Glimmer: Forskelle mellem versioner

Krystaller af muskovit.

Glimmerlag.

Glimmerflager.

Glimmer, også kaldt marieglas, er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler. Glimmer er let at spalte med f.eks. et knivsblad.

Glimmerklassifikation

Glimmer består kemisk af følgende:

X₂Y_4-6Z₈O₂₀(OH,F)₄

hvor X er K, Na, eller Ca, eller mindre almindeligt Ba, Rb eller Cs.

Y er Al, Mg eller Fe, eller mindre almindeligt Mn, Cr, Ti, Li, osv.

Z er hovedsageligt Si eller Al, men kan også inkludere Fe³⁺ eller Ti

Strukturelt klassificeres glimmer som di-oktahedralt (Y = 4) og tri-oktahedralt (Y = 6). Hvis X-ionerne er K eller Na, er det "almindeligt" glimmer, hvorimod hvis X-ionerne er Ca, klassificeres glimmeret som ("sprødglimmer").

Dioktahedralt glimmer

Almindeligt glimmer:

• Muskovit
• Paragonit
• Glaukonit

Sprødglimmer:

• Margarit

Trioktahedralt glimmer

Almindeligt glimmer:

• Phlogopit
• Biotit
• Zinnwaldit
• Lepidolit

Sprødglimmer:

• Clintonit

Lagløst glimmer

Meget finkornet glimmer med stor variation af ioner og krystalvand kaldes uformelt for lerglimmer:

• Hydro-muskovit med H₃O⁺ sammen med K i X-pladsen.
• Illit med K-mangel i X-pladsen og tilsvarende mere Si i Z-pladsen.
• ”Phengite” med Mg eller Fe²⁺ udskiftet med Al i Y-pladsen og tilsvarende mere Si i Z-pladsen.

Fund

I 2005 producerede Kina mest glimmer; op imod 1/3 af verdens produktion tæt fulgt af USA, Sydkorea og Canada, reporterer British Geological Survey.

Glimmer er meget udbredt og forefindes i magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter. Store glimmerkrystaller som anvendes mange steder udvindes typisk fra granitiske pegmatitter.

Indtil det 19. århundrede var store glimmerkrystaller ret sjældne og dyre pga. begrænset udbud i Europa. Glimmers pris faldt drastisk, da store forekomster blev fundet og brudt i Afrika og Sydamerika siden det tidlige 19. århundrede.

Egenskaber og anvendelser

Glimmer har en høj dielektrisk styrke og er fremragende kemisk stabilt, hvilket gør at det bliver anvendt i glimmerkondensatorer til højfrekvens-udstyr. Glimmer anvendes også som elektrisk isolatormateriale i højspændingsudstyr. Glimmer kan klare op til 60 kV/mm.

Fordi glimmer er varmebestandig op til og måske mere end 600 °C, anvendes det i stedet for glas i ovnruder (marieglas). Glimmer anvendes også som isolator i elektriske ledere i elektriske kabler som skal være brandfast – f.eks. nødbelysning.

Pulveriseret glimmer kan anvendes som fyld i visse byggematerialer, hvor det dels stabiliserer materialet, dels giver det forbedret styrke. Glimmerstøv bruges også for effekten i autolak, neglelak og anden kosmetik. Det har også delvist erstattet aluminiumspulver i anden maling, da aluminiumspulver kan anvendes i bomber.

Glimmerpulver anvendes i belægninger i bremser og koblinger i stedet for asbest.

Glimmer i forhistorisk tid

Hånd udskåret af glimmer af Hopewell-kulturen (Nordamerika, 200 f.Kr. - 500 e.Kr.)

Glimmer har været kendt og anvendt siden stenalderen til bl.a. at få lertøj til at glimte. Det kendes derfor også under betegnelserne kragesølv og kattesølv.

Kilder/referencer

• Mineral Galleries data Arkiveret 24. august 2010 hos Wayback Machine
• Mindat

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Glimmer