Durian: Forskelle mellem versioner
m r2.6.5) (robot Tilføjer: my:ဒူးရင်းသီး |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg |
||
| (42 mellemliggende versioner af 32 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Durio kutej F 070203 ime.jpg|thumb|Durian]] |
[[Fil:Durio kutej F 070203 ime.jpg|thumb|Durian]] |
||
'''Durian''' ('''Durio zibethinus''') er en [[frugt]] der gror i [[Sydøstasien]]. Den har en gennemtrængende [[lugt]], og [[smag (fysiologisk)|smagen]] er sødlig og fad. Durian omtales også som "frugternes konge".<ref name=":0">{{Cite news|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/comeback-verdens-mest-stinkende-frugt|title=Comeback for verdens mest stinkende frugt|last=|first=|date=17. juni 2017|work=Kristeligt Dagblad|access-date=2020-07-13|archive-url=https://web.archive.org/web/20200715120354/https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/comeback-verdens-mest-stinkende-frugt|archive-date=15. juli 2020|url-status=live}}</ref> På mange hoteller og andre offentligt tilgængelige bygninger i [[Sydøstasien]] skiltes der med, at det er forbudt at medbringe Durian på området. Dette skyldes at lugten fra durianen er så stærk, at den kan sprede sig til alle rummene i en bygning, igennem blandt andet bygningernes ventilationsanlæg. Durian er også forbudt i offentlige transportmidler og at medbringe ombord på fly.<ref name=":0" /> |
|||
'''Durian''' ('''Durio zibethinus''') er en højt skattet [[frugt]] i [[Sydøstasien]], hvor den er omgærdet med en del mystik. Den har en gennemtrængende lugt og smagen er sødlig og fad. For nogle smager frugten fantastisk og for andre forfærdeligt. Durian omtales også som "frugternes konge." |
|||
På mange hoteller og andre offentligt tilgængelige bygninger i [[Sydøstasien]] skiltes der med, at det er forbudt at medbringe Durian på området. Da lugten fra durianen er så stærk, at den kan sprede sig til alle rummene i en bygning, igennem bygningens aircondition system. |
|||
== Dyrkning og tilgængelighed == |
|||
[[Fil:Durian stall.JPG|thumb|left|En durianbod i [[Singapore]]]] |
|||
[[Fil:Durian_on_sale_near_Cirebon.jpg|thumb|right|Durian sælges nær [[Cirebon]], [[Indonesien]]]] |
|||
Durianen kommer oprindeligt fra [[Brunei]], [[Indonesien]] og [[Malaysia]].<ref name=Brown>{{cite book|author=Brown, Michael J.|year=1997|title=Durio — A Bibliographic Review|publisher=International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI)|isbn=92-9043-318-3|access-date=2008-11-20|url=http://books.google.com.my/books?id=3AcGwT0CdSwC&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false|archive-date=21. december 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141221141405/http://books.google.com.my/books?id=3AcGwT0CdSwC&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false|url-status=live}}</ref> Der er nogen debat om hvorvidt durianen også oprindeligt voksede i [[Philippinerne]], særligt i [[Davao]]-regionen på øen [[Mindanao]], eller om den blev bragt dertil.<ref name=Brown/> Durianen dyrkes i andre områder med lignende klima; den bliver udelukkende dyrket i [[tropisk]]e landbrug, da den stopper med at gro når den gennemsnitlige daglige temperatur kommer under 22 grader.<ref name=ACIAR>{{cite book |url=http://aciar.gov.au/files/node/598/mn114-part1.pdf |title=Diversity and management of ''Phytophthora'' in Southeast Asia. ACIAR Monograph No. 114 |editor=Drenth, A. and Guest, D. I. |chapter=Botany and Production of Durian (''Durio zibethinus'') in Southeast Asia |year=2004 |format=PDF |author=O'Gara, E., Guest, D. I. and Hassan, N. M. |publisher=Australian Centre for International Agricultural Research (ACIAR) |access-date=2008-11-20 |pages=180–186 |isbn=1-86320-405-9 |archive-date= 4. marts 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110304071448/http://aciar.gov.au/files/node/598/mn114-part1.pdf |url-status=live }}</ref> |
