</ref>

Selvom durianen ikke oprindeligt er fra [[Thailand]], er landet nu en af de største eksportører af durian, da der produceres 781.000 [[ton]] i Thailand ud af verdens samlede produktion på 1.400.000 ton i 1999. Heraf bliver 111.000 ton eksporteret til Taiwan, Hong Kong, Malaysia, Singapore og Canada.<ref name=Pibul>{{cite web |url=http://it.doa.go.th/durian/detail.php?id=164&PHPSESSID=0a7dd4c12222a10cdbd00d70796cec00 |title=Durian Exporting Strategy, National Durian Database (กลยุทธการส่งออกทุเรียน) |publisher=Department of Agriculture, Thailand |accessdate=2010-07-26 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20110818174921/http://it.doa.go.th/durian/detail.php?id=164&PHPSESSID=0a7dd4c12222a10cdbd00d70796cec00 |archivedate=18. august 2011 |url-status=yes }} {{Th icon}}</ref><ref name=trade/> Malaysia og Indonesia følger som næststørste producenter. I begge lande produceres omkring 265.000 ton. Malaysia eksporterede i 1999 35.000 ton heraf.<ref name=trade/> [[Chanthaburi (provins)|Chantaburi]] i Thailand afholder hvert år verdens største durian festival først i maj. Denne ene provins er ansvarlig for halvdelen af durianproduktionen i Thailand.<ref>{{cite web |url=http://thailand.prd.go.th/view_inside.php?id=715 |title=World Durian Festival 2005 |work=Thailand News&nbsp;— Thailand official news and information |publisher=Foreign Office, The Government Public Relations Department |date=2005-06-05 |accessdate=2008-11-20 |archive-date= 7. januar 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090107093638/http://thailand.prd.go.th/view_inside.php?id=715 |url-status=yes }}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.foodmarketexchange.com/datacenter/product/fruit/durian/details/durain_02_grow.html |title=Thailand's Durian growing areas |work=Food Market Exchange |year=2003 |accessdate=2008-11-20 |archive-date=16. marts 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080316142018/http://www.foodmarketexchange.com/datacenter/product/fruit/durian/details/durain_02_grow.html |url-status=ok }}</ref> I Philippinerne er durianproduktionen centreret i [[Davaoregionen]]. [[Kadayawan Festivalen]] er en årlig fejring af durianen i [[Davao City]]. Andre steder, hvor durianlandbrug er lokaliseret, inkluderer [[Cambodia]], [[Laos]], [[Vietnam]], [[Myanmar]], [[Sri Lanka]], [[Indien]], [[Vestindien]], [[Florida]], [[Hawaii]], [[Papua New Guinea]], [[Polynesien]], [[Madagascar]], det sydlige Kina (Hainan Island), [[Nordaustralien]] og [[Singapore]].

[[Fil:Durians in mesh bags.jpg|thumb|right|Durianer der bliver solgt fra en fryser på et marked i Californien.]]
Durianfrugten blev introduceret i Australien først i 1960'erne. Over tredive kloner af ''D. zibethinus'' og seks ''Durio''-arter er efterfølgende blevet introduceret i Australien.<ref>{{cite journal | author = Watson, B. J | year =1983 | title = Durian | journal = Fact Sheet No. 6.: Rare Fruits Council of Australia}}</ref> Kina er en stor importør og købte i 1999 65.000 ton, efterfulgt af Singapore med 40.000 ton samt Taiwan med 5.000 ton. Det samme år importerede USA kun 2.000 ton, hvoraf størstedelen var frosne og [[EU]] importerede 500 ton.<ref name=trade>{{cite web | title = Committee on Commodity Problems&nbsp;— VI. Overview of Minor Tropical Fruits | publisher = [[Food and Agriculture Organization|FAO]] | year = december 2001 | url = http://www.fao.org/DOCREP/MEETING/004/Y1982E.HTM | accessdate = 2008-11-20 | archive-date =  2. januar 2019 | archive-url = https://web.archive.org/web/20190102103613/http://www.fao.org/docrep/MEETING/004/Y1982E.HTM | url-status = ok }}</ref>

