Herning-Viborg-banen: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Pixi Uno (diskussion | bidrag) m Tilføjet Kategori:Frederiks (med hotcat) |
||
Linje 122: | Linje 122: | ||
[[Kategori:Ophørt i 1977]] |
[[Kategori:Ophørt i 1977]] |
||
[[Kategori:Nedlagte jernbanestrækninger i Danmark]] |
[[Kategori:Nedlagte jernbanestrækninger i Danmark]] |
||
[[Kategori:Frederiks]] |
|||
[[nl:Spoorlijn Herning - Viborg]] |
[[nl:Spoorlijn Herning - Viborg]] |
Versionen fra 1. maj 2012, 21:16
Herning-Viborg banen Alhedebanen | |
---|---|
Overblik | |
Type | Jernbane |
System | Danske jernbaner |
Status | Nedlagt |
Lokalitet | Midt / Vestjylland |
Endestationer | Herning Viborg Flyvestation Karup (sidespor) |
Drift | |
Åbnet | 25. juni 1906 |
Lukket | Passagerer - 23. maj 1971 Gods - 22. maj 1977 |
Operatør(er) | DSB (1906-1977) |
Teknisk | |
Strækningslængde | 47,8 km |
Antal spor | 1 |
Herning-Viborg banen (også kaldet Alhedebanen eller Konebanen) var statsbanestrækningen fra Herning til Viborg. Den blev indviet 25. juni 1906 af statsminister J.C. Christensen. Den sidste del af banen blev nedlagt 22. maj 1977.
Historie
27. april 1900 vedtog Rigsdagen at etablere tre nye jernbaner i Jylland: Alhedebanen, Holstebro-Herning Jernbane og Silkeborg-Langå Jernbane. Den samlede anlægsudgift var beregnet til 8,5 millioner kroner.
Dagen efter indvielsen begyndte den offentlige kørsel med tre daglige afgange i hver retning. Før togforbindelsen kom, tog rejsen op til 14 timer.
Banen blev etableret, for at opdyrke og befolke den midtjyske hede. Flere af stationerne blev anlagt på bar mark for at skabe nye samfund. Derfor opstod Frederiks og Skelhøje i 1906.
1906 - 1939
Der var kun en mandlig stationsmestre fra begyndelsen: på Karup Station. På alle andre stationer var det ekspeditricer, der løste opgaverne. De fik ikke så meget i løn som mændene. Kvinderne var oftest de lokale baneformænds koner. De tog sig af godsbehandling, billetering, rengøring m.m. Det var af den grund, banen fik øgenavnet "Konebanen". Kvinderne blev udskiftet med mænd nogle år efter, da der kom mere og hårdere fysisk arbejde.
Godstransporten fik en stor rolle, og godsmængderne steg hurtigt: Mergel til de store hedeområder, der skulle opdyrkes, og landbrugsdyr. I 1913 ankom en transport fra Lapland til Frederiks Station med 400 rensdyr, der skulle til renparken ved Kongenshus Mindepark.
Under 1. verdenskrig afgik der godstog lastet med lyng til Tyskland og lyngtørv til hele landet. Det var primært Karup Station godstogene afgik fra. Nogle dage afgik 150 togvogne og én togstamme kunne bestå af 30 vogne. I 1918 blev der produceret og transporteret 27 millioner tørv.
1940 - 1978
Under Besættelsen blev banen igen anvendt til transport af tørv samt brunkul. I 1940 byggede tyskerne et 10 km langt sidespor. Det gik fra Kølvrågaard mod vest. De byggede et trinbræt ved gården og kaldte det Grove Trinbræt. Der ankom mange lange togstammer med sten, cement og andre byggematerialer til det store projekt med Fliegerhorst Grove (Flyvestation Karup). Senere ankom godstog med flybrændstof og ammunition til flyvestationen. Da krigen var afsluttet, overtog Flyvevåbnet de 10 km skinner og kørte længe flybrændstof til flyvestationen med godstog.
Efter at byen Kølvrå var etableret i 1950, erstattedes Grove Trinbræt af en helt ny stationsbygning i Kølvrå. Kølvrå Station blev indviet i 1956 og blev hurtigt den mest benyttede på ruten. Den havde flere passagerer end de andre tilsammen på grund af det meget personale, der skulle til Flyvestation Karup.
Op igennem 1960'erne øgedes privatbilismen, og antallet af passagerer i togene faldt. Efter revision af alle DSBs jernbanelinier, lukkedes al passagertrafik på banen. Det sidste persontog kørte 23. maj 1971 mellem Herning og Viborg. Transporten af gods fortsatte mellem Karup og Herning til 22. maj 1977, hvor "Konebanen" officielt blev nedlagt.
Året efter blev alle skinnerne fjernet.
Natur og cykelsti
Karup Kommune besluttede, at den del af ruten, der gik igennem dens område, skulle anlægges med belægningssten. Arbejdet med det var støttet af staten og var færdigt i 1992. I 1995 var hele den gamle jernbanesti imellem Herning og Viborg enten belagt med sten eller asfalt, og trafikminister Jan Trøjborg indviede Alhedestien.
Den har betegelsen Regional cykelrute nr. 21
Stationer
- Herning Station (Hr), forbindelse fra Silkeborg, Skjern, Vejle og Holstebro.
- Nybo Billet salgssted (Nb)
- Sunds Station (Un)
- Nørremark Trinbræt (Nøt)
- Ilskov Station (Iv)
- Gedhus Trinbræt (Ghs)
- Grove Trinbræt (Got), fra 1942 til 1956
- Kølvrå Station, fra 1956
- Karup Station (Kp)
- Frederiks Station (Fe)
- Skelhøje Station (Sh)
- Bækkelund Station (Bæ)
- Kuranstalten Trinbræt (Krt) skriftede navn til Hald Ege i 1966.
- Viborg Station (Vg), forbindelse til Langå-Struer, Himmerlandsbanerne og Mariager-Faarup-Viborg Jernbane
Referencer
Niels Jensen: Midtjyske jernbaner, side 40-48.
- Lokalhistorisk Forening for Karup-området
- Information om "Konebanen"
- Jernbanen mellem Herning og Viborg på Herninghistorie.dk