|||
Durianens centrum for økologisk diversitet er øen [[Borneo]], hvor frugten af de spiselige arter af ''Durio'' inkluderer ''D. zibethinus'', ''D. dulcis'', ''D. graveolens'', ''D. kutejensis'', ''D. oxleyanus'' og ''D. testudinarum'' bliver solgt på lokale markeder. I Brunei bliver ''D. zibethinus'' ikke dyrket, fordi forbrugerne foretrækker andre arter så som ''D. graveolens'', ''D. kutejensis'' og ''D. oxleyanus''. Disse arter bliver alle distribueret i Brunei, og sammen med andre arter som ''D. testudinarum'' og ''D. dulcis'' repræsenterer disse en rig [[genetisk diversitet]].<ref>{{cite book | url = http://www.ipgri.cgiar.org/Publications/HTMLPublications/655/ch08.htm | title = Tropical fruit production and genetic resources in Southeast Asia: Identifying the priority fruit species | author = M.B. Osman, Z.A. Mohamed, S. Idris and R. Aman | year = 1995 | publisher = International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI) | isbn = 92-9043-249-7 | access-date = 2008-11-20 | language = engelsk | archive-date = 30. september 2008 | archive-url = https://web.archive.org/web/20080930210417/http://www.ipgri.cgiar.org/publications/HTMLPublications/655/ch08.htm |url-status=live }}</ref> |
|||
| ⚫ | |||
Selvom durianen ikke oprindeligt er fra [[Thailand]], er landet nu en af de største eksportører af durian, da der produceres 781.000 [[ton]] i Thailand ud af verdens samlede produktion på 1.400.000 ton i 1999. Heraf bliver 111.000 ton eksporteret til Taiwan, Hong Kong, Malaysia, Singapore og Canada.<ref name=Pibul>{{cite web |url=http://it.doa.go.th/durian/detail.php?id=164&PHPSESSID=0a7dd4c12222a10cdbd00d70796cec00 |title=Durian Exporting Strategy, National Durian Database (กลยุทธการส่งออกทุเรียน) |publisher=Department of Agriculture, Thailand |access-date=2010-07-26 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110818174921/http://it.doa.go.th/durian/detail.php?id=164&PHPSESSID=0a7dd4c12222a10cdbd00d70796cec00 |archive-date=18. august 2011 |url-status=dead }} {{Th icon}}</ref><ref name=trade/> Malaysia og Indonesia følger som næststørste producenter. I begge lande produceres omkring 265.000 ton. Malaysia eksporterede i 1999 35.000 ton heraf.<ref name=trade/> [[Chanthaburi (provins)|Chantaburi]] i Thailand afholder hvert år verdens største durian festival først i maj. Denne ene provins er ansvarlig for halvdelen af durianproduktionen i Thailand.<ref>{{cite web |url=http://thailand.prd.go.th/view_inside.php?id=715 |title=World Durian Festival 2005 |work=Thailand News — Thailand official news and information |publisher=Foreign Office, The Government Public Relations Department |date=2005-06-05 |access-date=2008-11-20 |archive-date= 7. januar 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090107093638/http://thailand.prd.go.th/view_inside.php?id=715 |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.foodmarketexchange.com/datacenter/product/fruit/durian/details/durain_02_grow.html |title=Thailand's Durian growing areas |work=Food Market Exchange |year=2003 |access-date=2008-11-20 |archive-date=16. marts 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080316142018/http://www.foodmarketexchange.com/datacenter/product/fruit/durian/details/durain_02_grow.html |url-status=live }}</ref> I Philippinerne er durianproduktionen centreret i [[Davaoregionen]]. [[Kadayawan Festivalen]] er en årlig fejring af durianen i [[Davao City]]. Andre steder, hvor durianlandbrug er lokaliseret, inkluderer [[Cambodia]], [[Laos]], [[Vietnam]], [[Myanmar]], [[Sri Lanka]], [[Indien]], [[Vestindien]], [[Florida]], [[Hawaii]], [[Papua New Guinea]], [[Polynesien]], [[Madagascar]], det sydlige Kina (Hainan Island), [[Nordaustralien]] og [[Singapore]]. |
