Redigerer Herning-Viborg-banen

{{Infoboks jernbanestrækning
|navn          = Herning-Viborg banen<br /><small>Alhedebanen</small>
|farve         =
|logo          = 
|logo_bredde   = 
|billede       = DK 1932 Herning-Viborg banen.jpg
|billed_bredde = 
|billedtekst   = Banens placering
|type          = [[Jernbane]]
|system        = [[Danske jernbaner]]
|status        = Nedlagt
|lokalitet     = Midt / Vestjylland
|start         = [[Herning]]
|slut          = [[Viborg]]<br />[[Flyvestation Karup]] (sidespor)
|stationer     = 
|linjer        = 
|passagertal   = 
|åben          = [[25. juni]] [[1906]]
|lukket        = Passagerer - [[23. maj]] [[1971]]<br />Gods - [[22. maj]] [[1977]]
|ejer          = 
|operatør      = [[DSB]] (1906-1977)
|karakter      = 
|materiel      = 
|linjelængde   = 47,8 km
|sporlængde    = 
|antalspor     = 1
|sporvidde     = 
|el            = 
|makshastighed = 
|højde         = 
|kort          = 
|}}
[[Fil:Herning - Viborg railway.png|thumb|Banens linjeføring]]
{|{{Railway line header}}
{{BS-header|Herning-Viborg banen}}
{{BS-table1}}
{{BS|STR||[[Skanderborg-Skjern-banen|mod Skjern]]}}
{{BS3||ABZrg|STRq|||[[Vejle-Holstebro-banen|mod Holstebro]]}}
{{BS|BHF||'''{{stn|Herning}}'''}}
{{BS3|STRq|ABZrf||||[[Vejle-Holstebro-banen|mod Vejle]]}}
{{BS3|STRq|xABZrf||||[[Skanderborg-Skjern-banen|mod Silkeborg]]}}
{{BS|exSKRZ-Ao|||[[Midtjyske Motorvej]]}}
{{BS|exHST||[[Nybo Trinbræt|Nybo]]}}
{{BS|exBHF||{{stn|Sunds}}}}
{{BS|exHST||[[Nørremark Trinbræt|Nørremark]]}}
{{BS|exBHF||{{stn|Ilskov}}}}
{{BS|exHST||[[Gedhus Trinbræt|Gedhus]]}}
{{BS3|FLUG|exABZrg|exENDEeq|||[[Flyvestation Karup]]}}
{{BS|exHST||[[Grove Trinbræt|Grove]]}}
{{BS|exBHF||{{stn|Kølvrå}}}}
{{BS|exBHF||{{stn|Karup}}}}
{{BS|exBHF||{{stn|Frederiks}}}}
{{BS|exBHF||{{stn|Skelhøje}}}}
{{BS|exBHF||{{stn|Bækkelund}}}}
{{BS|exHST||[[Kuranstalten Trinbræt|Kuranstalten]]}}
{{BS3|STR2h+r|exSTR|O2=BS2c3||||[[Langå-Struer-banen|mod Langå]]}}
{{BS4|exdSTRq|STR|O2=BRIDGEq|O22=exSTR2h+r|O23=exSTR~L|exdvSTR-||||[[Mariager-Faarup-Viborg Jernbane|mod Mariager]]}}
{{BS2|xv-SHI2g+r|d||}}
{{BS|BHF||'''{{stn|Viborg}}}}
{{BS3|exSTRq|eABZrf||||[[Himmerlandsbanerne|mod Ålestrup]]}}
{{BS|LSTR|||[[Langå-Struer-banen|mod Struer]]}}
|}
|}
'''Herning-Viborg banen''' var jernbanestrækningen mellem [[Herning]] og [[Viborg]]. Den blev også kaldt '''Alhedebanen''', fordi dens midterste halvdel gik hen over den flade, træløse [[Alheden|Alhede]].

== Historie ==
=== Forhistorien ===
Det var givet, at banen skulle være en statsbane, fordi det ville være umuligt at rejse kapital til en [[privatbane]] i det fattige, tyndt befolkede område. Men banen skulle også være en transitbane, der gav en mere direkte forbindelse mellem [[Himmerlandsbanerne]] og [[Esbjerg]] via [[Skanderborg-Skjern-banen|Herning-Skjern]]. Faktisk kom transittrafikken til at spille en stor rolle i hele banens levetid.

DSB var skeptisk overfor projektet, fordi transittrafikken ville gå fra DSB's andre strækninger og fordi banen næppe ville blive rentabel med det tynde befolkningsgrundlag. Men 27. april [[1900]] vedtog [[Rigsdagen]] at anlægge banen. Der gik dog nogle år, inden man også fandt penge til den på Finansloven.