[[Fil:Durianpack01.JPG|thumb|left|{{Forklar||dato=2020}}|alt=]]
Durianfrugten er sæsonpræget modsat andre tropiske helårsfrugter som eksempelvis [[papaya]]en, der er tilgængelig hele året. I Malaysia og Singapore var sæsonen for durian typisk fra juni til august, hvilket er samme periode som [[mangostan]].<ref name=Brown/> Priser på durianer er forholdsvis høje sammenlignet med andre frugter. I Singapore, for eksempel, har den store efterspørgsel efter højkvalitetsprodukterne D24, ''Sultan'' og ''Mao Shan Wang'' resulteret i en typisk salgspris på mellem [[S$]]8 og S$15 ([[US$]]5 til US$10) per kilogram af hele frugter.<ref name=ST>{{cite web | url = http://www.stomp.com.sg/stfoodiesclub/taste/03/index.html | title = ST Foodies Club&nbsp;— Durian King | year = 2006 | accessdate = 2007-07-25 | publisher = [[The Straits Times]] | archiveurl = https://web.archive.org/web/20071215124752/http://www.stomp.com.sg/stfoodiesclub/taste/03/index.html | archivedate = 15. december 2007 | url-status = yes }}</ref> Med en gennemsnitsvægt på omkring 1,5 kg, koster en durianfrugt altså mellem S$12 og S$22 (US$8 til US$15).<ref name=ST/> Den spiselige del af frugten, kendt som [[frøkappe]]n, udgør kun mellem 15 og 30 % af hele frugten.<ref name=autogenerated1>{{cite book | author=Brown, Michael J. | title=Durio&nbsp;— A Bibliographic Review | publisher=International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI), at p35 | year=1997 | url=http://www.bioversityinternational.org/fileadmin/bioversity/publications/pdfs/654.pdf | format=PDF | isbn=92-9043-318-3 | accessdate=2011-06-12 | archive-date=16. august 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100816010013/http://www.bioversityinternational.org/fileadmin/bioversity/publications/pdfs/654.pdf | url-status=yes }}</ref> Mange forbrugere i Singapore er dog villige til at bruge op mod S$75 (US$50) i et køb af omkring en halvt dusin af frugten til deling med familien.<ref name=ST/>

I sæsonen for frugten kan den findes i almindelige [[japan]]ske supermarkeder, mens den i vesten primært sælges på asiatiske markeder.
{{Clear}}

== Studie af durians genom og lugt ==
[[Forsker]]e fra ''National Cancer Center [[Singapore]]'' har publiceret et studie i det [[videnskab]]elige [[tidsskrift]] ''[[Nature]] Genetics'', hvor de "besvarer et af naturens mest bidende spørgsmål: hvad giver verdens mest lugtende frugt sin karakteristiske aroma". Forskerne i [[Singapore]] kortlagde hele [[genom]]et af ''Musang King''-durian, og fandt at den har omkring 46.000 gener, næsten dobbelt så mange som et [[menneske]] har. De var i stand til at spore udviklingen af frugten 65 [[million]]er [[år]] tilbage, og fandt sammenfald med [[kakao]]træet, fra hvis frø man producerer [[chokolade]].<ref name="20171009_reuters">[https://www.reuters.com/article/us-science-durian/whats-that-smell-secrets-of-famously-pungent-durian-fruit-revealed-idUSKBN1CE1SB What’s that smell? Secrets of famously pungent durian fruit revealed] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201112035559/https://www.reuters.com/article/us-science-durian/whats-that-smell-secrets-of-famously-pungent-durian-fruit-revealed-idUSKBN1CE1SB |date=12. november 2020 }}. [[Reuters]], 09-10-2017, hnetet 10-10-2017.</ref><ref name="nature-durian">[http://www.nature.com/ng/journal/vaop/ncurrent/full/ng.3972.html The draft genome of tropical fruit durian (Durio zibethinus)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171010160021/http://www.nature.com/ng/journal/vaop/ncurrent/full/ng.3972.html |date=10. oktober 2017 }}. [[Nature]], published 09-10-2017, hentet 10-10-2017.</ref>

Durians lugt bliver beskrevet som en blanding af en [[løg]]agtig, [[svovl]]holdig [[aroma]] med noter af sød [[frugt]] og salte [[suppe]]-[[krydderier]]. Et centralt element i durian-lugten er flygtige svovlforbindelser (eng. VSV, volatile sulfur compounds), der karakteriseres som fordærvede, løg-lignende, [[Forrådnelse|rådne]] [[æg]], svovl og [[Stegning|stegte]] [[skalotteløg]]. Forskerne identificerede den gruppe af gener, der er ansvarlige for lugtstoffet, flygtige svovlforbindelser, og de fandt, at disse gener bliver højaktiveret efterhånden som frugten modnes, og dermed dens usædvanlige lugt. I modsætning til andre plantearter, der typisk har en eller to kopier af disse gener, har durian hele fire eksemplarer, hvilket medfører, at svovlforbindelses-produktion nærmest må kaldes ''turboladet''. Forskerne mener, at denne lugt kan være vigtig for durian i naturen, da den hjælper med at tiltrække dyr, der spiser frugten og derved spreder dens frø.<ref name="20171009_reuters" /><ref name="nature-durian" />

== Referencer ==
{{reflist}}

{{commons|Durio zibethinus}}

[[Kategori:Frugter]]