|||
{{botanikstub}} |
|||
[[Fil:Durians in mesh bags.jpg|thumb|right|Durianer der bliver solgt fra en fryser på et marked i Californien.]] |
|||
[[Kategori:Frugter]] |
|||
Durianfrugten blev introduceret i Australien først i 1960'erne. Over tredive kloner af ''D. zibethinus'' og seks ''Durio''-arter er efterfølgende blevet introduceret i Australien.<ref>{{cite journal | author = Watson, B. J | year =1983 | title = Durian | journal = Fact Sheet No. 6.: Rare Fruits Council of Australia}}</ref> Kina er en stor importør og købte i 1999 65.000 ton, efterfulgt af Singapore med 40.000 ton samt Taiwan med 5.000 ton. Det samme år importerede USA kun 2.000 ton, hvoraf størstedelen var frosne og [[EU]] importerede 500 ton.<ref name=trade>{{cite web | title = Committee on Commodity Problems — VI. Overview of Minor Tropical Fruits | publisher = [[Food and Agriculture Organization|FAO]] | year = december 2001 | url = http://www.fao.org/DOCREP/MEETING/004/Y1982E.HTM | access-date = 2008-11-20 | archive-date = 2. januar 2019 | archive-url = https://web.archive.org/web/20190102103613/http://www.fao.org/docrep/MEETING/004/Y1982E.HTM |url-status=live }}</ref> |
|||
[[Fil:Durianpack01.JPG|thumb|left|{{Forklar||dato=2020}}|alt=]] |
|||
[[ar:دريان]] |
|||
Durianfrugten er sæsonpræget modsat andre tropiske helårsfrugter som eksempelvis [[papaya]]en, der er tilgængelig hele året. I Malaysia og Singapore var sæsonen for durian typisk fra juni til august, hvilket er samme periode som [[mangostan]].<ref name=Brown/> Priser på durianer er forholdsvis høje sammenlignet med andre frugter. I Singapore, for eksempel, har den store efterspørgsel efter højkvalitetsprodukterne D24, ''Sultan'' og ''Mao Shan Wang'' resulteret i en typisk salgspris på mellem [[S$]]8 og S$15 ([[US$]]5 til US$10) per kilogram af hele frugter.<ref name=ST>{{cite web | url = http://www.stomp.com.sg/stfoodiesclub/taste/03/index.html | title = ST Foodies Club — Durian King | year = 2006 | access-date = 2007-07-25 | publisher = [[The Straits Times]] | archive-url = https://web.archive.org/web/20071215124752/http://www.stomp.com.sg/stfoodiesclub/taste/03/index.html | archive-date = 15. december 2007 |url-status=dead }}</ref> Med en gennemsnitsvægt på omkring 1,5 kg, koster en durianfrugt altså mellem S$12 og S$22 (US$8 til US$15).<ref name=ST/> Den spiselige del af frugten, kendt som [[frøkappe]]n, udgør kun mellem 15 og 30 % af hele frugten.<ref name=autogenerated1>{{cite book | author=Brown, Michael J. | title=Durio — A Bibliographic Review | publisher=International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI), at p35 | year=1997 | url=http://www.bioversityinternational.org/fileadmin/bioversity/publications/pdfs/654.pdf | format=PDF | isbn=92-9043-318-3 | access-date=2011-06-12 | archive-date=16. august 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100816010013/http://www.bioversityinternational.org/fileadmin/bioversity/publications/pdfs/654.pdf |url-status=dead }}</ref> Mange forbrugere i Singapore er dog villige til at bruge op mod S$75 (US$50) i et køb af omkring en halvt dusin af frugten til deling med familien.<ref name=ST/> |
|||
[[bg:Дуриан]] |
|||
[[bn:দুরিয়ান]] |
|||
I sæsonen for frugten kan den findes i almindelige [[japan]]ske supermarkeder, mens den i vesten primært sælges på asiatiske markeder. |
|||
[[ca:Durian]] |
|||
{{Clear}} |
|||
[[cs:Durian]] |
|||
[[de:Durian]] |
|||
