[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

Inulin: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer jv:Inulin
m bot: ændre url til runeberg.org til brug af https:
 
(22 mellemliggende versioner af 13 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Inulin_strukturformel.png|thumb| Strukturen af inulin (n fra 20 til tusind) og frukto-oligosakkarid (n fra tre op til 20)]]
'''Inulin''' er et [[kulhydrat]], der findes som en bestanddel i ca. 36.000 [[planter]] jorden over. Det oplagres i rødderne i mange af vores almindelige næringsmidler, f.eks. i [[jordskok]]ker, løg (2-4%), hvidløg (9-16%), porre (3-10%), asparges (10-15%), samt i [[Almindelig Cikorie|cikorie]] (13-20%)


'''Inulin''' er et [[kulhydrat]], der findes som en bestanddel i ca. 36.000 [[planter]] [[Jorden]]. Det oplagres i rødderne i mange af vores almindelige næringsmidler, f.eks. i [[jordskok]]ker, [[løg]] (2-4%), [[hvidløg]] (9-16%), [[porre]] (3-10%), [[asparges]] (10-15%), samt i [[Almindelig Cikorie|cikorie]] (13-20%)
Inulin er opbygget af fruktose i lange kæder. Kæderne består af omkring 60 [[fruktose]]enheder, der næsten alle slutter med et enkelt [[glucose]]molekyle. Denne særlige kemiske struktur har navnet fructo-oligo-saccharider (fos).


Inulin er opbygget af [[fruktose]] i en lang kæde og er et [[polysakkarid]]. Inulin-molekyler fra planter kan bestå af fra 20 til tusinde fruktose-enheder bundet sammen med beta-2,1-bindinger, typisk omkring 60 [[fruktose]]enheder, der næsten altid slutter med en enkelt [[glucose]]-enhed. Denne særlige kemiske struktur kaldes poly-fruktose og mindre molekyler med denne opbygning kaldes [[oligosakkarid|frukto-oligosakkarider (FOS)]]. Hverken inulin eller frukto-oligosakkarider nedbrydes af den menneskelige organismes [[enzym|fordøjelsesenzymer]], men kan nedbrydes af den [[bakterie|mikrobiologiske flora]] i [[tyktarm|colon]]. Inulin og FOS betegnes derfor som et [[Præbiotika|et præbiotisk stof]] (engelsk: prebiotic) og anses for at være sundhedsfremmende komponenter i kosten.<ref>{{Cite web |url=http://www.biotechacademy.dk/undervisningsprojekter/probiotika.aspx |title=Sundhedsfremmende bioaktiv kost. Biotech Academy |access-date=12. april 2012 |archive-date= 9. december 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121209035057/http://www.biotechacademy.dk/undervisningsprojekter/probiotika.aspx |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.livescience.com/49092-propionate-weight-gain-fiber.html New Food Compound Might Control Weight Gain. Livescience]</ref>
[[Kategori:Kulhydrater]]


Den belgiske forsker Marcel Roberfroid, der har indført begrebet præbiotisk, anser de [[Præbiotika|præbiotiske stoffer]] for kun at omfatte inulin og FOS, mens andre forskere også henregner andre polysakkarider til præbiotika:
[[ca:Inulina]]
* galakto-oligosaccharider (GOS)
[[cs:Inulin]]
* lactulose
[[de:Inulin]]
* mannan-oligosaccharider (MOS), der dog også benævnes som immunosaccharider
[[en:Inulin]]
* bio-syntetiske kostfibre<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-designer-gavnlige-kostfibre Danske forskere designer gavnlige kostfibre. Videnskab.dk, 2008]</ref>
[[es:Inulina]]

[[eu:Inulina]]
== Eksterne links ==
[[fi:Inuliini]]
* [http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=4039/sprog=1/grp=8/menu=12/ FOS-inulin og kræft i tyktarmen, Helsenyt, 2004] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110702083850/http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=4039/sprog=1/grp=8/menu=12/ |date= 2. juli 2011 }}
[[fr:Inuline]]
* [http://www.biosite.dk/leksikon/inulin.htm Inulin. Biosite]
[[gl:Inulina]]
* [http://www.scientificpsychic.com/fitness/carbohydrates1.html Inulin. Carbohydrates – Chemical Structure, Scientific Psychic (på engelsk)]
[[he:אינולין]]
* [https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0479.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XII, s. 467; opslag: Inulin]
[[hu:Inulin]]

[[id:Inulin]]
== Referencer ==
[[io:Inulino]]
{{Reflist}}
[[it:Inulina]]
* [http://www.wired.com/2014/12/california-storm-by-the-numbers/ Inulin: A Comprehensive Scientific Review. Bryan C. Tungland]
[[ja:イヌリン]]

[[jv:Inulin]]
[[lt:Inulinas]]
[[Kategori:Kulhydrater]]
[[Kategori:Polysakkarider]]
[[mk:Инулин]]
[[nl:Inuline]]
[[Kategori:Sødemidler]]
[[nn:Inulin]]
[[Kategori:Ernæring]]
[[pl:Inulina]]
[[pt:Inulina]]
[[ro:Inulina]]
[[ru:Инулин]]
[[sl:Inulin]]
[[sv:Inulin]]
[[uk:Інулін]]
[[zh:菊粉]]

Nuværende version fra 27. nov. 2023, 22:28

Strukturen af inulin (n fra 20 til tusind) og frukto-oligosakkarid (n fra tre op til 20)

Inulin er et kulhydrat, der findes som en bestanddel i ca. 36.000 planterJorden. Det oplagres i rødderne i mange af vores almindelige næringsmidler, f.eks. i jordskokker, løg (2-4%), hvidløg (9-16%), porre (3-10%), asparges (10-15%), samt i cikorie (13-20%)

Inulin er opbygget af fruktose i en lang kæde og er et polysakkarid. Inulin-molekyler fra planter kan bestå af fra 20 til tusinde fruktose-enheder bundet sammen med beta-2,1-bindinger, typisk omkring 60 fruktoseenheder, der næsten altid slutter med en enkelt glucose-enhed. Denne særlige kemiske struktur kaldes poly-fruktose og mindre molekyler med denne opbygning kaldes frukto-oligosakkarider (FOS). Hverken inulin eller frukto-oligosakkarider nedbrydes af den menneskelige organismes fordøjelsesenzymer, men kan nedbrydes af den mikrobiologiske flora i colon. Inulin og FOS betegnes derfor som et et præbiotisk stof (engelsk: prebiotic) og anses for at være sundhedsfremmende komponenter i kosten.[1][2]

Den belgiske forsker Marcel Roberfroid, der har indført begrebet præbiotisk, anser de præbiotiske stoffer for kun at omfatte inulin og FOS, mens andre forskere også henregner andre polysakkarider til præbiotika:

  • galakto-oligosaccharider (GOS)
  • lactulose
  • mannan-oligosaccharider (MOS), der dog også benævnes som immunosaccharider
  • bio-syntetiske kostfibre[3]
[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Sundhedsfremmende bioaktiv kost. Biotech Academy". Arkiveret fra originalen 9. december 2012. Hentet 12. april 2012.
  2. ^ New Food Compound Might Control Weight Gain. Livescience
  3. ^ Danske forskere designer gavnlige kostfibre. Videnskab.dk, 2008