[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

Kvarts: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
ChuispastonBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (robot Tilføjer: kk:Кварц
Elektrisk egenskab: elektrisk formforandring
 
(22 mellemliggende versioner af 17 andre brugere ikke vist)
Linje 6: Linje 6:
| boxwidth =
| boxwidth =
| billedtekst = Billede af klare kvartskrystaller, som kaldes '''bjergkrystal'''.
| billedtekst = Billede af klare kvartskrystaller, som kaldes '''bjergkrystal'''.
| kemisk formel = [[Siliciumdioxid]] (SiO<sub>2</sub>)
| formula = [[Siliciumdioxid]] (SiO<sub>2</sub>)
| molvægt =
| molvægt =
| farve = klart, gult, violet, sort, røgfarvet, farvespil...
| farve = klart, gult, violet, sort, røgfarvet, farvespil...
Linje 25: Linje 25:
}}
}}
[[Fil:Green quartz.jpg|thumb|150px|left|Billede af grønt kvartskrystal.]]
[[Fil:Green quartz.jpg|thumb|150px|left|Billede af grønt kvartskrystal.]]

[[Fil:Morion4.JPG|thumb|150px|left|Billede af røgkvartskrystal (foroven).]]
[[Fil:Citrine.jpg|thumb|150px|left|Billede af rundslebne citrin-kvartskrystal.]]
[[Fil:Citrine taillee.jpg|thumb|150px|left|Slebet citrin.]]
[[Fil:QuartzoroseoEZ.jpeg|thumb|150px|left|Billede af rosakvartskrystal.]]
[[Fil:QuartzRose.jpg|thumb|150px|left|Billede af rosakvartskrystal.]]
[[Fil:Amethyst.bed.750pix.jpg|thumb|300px|Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla).]]
[[Fil:GuerreroAméthyste.jpg|thumb|300px|Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla).]]
[[Tektosilikat]] af bruttoformel SiO<SUB>2</SUB> ([[siliciumdioxid]]), som også kaldes kvarts. Et af de almindeligste [[mineral]]er i jordskorpen og betydningsfuldt for [[lava]]s [[viskositet]].
[[Tektosilikat]] af bruttoformel SiO<SUB>2</SUB> ([[siliciumdioxid]]), som også kaldes kvarts. Et af de almindeligste [[mineral]]er i jordskorpen og betydningsfuldt for [[lava]]s [[viskositet]].


'''Kvarts''' danner mindst 9 forskellige krystalgittertyper og 2 af dem er piezoelektriske i bestemte retninger i forhold til krystalgitteret. Krystaller med den piezoelektriske egenskab anvendes i [[Krystal (elektronik)|elektronikken]].
'''Kvarts''' danner mindst 9 forskellige krystalgittertyper og 2 af dem er [[Piezoelektrisk effekt|piezoelektriske]] i bestemte retninger i forhold til [[krystal]]<nowiki/>gitteret. Krystaller med den piezoelektriske egenskab anvendes i [[Krystal (elektronik)|elektronikken]].


* Kvartsmineraler (inkl. [[smykkesten]]):
* Kvartsmineraler (inkl. [[smykkesten]]):
** [[ametyst]] (violet - lilla, krystalform)
** [[ametyst]] (violet lilla, krystalform)
** [[citrin]] (gullig, ravfarve pga. lidt [[jern]]. Bemærk at meget citrin dog er brændt amethyst)
** [[citrin]] (gullig, ravfarve pga. lidt [[jern]]. Bemærk at meget citrin dog er brændt amethyst)
** [[rosakvarts]] (rosa pga. lidt [[jern]] og [[titanium]], krystalform)
** [[rosakvarts]] (rosa pga. lidt [[jern]] og [[titanium]], krystalform)
** [[opal]] ([[amorf]] SiO<sub>2</sub> + nH<sub>2</sub>O, består af [[fotoniske krystaller]])
** [[opal]] ([[amorf]] SiO<sub>2</sub> + nH<sub>2</sub>O, består af [[fotoniske krystaller]])
** [[Agat]] (mikroskopiske kvarts krystaller)
** [[Agat]] (mikroskopiske kvarts krystaller)
** Hvid kvarts (mælkefarvet, kendes også som 'Milky Quartz' på engelsk)


== Elektrisk egenskab ==
== Elektrisk egenskab ==
Nogle kvartskrystaller vil under tryk fra visse retninger blive elektrisk ladet. I 1922 fandt [[W.G. Cady]] ud af, at krystallernes elektriske svingninger kunne bruges til at måle [[radiobølge]]rs [[frekvens]]er. Siden da har de elektriske egenskaber ved kvarts været anvendt på mange andre måder, bl.a. i [[ur]]e, [[sonar]], og som linser i [[mikroskop]]er, der udnytter, at [[ultraviolet lys]] kan trænge igennem krystallen.
Nogle kvartskrystaller vil under tryk fra visse retninger blive [[elektricitet|elektrisk]] ladet. Omvendt kan en elektrisk spænding få samme krystaller til at ændre form. I [[1922]] fandt [[W.G. Cady]] ud af, at krystallernes elektriske svingninger kunne bruges til at måle [[radiobølge]]rs [[frekvens]]er. Siden da har de elektriske egenskaber ved kvarts været anvendt på mange andre måder, bl.a. i [[ur]]e, [[sonar]], og som linser i [[mikroskop]]er, der udnytter, at [[ultraviolet lys]] kan trænge igennem krystallen.