Størstedelen af strækningen – fra Herning til Skelhøje – gik gennem fladt terræn, hvor anlægget var uproblematisk, men fra Skelhøje var der en højdeforskel på 45 m ned til Víborg, så der måtte banen slynge sig i gennemskæringer og på dæmninger.

=== 1906 – 1939 ===
Banen blev indviet 25. juni [[1906]] af statsminister [[J.C. Christensen]]. Dagen efter begyndte den offentlige kørsel med tre daglige afgange i hver retning. Før togforbindelsen kom, tog rejsen op til 14 timer. Banen var uindhegnet, hvilket var usædvanligt for en statsbane.

Banen blev også etableret for at opdyrke og befolke den midtjyske [[hede]]. Flere af stationerne blev anlagt på bar mark for at skabe nye samfund. Byerne [[Ilskov]], [[Frederiks (by)|Frederiks]] og [[Skelhøje]] starter deres historie i 1906.

Godstransporten fik en stor rolle, og godsmængderne steg hurtigt: [[Mergel]] blev kørt fra mergellejet i Kølsen på Viborg-Aalestrup banen til de store hedeområder, der skulle opdyrkes. Denne trafik kulminerede i [[1920'erne]] og ebbede ud i [[1930'erne]], men det blev til omkring 120.000 vognladninger.

Da banen startede, bestod dyreholdet på heden næsten kun af får, men der opstod mange driftige landbrug, der udnyttede muligheden for nem afsætning af kvæg og svin. Banens mest kuriøse transport fandt sted i [[1913]], da 400 [[rensdyr]], der skulle til renparken ved [[Kongenshus Mindepark]], ankom fra [[Lapland]] til [[Frederiks Station]].

Under [[1. verdenskrig]] afgik der [[godstog]] lastet med [[lyng]] til [[Tyskland]] og lyng[[tørv]] til hele landet, primært fra Karup Station. Nogle dage afgik 150 togvogne, og én togstamme kunne bestå af 30 vogne. I [[1918]] blev der produceret og transporteret 27 millioner [[tørv]].

I [[1917]] oprettede Staten en af sine to krigsfangelejre ved Hald Ege. De første fanger måtte selv gå fra Viborg Station. Senere blev nogle sat af toget på fri bane ved Hald Ege, mens de, der lå på båre, blev sat af på Bækkelund Station og kørt i vogn det sidste stykke. Hjemtransporterne foregik i store tog med udenlandske vogne og op til 480 personer. Lejren blev afviklet i slutningen af [[1920]].

I mange år fortsatte nogle af togene fra Viborg til Aalestrup. Nogle år i 1920'erne var der en gennemgående vogn Viborg-Herning-Fredericia og retur.

=== 1940 – 1971 ===
Under [[Besættelsen]] blev banen igen anvendt til transport af tørv og [[brunkul]]. I [[1940]] byggede tyskerne et 10 km langt sidespor fra Kølvrågaard mod vest. Ved gården anlagde de Grove trinbræt. Der ankom mange lange togstammer med sten, [[cement]] og andre byggematerialer til det store projekt ''Fliegerhorst Grove''. Senere ankom godstog med flybrændstof og ammunition til flyvestationen. Da krigen var afsluttet, blev den tyske flyveplads til [[Flyvestation Karup]]. [[Flyvevåbnet]] rykkede ind og benyttede længe sidesporet til kørsel af flybrændstof til flyvestationen.

Da byen [[Kølvrå]] i [[1950'erne]] voksede op ved siden af flyvestationen, skiftede Grove trinbræt navn til Kølvrå Station. Den fik ny stationsbygning i [[1956]] og blev hurtigt den mest benyttede station på banen med flere passagerer end alle de andre tilsammen pga. de mange værnepligtige og ansatte på flyvestationen. Til denne målgruppe indførtes iltog, der kun standsede i Karup, Kølvrå og Gedhus. Fra [[1964]] havde fredagsiltoget en gennemgående vogn, der blev kørt videre med et andet iltog til Vejle, hvor der var forbindelse med et eksprestog til København.

Op igennem [[1960'erne]] øgedes privatbilismen, og antallet af passagerer i togene faldt. I takt med det blev toggangen indskrænket mere og mere, så der i [[1966]] kørte færre tog dagligt end ved banens start. Efter revision af alle [[DSB]]s jernbanelinjer blev al passagertrafik på banen lukket i [[1971]].

== Konebanen ==
Banen fik øgenavnet "Konebanen", fordi DSB her afprøvede et nyt, billigt sidebanekoncept: i stedet for stationsmestre skulle kvindelige "ekspeditricer" løse opgaverne. Kvinderne var oftest de lokale baneformænds koner og fik mindre i løn end mændene. Dette koncept havde været i brug på privatbanerne i flere år, men det var nyt i DSB, hvor man kun havde haft kvinder ansat som kontorister og telegrafister eller som ledvogtersker, der også varetog billetsalg ved de overkørsler, hvor der var billetsalgssted.