== Studie af durians genom og lugt == |
|||
[[en:Durian]] |
|||
[[Forsker]]e fra ''National Cancer Center [[Singapore]]'' har publiceret et studie i det [[videnskab]]elige [[tidsskrift]] ''[[Nature]] Genetics'', hvor de "besvarer et af naturens mest bidende spørgsmål: hvad giver verdens mest lugtende frugt sin karakteristiske aroma". Forskerne i [[Singapore]] kortlagde hele [[genom]]et af ''Musang King''-durian, og fandt at den har omkring 46.000 gener, næsten dobbelt så mange som et [[menneske]] har. De var i stand til at spore udviklingen af frugten 65 [[million]]er [[år]] tilbage, og fandt sammenfald med [[kakao]]træet, fra hvis frø man producerer [[chokolade]].<ref name="20171009_reuters">[https://www.reuters.com/article/us-science-durian/whats-that-smell-secrets-of-famously-pungent-durian-fruit-revealed-idUSKBN1CE1SB What’s that smell? Secrets of famously pungent durian fruit revealed] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201112035559/https://www.reuters.com/article/us-science-durian/whats-that-smell-secrets-of-famously-pungent-durian-fruit-revealed-idUSKBN1CE1SB |date=12. november 2020 }}. [[Reuters]], 09-10-2017, hnetet 10-10-2017.</ref><ref name="nature-durian">[http://www.nature.com/ng/journal/vaop/ncurrent/full/ng.3972.html The draft genome of tropical fruit durian (Durio zibethinus)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171010160021/http://www.nature.com/ng/journal/vaop/ncurrent/full/ng.3972.html |date=10. oktober 2017 }}. [[Nature]], published 09-10-2017, hentet 10-10-2017.</ref> |
|||
[[eo:Durio]] |
|||
[[es:Durio]] |
|||
Durians lugt bliver beskrevet som en blanding af en [[løg]]agtig, [[svovl]]holdig [[aroma]] med noter af sød [[frugt]] og salte [[suppe]]-[[krydderier]]. Et centralt element i durian-lugten er flygtige svovlforbindelser (eng. VSV, volatile sulfur compounds), der karakteriseres som fordærvede, løg-lignende, [[Forrådnelse|rådne]] [[æg]], svovl og [[Stegning|stegte]] [[skalotteløg]]. Forskerne identificerede den gruppe af gener, der er ansvarlige for lugtstoffet, flygtige svovlforbindelser, og de fandt, at disse gener bliver højaktiveret efterhånden som frugten modnes, og dermed dens usædvanlige lugt. I modsætning til andre plantearter, der typisk har en eller to kopier af disse gener, har durian hele fire eksemplarer, hvilket medfører, at svovlforbindelses-produktion nærmest må kaldes ''turboladet''. Forskerne mener, at denne lugt kan være vigtig for durian i naturen, da den hjælper med at tiltrække dyr, der spiser frugten og derved spreder dens frø.<ref name="20171009_reuters" /><ref name="nature-durian" /> |
|||
[[fa:خارگیل]] |
|||
[[fi:Durio]] |
|||
== Referencer == |
|||
[[fr:Durian]] |
|||
{{reflist}} |
|||
[[he:דוריאן]] |
|||
[[id:Durian]] |
|||
| ⚫ | |||
[[it:Durian]] |
|||
[[ja:ドリアン]] |
|||
[[ |
[[Kategori:Frugter]] |
||
[[ka:დურიო]] |
|||
[[ko:두리안]] |
|||
[[lt:Durijus]] |
|||
[[lv:Duriāns]] |
|||
[[ms:Durian]] |
|||
[[my:ဒူးရင်းသီး]] |
|||
[[nl:Doerian]] |
|||
[[no:Durian]] |
|||
[[pam:Durian]] |
|||
[[pl:Durian]] |
|||
[[pt:Durio]] |
|||
[[ru:Дуриан]] |
|||
[[rw:Duriyani]] |
|||
[[simple:Durian]] |
|||
[[so:Canuuni]] |
|||
[[su:Kadu]] |
|||
[[sv:Durian]] |
|||
[[th:ทุเรียน]] |
|||
[[tl:Durian]] |
|||
[[tr:Durian]] |
|||
[[vi:Sầu riêng]] |
|||
[[zh:榴槤屬]] |
|||
[[zh-min-nan:Liû-liân]] |
|||
Nuværende version fra 27. dec. 2021, 21:05
Durian (Durio zibethinus) er en frugt der gror i Sydøstasien. Den har en gennemtrængende lugt, og smagen er sødlig og fad. Durian omtales også som "frugternes konge".[1] På mange hoteller og andre offentligt tilgængelige bygninger i Sydøstasien skiltes der med, at det er forbudt at medbringe Durian på området. Dette skyldes at lugten fra durianen er så stærk, at den kan sprede sig til alle rummene i en bygning, igennem blandt andet bygningernes ventilationsanlæg. Durian er også forbudt i offentlige transportmidler og at medbringe ombord på fly.[1]
