[go: nahoru, domu]
Spring til indhold

Ernst Petersen: Forskelle mellem versioner

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Indhold slettet Indhold tilføjet
VisueltWikitekst
m simpel formattering
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
 
(32 mellemliggende versioner af 15 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{infoboks person| wikidata = ja}}
'''Ernst Petersen''' ([[1883]]-[[1953]]) var en dansk arkitekt.Faderen var fra [[Odense]] og moderen fra [[Hamborg]].
'''Ernst Heinrich Petersen''' ([[14. november]] [[1883]] i [[Hittfeld]], [[Niedersachsen]] – [[12. april]] [[1953]] i [[Kolding]]) var en dansk arkitekt.
De flyttede til Odense i [[1989]] og her begyndte han i murerlære, for siden at læse til arkitekt og blev færdiguddanet

fra [[Kunstakademiet]] på Charlottenborg i [[1917]].Han flyttede til [[Kolding]] i [[1918]] da han vandt en arkitektkonkurrence om Domhuset i Kolding,
== Karriere ==
som krævede denne tilflytning.I de efterfølgende år tegnede han over 300 bygninger i Kolding og omegn bl.a.;
Ernst Petersen blev født i Hittfeld i [[Tyskland]], syd for [[Hamborg]]. Faderen, Marius Brahde Petersen var murer fra [[Odense]], der blev [[naver (håndværker)|naver]] og gik på valsen i [[Tyskland]], og moderen var Bertha Steinwehe fra [[Hamborg]].
[[Nationalbanken]]s Koldingafdeling i Jernbanegade(nu nedlagt),[[Harteværket]],Kolding Sparekasse (Jernbanegade 3), Sct. Hedvigs Hospital (Domhusgade 22),

[[Immanuelskirken]], Carlsberghus (Domhusgade 2), Odd Fellowlogen, Kolding Bibliotek i Jernbanegade og [[Dalum Kirke|Dalum klosterkirke]] ved Odense.
Hele Petersen-familien flyttede til [[Odense]] i [[1898]], og her begyndte Ernst Petersen i murerlære og blev optaget på [[Odense Tekniske Skole]] i [[1903]]. April [[1905]] blev han optaget på [[Kunstakademiet]]. Han måtte selv klare alle udgifter til studierne og arbejdede som tegner hos arkitekterne [[Caspar Leuning Borch]], [[Anton Rosen]], [[Henning Hansen]], [[Arthur Wittmaack]] & [[Vilhelm Hvalsøe]] og [[Rolf Schroeder]], og han tog afgang fra Akademiet i maj [[1917]]. Inden da havde han [[9. april]] [[1911]] giftet sig med Emma Thomsen fra [[Kerteminde]], og de fik to døtre, Bodil og Birgit. Han havde fået dansk [[indfødsret]] i [[1912]].
⚫
[[Kategori:Arkitekter]]

Han nedsatte sig på [[Frederiksberg]] som arkitekt samme år, hvor han blev færdig, men da han året efter vandt en konkurrence om et nyt domhus i Kolding, måtte han flytte til Kolding, idet kommunen krævede, at arkitekten havde bopæl i byen. Han nåede at tegnede nogle villaer på Frederiksberg, det vidner om Petersens forankring i [[Bedre Byggeskik]]-stilen. Han havde oplevet udstillingen af [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F. Hansens]] tegninger i [[1911]], hvilket havde givet ham et tilhørsforhold til [[nyklassicisme]]n, som han aldrig forlod.

Han blev i Kolding, og i de efterfølgende år tegnede han over 300 bygninger i Kolding og omegn bl.a.<ref name=kl>http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=229 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070611074721/http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=229 |date=11. juni 2007 }} Kolding Leksikons hjemmeside. Hentet 32-09-2009</ref>; [[Nationalbanken]]s Koldingafdeling i Jernbanegade (nu nedlagt), [[Harteværket]], Kolding Sparekasse (Jernbanegade 3), Sct. Hedvigs Hospital (Domhusgade 22), [[Immanuelskirken]], Carlsberghus (Domhusgade 2), Odd Fellowlogen, Kolding Bibliotek i Jernbanegade og den lille kirke ved [[Dalum Kloster]] ved Odense. Han var lærer i husbygning ved Teknisk Skole i Kolding fra [[1926]]. Hans identifikation med nyklassicismen var så stærk, at han aldrig valgte at følge tidens strømning i retning af [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalismen]], hvilket måske skyldtes, at hans forankring i traditionelt håndværk var stærk. Det betød også, at funktionalismen kun fik et svagt fodfæste i den by, som han prægede med så mange huse.

Han er begravet på Søndre Kirkegård i Kolding. I [[2009]] blev der afholdt en udstilling om hans liv og værker på [[Koldinghus]].

== Værker ==
[[Fil:Cityhall in Kolding.Denmark.Kolding Rådhus.2012-001.jpg|thumb|Kolding Rådhus]]
[[Fil:Nationalbanken Kolding.jpg|thumb|[[Nationalbanken]] i Kolding]]
På [[Frederiksberg]]:
* Solsortvej 54, [[Fuglebakken]] (1915)<ref>[http://www.fri.dk/bolig/herskabelig-herlighed-paa-frederiksberg Herskabelig herlighed på Frederiksberg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100203023443/http://www.fri.dk/bolig/herskabelig-herlighed-paa-frederiksberg |date= 3. februar 2010 }} – FRI, ''Berlingske Tidende'', 2. februar 2010</ref>
I [[Kolding]]:
* Domhuset med inventar, Domhusgade 24 (1918-21, 2. præmie)
* Boligbebyggelsen ''Udsigten'', Gøhlmannsvej (1918-23, sammen med C. Swane og Axel G. Jørgensen)
* Eget hus, Dyrehavevej 105 (1920)
* Villa, nu spædbørnshjemmet ''Fuglehøj'', Dyrehavevej 101 (1920)
* [[Harteværket|Harte Vandkraftanlæg]] og funktionærboliger, Alpedalsvej 107 (1920)
* Kolding Sparekasse, nu Danske Bank, Jernbanegade 3 (1922-23)
* Ombygning af [[Kolding Rådhus]], Akseltorv 3 (1924)
* [[Nationalbanken]]s filial, nu Skatteforvaltning, Jernbanegade 27 (1924)
* Købmandsskolen, nu Kolding Børnehaveseminarium, Haderslevvej (1927)
* Villa, Gammel Kongevej 7 (medio 1920'erne)
* Skt. Hedvigs Hospital, nu Distriktstoldkammer, Domhusgade 22 (1928, vinduer ændret)
* Villa til øjenlæge Kjølby, Strandvejen 14 (1930)
* [[Immanuelskirken]] (1931, 1. præmie)
* ''Carlsberghus'', Domhusgade 2A/Kongebrogade 39A-B (1931)
* Odd-Fellow Logen, Hyrdestræde 4 (1933)
* ''Ved Slottet'', Låsbybanke 10-14/Hyrdestræde 1 (1935, vinduer ændret)
* ''Kongebrohus'', Kongebrogade 29-37 (1937)
* Vandrehjem, Ørnsbjergvej 10 (1937-38)
* Centralbibliotek, Jernbanegade 25 (1939)
* Aldersrenteboliger, bl.a. på Agtrupvej, Ottosgade, Bjælderbæk og Ndr. Ringvej (1938-46)
* Handelsforeningens Stiftelse, Ndr. Ringvej (1939)
* Ombygning og udvidelse af [[Kolding Gymnasium]], nu socialforvaltningen (1937-42)
* Etage- og rækkehusbebyggelse, Domhusparken, ved Domhuset (1939-40)
* Søndre Vandværk med pumpehus og [[Vandtårnet på Mosevej]] (1946-47)
* Byuret (''Lille Big Ben'') først opstillet foran Sønderbro apotek siden flyttet til enden af Nørregade (1948) i Kolding.
Andetsteds:
* [[De Kellerske Anstalter]], [[Brejning (Sydjylland)|Brejning]], Jylland (1921)
* [[Dalum Kloster]]kirke, [[Odense]]

== Noter ==
{{reflist}}

== Eksterne kilder/henvisninger ==
* {{Gravsted.dk}}
{{Commonscat}}
* {{kid navn|9993}}
* NN, "Ernst Petersen", i: [[Merete Bodelsen]] og [[Povl Engelstoft]] (red.), ''[[Weilbachs Kunstnerleksikon]]'' København: [[Aschehoug]] 1947-52.
* Vigand Rasmussen, "Ernst Petersen", i: [[Sys Hartmann]] (red.), ''Weilbachs Kunstnerleksikon'', København: [[Rosinante]] 1994-2000.
* Sten Krarup, "Ernst Petersen – arkitekt i Kolding 1918-1953", Arkitekturens Dag, 2010. – 158 sider.
{{FD|1883|1953|Petersen, Ernst}}
{{autoritetsdata}}

⚫
[[Kategori:Arkitekter fra Danmark]]
[[Kategori:Personer fra Kolding]]
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]]
[[Kategori:Nyklassicistiske arkitekter]]

Nuværende version fra 6. maj 2022, 00:25

Ernst Petersen
Personlig information
Født14. november 1883 Rediger på Wikidata
Hittfeld, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død12. april 1953 (69 år) Rediger på Wikidata
Kolding, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedSøndre Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedOdense Tekniske Skole (til 1903),
Det Kongelige Danske Kunstakademi (1905-1917) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ernst Heinrich Petersen (14. november 1883 i Hittfeld, Niedersachsen – 12. april 1953 i Kolding) var en dansk arkitekt.

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Ernst Petersen blev født i Hittfeld i Tyskland, syd for Hamborg. Faderen, Marius Brahde Petersen var murer fra Odense, der blev naver og gik på valsen i Tyskland, og moderen var Bertha Steinwehe fra Hamborg.