Konerne tog sig af godsbehandling, billetsalg og rengøring, men havde efter få måneders instruktion også sikkerhedsmæssige opgaver: de skulle stille signaler for togene efter at have overbevist sig om, at sporet på stationen var frit, de skulle af- og tilbagemelde togene til nabostationerne og de skulle foretage linjeringning til ledvogterne. Men hvis tog skulle krydse hinanden eller der skulle rangeres med godsvogne på en konestation, så overtog togføreren ledelsen. Kun han måtte stille sporskifter.

Når der ikke var en stationsmester, er det måske logisk, at det heller ikke hed en station. Bortset fra [[billetsalgssted]]et Nybo blev de øvrige 6 oprindelige standsningssteder betegnet som [[holdeplads]]er. Det gjaldt også krydsningsstationen Karup, der som den eneste havde en mandlig stationsmester fra begyndelsen. Han varetog sikkerhedstjenesten sammen med stationerne i Herning og Viborg.

Da trafikken oversteg alle forventninger, kom der mere hårdt fysisk arbejde. Det var også upraktisk for DSB at operere med forskellige sikkerhedskoncepter. Så i perioden [[1909]]-[[1920|20]] blev ekspeditricerne udskiftet med mænd, stadig ikke rigtige stationsmestre, men "stationsmesterprøvede overportører".

I [[1922]] holdt DSB op med at bruge begrebet "holdeplads", og de blev til "stationer af laveste lønningsklasse" – uden at der var sket nogen fysisk opgradering, da de alle fra starten var udstyrede som stationer med bl.a. omløbsspor eller sidespor, der var lange nok til at kunne bruges ved togkrydsninger.

== Strækningsdata ==
* Åbnet: 25. juni 1906
* Længde: 47,8 km
* Enkeltsporet
* [[Sporvidde]]: [[Normalspor|1.435 mm]]
* Skinnevægt: 22,5 kg/m – [[1929]]-[[1930|30]] udskiftet med kraftigere skinner på 37 kg/m
* Største akseltryk: 16 t
* Nedlagt: Persontrafik ophørte 23. maj 1971, godstrafik fortsatte til 28. maj [[1972]], mellem Karup og Herning helt til 22. maj [[1977]].

== Standsningssteder ==
* [[Herning Station]] (Hr) i km 0,0 – forbindelse med [[Skanderborg-Skjern-banen]] og [[Vejle-Holstebro-banen]].
* Nybo [[billetsalgssted]] (Nb) i km 5,9. Trinbræt fra 1. marts [[1962]], nedlagt 26. maj [[1963]].
* [[Sunds]] holdeplads (Un) i km 8,9. Ekspeditrice til [[1920]], station fra 1922, trinbræt fra 7. september [[1959]].
* Nørremark trinbræt (Nøt) i km 11,6 fra 17. januar [[1929]] til [[1955]].
* [[Ilskov]] holdeplads (Iv) i km 15,0. Ekspeditrice til [[1915]], station fra 1922, trinbræt fra 1. december [[1970]].
* [[Gedhus]] trinbræt og sidespor (Ghs) i km 19,8. Sidespor til mergelkørsel fra 30. juli [[1921]]. Trinbræt oprettet 20. januar [[1926]].
* [[Grove (Grove Sogn)|Grove]] sidespor i km 21,5 fra 12. juli [[1940]], personførende særtog for [[Værnemagt]]en fra 3. maj [[1941]].
* Grove trinbræt (Got) i km 22,1 fra 16. juni 1941, ændrede navn til Kølvrå station 23. maj [[1954]]. Ny ekspeditionsbygning blev taget i brug 20. januar [[1956]], men der blev ikke anlagt sidespor.
* [[Karup]] holdeplads (Kp) i km 24,3. Station fra 1922.
* [[Frederiks Station|Frederiks holdeplads]] (Fe) i km 30,5. Ekspeditrice til 1909, station fra 1922.
* [[Skelhøje Station|Skelhøje holdeplads]] (Sh) i km 34,5. Ekspeditrice til 1909, station fra 1922.
* Stanghede mergelspor i km 38,2 [[1912]]-[[1947|47]].
* [[Bækkelund]] holdeplads (Bæ) i km 40,2. Ekspeditrice til [[1918]], station fra 1922, entreprisestation [[1939]], trinbræt 1. oktober [[1949]] og helt nedlagt 26. maj 1963. Perronen blev bevaret i nogle år og benyttet til udflugtstog. Sidesporet blev taget op i [[1965]]. Bækkelund havde banens største og flotteste stationsbygning, dels pga. naboskabet med [[Hald Hovedgård]], dels fordi den var udflugtsmål fra Viborg.
* Kuranstalten trinbræt (Krt) i km 42,2 fra 12. juni [[1930]], fik læskur 18. december [[1932]] og skiftede navn til [[Hald Ege]] trinbræt 22. maj [[1966]].
* [[Viborg Station]] (Vg) i km 47,8 – forbindelse med [[Langå-Struer-banen]], [[Himmerlandsbanerne|Viborg-Aalestrup]] og [[Mariager-Faarup-Viborg Jernbane]].