Dyrkning og tilgængelighed
[redigér | rediger kildetekst]
Durianen kommer oprindeligt fra Brunei, Indonesien og Malaysia.[2] Der er nogen debat om hvorvidt durianen også oprindeligt voksede i Philippinerne, særligt i Davao-regionen på øen Mindanao, eller om den blev bragt dertil.[2] Durianen dyrkes i andre områder med lignende klima; den bliver udelukkende dyrket i tropiske landbrug, da den stopper med at gro når den gennemsnitlige daglige temperatur kommer under 22 grader.[3]
Durianens centrum for økologisk diversitet er øen Borneo, hvor frugten af de spiselige arter af Durio inkluderer D. zibethinus, D. dulcis, D. graveolens, D. kutejensis, D. oxleyanus og D. testudinarum bliver solgt på lokale markeder. I Brunei bliver D. zibethinus ikke dyrket, fordi forbrugerne foretrækker andre arter så som D. graveolens, D. kutejensis og D. oxleyanus. Disse arter bliver alle distribueret i Brunei, og sammen med andre arter som D. testudinarum og D. dulcis repræsenterer disse en rig genetisk diversitet.[4]
Selvom durianen ikke oprindeligt er fra Thailand, er landet nu en af de største eksportører af durian, da der produceres 781.000 ton i Thailand ud af verdens samlede produktion på 1.400.000 ton i 1999. Heraf bliver 111.000 ton eksporteret til Taiwan, Hong Kong, Malaysia, Singapore og Canada.[5][6] Malaysia og Indonesia følger som næststørste producenter. I begge lande produceres omkring 265.000 ton. Malaysia eksporterede i 1999 35.000 ton heraf.[6] Chantaburi i Thailand afholder hvert år verdens største durian festival først i maj. Denne ene provins er ansvarlig for halvdelen af durianproduktionen i Thailand.[7][8] I Philippinerne er durianproduktionen centreret i Davaoregionen. Kadayawan Festivalen er en årlig fejring af durianen i Davao City. Andre steder, hvor durianlandbrug er lokaliseret, inkluderer Cambodia, Laos, Vietnam, Myanmar, Sri Lanka, Indien, Vestindien, Florida, Hawaii, Papua New Guinea, Polynesien, Madagascar, det sydlige Kina (Hainan Island), Nordaustralien og Singapore.
Durianfrugten blev introduceret i Australien først i 1960'erne. Over tredive kloner af D. zibethinus og seks Durio-arter er efterfølgende blevet introduceret i Australien.[9] Kina er en stor importør og købte i 1999 65.000 ton, efterfulgt af Singapore med 40.000 ton samt Taiwan med 5.000 ton. Det samme år importerede USA kun 2.000 ton, hvoraf størstedelen var frosne og EU importerede 500 ton.[6]
Durianfrugten er sæsonpræget modsat andre tropiske helårsfrugter som eksempelvis papayaen, der er tilgængelig hele året. I Malaysia og Singapore var sæsonen for durian typisk fra juni til august, hvilket er samme periode som mangostan.[2] Priser på durianer er forholdsvis høje sammenlignet med andre frugter. I Singapore, for eksempel, har den store efterspørgsel efter højkvalitetsprodukterne D24, Sultan og Mao Shan Wang resulteret i en typisk salgspris på mellem S$8 og S$15 (US$5 til US$10) per kilogram af hele frugter.[10] Med en gennemsnitsvægt på omkring 1,5 kg, koster en durianfrugt altså mellem S$12 og S$22 (US$8 til US$15).[10] Den spiselige del af frugten, kendt som frøkappen, udgør kun mellem 15 og 30 % af hele frugten.[11] Mange forbrugere i Singapore er dog villige til at bruge op mod S$75 (US$50) i et køb af omkring en halvt dusin af frugten til deling med familien.[10]
I sæsonen for frugten kan den findes i almindelige japanske supermarkeder, mens den i vesten primært sælges på asiatiske markeder.