Hele Petersen-familien flyttede til Odense i 1898, og her begyndte Ernst Petersen i murerlære og blev optaget på Odense Tekniske Skole i 1903. April 1905 blev han optaget på Kunstakademiet. Han måtte selv klare alle udgifter til studierne og arbejdede som tegner hos arkitekterne Caspar Leuning Borch, Anton Rosen, Henning Hansen, Arthur Wittmaack & Vilhelm Hvalsøe og Rolf Schroeder, og han tog afgang fra Akademiet i maj 1917. Inden da havde han 9. april 1911 giftet sig med Emma Thomsen fra Kerteminde, og de fik to døtre, Bodil og Birgit. Han havde fået dansk indfødsret i 1912.

Han nedsatte sig på Frederiksberg som arkitekt samme år, hvor han blev færdig, men da han året efter vandt en konkurrence om et nyt domhus i Kolding, måtte han flytte til Kolding, idet kommunen krævede, at arkitekten havde bopæl i byen. Han nåede at tegnede nogle villaer på Frederiksberg, det vidner om Petersens forankring i Bedre Byggeskik-stilen. Han havde oplevet udstillingen af C.F. Hansens tegninger i 1911, hvilket havde givet ham et tilhørsforhold til nyklassicismen, som han aldrig forlod.

Han blev i Kolding, og i de efterfølgende år tegnede han over 300 bygninger i Kolding og omegn bl.a.[1]; Nationalbankens Koldingafdeling i Jernbanegade (nu nedlagt), Harteværket, Kolding Sparekasse (Jernbanegade 3), Sct. Hedvigs Hospital (Domhusgade 22), Immanuelskirken, Carlsberghus (Domhusgade 2), Odd Fellowlogen, Kolding Bibliotek i Jernbanegade og den lille kirke ved Dalum Kloster ved Odense. Han var lærer i husbygning ved Teknisk Skole i Kolding fra 1926. Hans identifikation med nyklassicismen var så stærk, at han aldrig valgte at følge tidens strømning i retning af funktionalismen, hvilket måske skyldtes, at hans forankring i traditionelt håndværk var stærk. Det betød også, at funktionalismen kun fik et svagt fodfæste i den by, som han prægede med så mange huse.

Han er begravet på Søndre Kirkegård i Kolding. I 2009 blev der afholdt en udstilling om hans liv og værker på Koldinghus.

Værker

[redigér | rediger kildetekst]
Kolding Rådhus
Nationalbanken i Kolding

På Frederiksberg:

I Kolding:

  • Domhuset med inventar, Domhusgade 24 (1918-21, 2. præmie)
  • Boligbebyggelsen Udsigten, Gøhlmannsvej (1918-23, sammen med C. Swane og Axel G. Jørgensen)
  • Eget hus, Dyrehavevej 105 (1920)
  • Villa, nu spædbørnshjemmet Fuglehøj, Dyrehavevej 101 (1920)
  • Harte Vandkraftanlæg og funktionærboliger, Alpedalsvej 107 (1920)
  • Kolding Sparekasse, nu Danske Bank, Jernbanegade 3 (1922-23)
  • Ombygning af Kolding Rådhus, Akseltorv 3 (1924)
  • Nationalbankens filial, nu Skatteforvaltning, Jernbanegade 27 (1924)
  • Købmandsskolen, nu Kolding Børnehaveseminarium, Haderslevvej (1927)
  • Villa, Gammel Kongevej 7 (medio 1920'erne)
  • Skt. Hedvigs Hospital, nu Distriktstoldkammer, Domhusgade 22 (1928, vinduer ændret)
  • Villa til øjenlæge Kjølby, Strandvejen 14 (1930)
  • Immanuelskirken (1931, 1. præmie)
  • Carlsberghus, Domhusgade 2A/Kongebrogade 39A-B (1931)
  • Odd-Fellow Logen, Hyrdestræde 4 (1933)
  • Ved Slottet, Låsbybanke 10-14/Hyrdestræde 1 (1935, vinduer ændret)
  • Kongebrohus, Kongebrogade 29-37 (1937)
  • Vandrehjem, Ørnsbjergvej 10 (1937-38)
  • Centralbibliotek, Jernbanegade 25 (1939)
  • Aldersrenteboliger, bl.a. på Agtrupvej, Ottosgade, Bjælderbæk og Ndr. Ringvej (1938-46)
  • Handelsforeningens Stiftelse, Ndr. Ringvej (1939)
  • Ombygning og udvidelse af Kolding Gymnasium, nu socialforvaltningen (1937-42)
  • Etage- og rækkehusbebyggelse, Domhusparken, ved Domhuset (1939-40)
  • Søndre Vandværk med pumpehus og Vandtårnet på Mosevej (1946-47)
  • Byuret (Lille Big Ben) først opstillet foran Sønderbro apotek siden flyttet til enden af Nørregade (1948) i Kolding.

Andetsteds:

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=229 Arkiveret 11. juni 2007 hos Wayback Machine Kolding Leksikons hjemmeside. Hentet 32-09-2009
  2. ^ Herskabelig herlighed på Frederiksberg Arkiveret 3. februar 2010 hos Wayback Machine – FRI, Berlingske Tidende, 2. februar 2010

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ernst_Petersen&oldid=11136760"