=== Bevarede stationsbygninger ===
Bygningerne på de oprindelige 7 standsningssteder er tegnet af DSBs overarkitekt [[Heinrich Wenck]]. De er revet ned i Sunds og Skelhøje.
<gallery mode=packed heights=150px>
Fil:NyboBilletsalgsstedSporside.JPG|Nybo: Nybo 14
Fil:IlskovStationSporside.JPG|Ilskov: Ilskov Hovedgade 39
Fil:KølvråStationS.JPG|Kølvrå: Stationspladsen 1
Fil:KarupStationV.JPG|Karup: Ved Banen 5
Fil:Frederiks Station 2013-05-17 (4).JPG|Frederiks: Jernbanegade 8
Fil:BækkelundStationSØ.JPG|Bækkelund: Herningvej 4
</gallery>

== Strækninger hvor banetracéet er bevaret ==
Efter at banen officielt var nedlagt 22. maj 1977, blev alle skinnerne fjernet i løbet af det følgende år. [[Karup Kommune]] besluttede, at den del af ruten, der gik igennem dens område, skulle anlægges med belægningssten. Arbejdet med det var støttet af staten og var færdigt i [[1992]]. I [[1995]] var hele den gamle jernbanesti imellem Herning og Viborg enten belagt med sten eller [[asfalt]], og [[trafikminister]] [[Jan Trøjborg]] indviede Alhedestien, der har betegnelsen Regional cykelrute 21. Det sammenhængende stisystem mellem Herning og Viborg er på 49 km, hvoraf 45 km er på banetracéet. Her er jernbanens kilometersten for hver 200 m retableret og anvendes til angivelse af frakørsler. Km-stenene ophører ved 45,8 km.
<gallery>
Fil:HerningViborg21Storå.JPG|Alhedestien krydser Storå syd for Sunds
Fil:HerningViborg39Ikastvej.JPG|Alhedestien krydser Ikastvej i Ilskov
Fil:HerningViborg42GedhusTrinbræt.JPG|Gedhus trinbræt med perronkant
Fil:HerningViborg46KarupÅ.JPG|Alhedestien krydser Karup Å sydvest for Karup
Fil:Alhedebanen 2013-05-17 (Frederiks)-1.JPG|Alhedestien ved Frederiks, set mod Karup.
Fil:HerningViborg67Volden.JPG|Tidligere stationsterræn i Skelhøje
Fil:HerningViborg74Stanghedevej.JPG|Alhedestien passerer Stanghede trinbræt
Fil:HerningViborg83Mariagerbanen.JPG|Alhedestien går over Mariagerbanen i Viborg
</gallery>

== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{commonscat|Herning-Viborg banen}}
* Ole Edvard Mogensen: ''Sporene på heden – om banen fra Herning til Viborg''. OEM Consult, Ry 2006 {{ISBN|9788799167609}}
* Niels Jensen: ''Danske jernbaner 1847-1972''. J.Fr. Clausens Forlag 1972 {{ISBN|8711017651}}, s. 152 f.
* Niels Jensen: ''Midtjyske jernbaner''. J.Fr. Clausens Forlag 1979 {{ISBN|8711039043}}, s. 40-48
* [http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1973&nr=3 Signalposten 1973/3] – s. 120-130
* [http://www.karup-by.dk/konebanen.htm Inger Merstrand, Lokalhistorisk Arkiv i Karup: ''Historien om Herning-Viborg banen'']
* [https://web.archive.org/web/20161213092113/http://www.herninghistorie.dk/jernbanen-mellem-herning-og-viborg/ HerningHistorie: ''Jernbanen mellem Herning og Viborg'']
* [http://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/40216/25/alhedestien.pdf Vandre-, ride- & cykelrute Herning-Viborg Regional cykelrute 21] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160702014132/http://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/40216/25/alhedestien.pdf |date= 2. juli 2016 }}

== Se også ==
* [[Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark#Herning-Viborg]]
* [[Danske jernbaner]]

[[Kategori:Etableret i 1906]]
[[Kategori:Ophørt i 1977]]
[[Kategori:Nedlagte jernbanestrækninger i Danmark]]
[[Kategori:Frederiks]]