Studie af durians genom og lugt
[redigér | rediger kildetekst]Forskere fra National Cancer Center Singapore har publiceret et studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics, hvor de "besvarer et af naturens mest bidende spørgsmål: hvad giver verdens mest lugtende frugt sin karakteristiske aroma". Forskerne i Singapore kortlagde hele genomet af Musang King-durian, og fandt at den har omkring 46.000 gener, næsten dobbelt så mange som et menneske har. De var i stand til at spore udviklingen af frugten 65 millioner år tilbage, og fandt sammenfald med kakaotræet, fra hvis frø man producerer chokolade.[12][13]
Durians lugt bliver beskrevet som en blanding af en løgagtig, svovlholdig aroma med noter af sød frugt og salte suppe-krydderier. Et centralt element i durian-lugten er flygtige svovlforbindelser (eng. VSV, volatile sulfur compounds), der karakteriseres som fordærvede, løg-lignende, rådne æg, svovl og stegte skalotteløg. Forskerne identificerede den gruppe af gener, der er ansvarlige for lugtstoffet, flygtige svovlforbindelser, og de fandt, at disse gener bliver højaktiveret efterhånden som frugten modnes, og dermed dens usædvanlige lugt. I modsætning til andre plantearter, der typisk har en eller to kopier af disse gener, har durian hele fire eksemplarer, hvilket medfører, at svovlforbindelses-produktion nærmest må kaldes turboladet. Forskerne mener, at denne lugt kan være vigtig for durian i naturen, da den hjælper med at tiltrække dyr, der spiser frugten og derved spreder dens frø.[12][13]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Comeback for verdens mest stinkende frugt". Kristeligt Dagblad. 17. juni 2017. Arkiveret fra originalen 15. juli 2020. Hentet 2020-07-13.
- ^ a b c Brown, Michael J. (1997). Durio — A Bibliographic Review. International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI). ISBN 92-9043-318-3. Arkiveret fra originalen 21. december 2014. Hentet 2008-11-20.
- ^ O'Gara, E., Guest, D. I. and Hassan, N. M. (2004). "Botany and Production of Durian (Durio zibethinus) in Southeast Asia". I Drenth, A. and Guest, D. I. (red.). Diversity and management of Phytophthora in Southeast Asia. ACIAR Monograph No. 114 (PDF). Australian Centre for International Agricultural Research (ACIAR). s. 180-186. ISBN 1-86320-405-9. Arkiveret (PDF) fra originalen 4. marts 2011. Hentet 2008-11-20.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ M.B. Osman, Z.A. Mohamed, S. Idris and R. Aman (1995). Tropical fruit production and genetic resources in Southeast Asia: Identifying the priority fruit species (engelsk). International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI). ISBN 92-9043-249-7. Arkiveret fra originalen 30. september 2008. Hentet 2008-11-20.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ "Durian Exporting Strategy, National Durian Database (กลยุทธการส่งออกทุเรียน)". Department of Agriculture, Thailand. Arkiveret fra originalen 18. august 2011. Hentet 2010-07-26. (thai)
- ^ a b c "Committee on Commodity Problems — VI. Overview of Minor Tropical Fruits". FAO. december 2001. Arkiveret fra originalen 2. januar 2019. Hentet 2008-11-20.
- ^ "World Durian Festival 2005". Thailand News — Thailand official news and information. Foreign Office, The Government Public Relations Department. 2005-06-05. Arkiveret fra originalen 7. januar 2009. Hentet 2008-11-20.
- ^ "Thailand's Durian growing areas". Food Market Exchange. 2003. Arkiveret fra originalen 16. marts 2008. Hentet 2008-11-20.
- ^ Watson, B. J (1983). "Durian". Fact Sheet No. 6.: Rare Fruits Council of Australia.
- ^ a b c "ST Foodies Club — Durian King". The Straits Times. 2006. Arkiveret fra originalen 15. december 2007. Hentet 2007-07-25.
- ^ Brown, Michael J. (1997). Durio — A Bibliographic Review (PDF). International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI), at p35. ISBN 92-9043-318-3. Arkiveret fra originalen (PDF) 16. august 2010. Hentet 2011-06-12.
- ^ a b What’s that smell? Secrets of famously pungent durian fruit revealed Arkiveret 12. november 2020 hos Wayback Machine. Reuters, 09-10-2017, hnetet 10-10-2017.
- ^ a b The draft genome of tropical fruit durian (Durio zibethinus) Arkiveret 10. oktober 2017 hos Wayback Machine. Nature, published 09-10-2017, hentet 10-10-2017.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |