[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

Inulin: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 35 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q201552
Linje 24: Linje 24:
[[Kategori:Tilsætningsstoffer]]
[[Kategori:Tilsætningsstoffer]]
[[Kategori:Ernæring]]
[[Kategori:Ernæring]]

[[be:Інулін]]
[[be-x-old:Інулін]]
[[ca:Inulina]]
[[cs:Inulin]]
[[de:Inulin]]
[[en:Inulin]]
[[es:Inulina]]
[[eu:Inulina]]
[[fa:اینولین]]
[[fi:Inuliini]]
[[fr:Inuline]]
[[gl:Inulina]]
[[he:אינולין]]
[[hu:Inulin]]
[[id:Inulin]]
[[io:Inulino]]
[[it:Inulina]]
[[ja:イヌリン]]
[[jv:Inulin]]
[[lt:Inulinas]]
[[lv:Inulīns]]
[[mk:Инулин]]
[[nl:Inuline]]
[[nn:Inulin]]
[[pl:Inulina]]
[[pt:Inulina]]
[[ro:Inulina]]
[[ru:Инулин]]
[[sl:Inulin]]
[[sr:Inulin]]
[[sv:Inulin]]
[[th:อินูลิน]]
[[tr:İnülin]]
[[uk:Інулін]]
[[zh:菊粉]]

Versionen fra 10. mar. 2013, 16:18

Strukturen af inulin (n fra 20 til tusind) og frukto-oligosakkarid (n fra tre op til 20)

Inulin er et kulhydrat, der findes som en bestanddel i ca. 36.000 planter jorden over. Det oplagres i rødderne i mange af vores almindelige næringsmidler, f.eks. i jordskokker, løg (2-4%), hvidløg (9-16%), porre (3-10%), asparges (10-15%), samt i cikorie (13-20%)

Inulin er opbygget af fruktose i en lang kæde og er et polysakkarid. Inulin-molekyler fra planter kan bestå af fra 20 til tusinde fruktose-enheder bundet sammen med beta-2,1-bindinger, typisk omkring 60 fruktoseenheder, der næsten altid slutter med en enkelt glucose-enhed. Denne særlige kemiske struktur kaldes poly-fruktose og mindre molekyler med denne opbygning kaldes frukto-oligosakkarider (FOS). Hverken inulin eller frukto-oligosakkarider nedbrydes ikke af den menneskelige organismes fordøjelsesenzymer, men kan nedbrydes af den mikrobiologiske flora i colon. Inulin og FOS betegnes derfor som et et præbiotisk stof (engelsk: prebiotic) og anses for at være sundhedsfremmende komponenter i kosten.[1]

Den belgiske forsker Marcel Roberfroid, der har indført begrebet præbiotisk, anser de præbiotiske stoffer for kun at omfatte inulin og FOS, mens andre forskere også henregner andre polysakkarider til præbiotika:

  • galakto-oligosaccharider (GOS)
  • lactulose
  • mannan-oligosaccharider (MOS), der dog også benævnes som immunosaccharider
  • bio-syntetiske kostfibre[2]

Referencer