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Quartz}}


== Se også ==
== Se også ==
Linje 51: Linje 55:
* [[Lechatelierit]]
* [[Lechatelierit]]


{{Smykker}}
{{Commonskat|Quartz}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Smykkesten]]
[[Kategori:Smykkesten]]
[[Kategori:Kvartsvarianter| ]]
[[Kategori:Kvartsvarianter| ]]

{{Link GA|de}}

[[ar:مرو (معدن)]]
[[ast:Cuarzu]]
[[bg:Кварц]]
[[bs:Kvarc]]
[[ca:Quars]]
[[cs:Křemen]]
[[de:Quarz]]
[[el:Χαλαζίας]]
[[en:Quartz]]
[[eo:Kvarco]]
[[es:Cuarzo]]
[[et:Kvarts]]
[[fa:کوارتز]]
[[fi:Kvartsi]]
[[fiu-vro:Kvarts]]
[[fr:Quartz (minéral)]]
[[ga:Grianchloch]]
[[gl:Cuarzo]]
[[he:קוורץ]]
[[hi:क्वार्ट्ज]]
[[hr:Kvarc]]
[[hu:Kvarc]]
[[id:Kuarsa]]
[[io:Quarco]]
[[is:Kvars]]
[[it:Quarzo]]
[[ja:石英]]
[[ka:კვარცი]]
[[kk:Кварц]]
[[kn:ಸ್ಫಟಿಕ ಶಿಲೆ]]
[[ko:석영]]
[[lb:Quarz]]
[[lt:Kvarcas]]
[[lv:Kvarcs]]
[[mk:Кварц]]
[[ms:Kuarza]]
[[mwl:Quartzo]]
[[nl:Kwarts]]
[[nn:Kvarts]]
[[no:Kvarts]]
[[pl:Kwarc]]
[[pt:Quartzo]]
[[ro:Cuarț]]
[[ru:Кварц]]
[[sah:Кварц]]
[[scn:Quarzu]]
[[sh:Kvarc]]
[[simple:Quartz]]
[[sk:Kremeň]]
[[sl:Kamena strela]]
[[sr:Кварц]]
[[sv:Kvarts]]
[[te:స్పటికం]]
[[th:ควอตซ์]]
[[tr:Kuvars]]
[[uk:Кварц]]
[[vi:Thạch anh]]
[[yo:Quartz]]
[[zh:石英]]
[[zh-yue:石英]]

Nuværende version fra 2. mar. 2023, 00:02

Kvarts
Billede af klare kvartskrystaller, som kaldes bjergkrystal.
Generelt
KategoriMineral
FormelSiliciumdioxid (SiO2)
Identifikation
Farveklart, gult, violet, sort, røgfarvet, farvespil...
Udseende6-sidet prisme, slutter i 6-sidet pyramide (typiske) og mange andre former og amorft.
Hårdhed7
Mohs' skala-hårdhed7, lavere i knap så rene varianter
Dobbeltbrydning+0.009 (B-G interval)
Smeltepunkt1650 (±75) °C
OpløselighedUpløseligt i H2O
TransparensGennemsigtig, halvt gennemsigtig og uigennemsigtigt
Andre karakteristikaKrystalformer kan have piezoelektrisk effekt i visse retninger.
Billede af grønt kvartskrystal.
Slebet citrin.
Billede af rosakvartskrystal.
Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla).

Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts. Et af de almindeligste mineraler i jordskorpen og betydningsfuldt for lavas viskositet.

Kvarts danner mindst 9 forskellige krystalgittertyper og 2 af dem er piezoelektriske i bestemte retninger i forhold til krystalgitteret. Krystaller med den piezoelektriske egenskab anvendes i elektronikken.

Elektrisk egenskab

[redigér | rediger kildetekst]

Nogle kvartskrystaller vil under tryk fra visse retninger blive elektrisk ladet. Omvendt kan en elektrisk spænding få samme krystaller til at ændre form. I 1922 fandt W.G. Cady ud af, at krystallernes elektriske svingninger kunne bruges til at måle radiobølgers frekvenser. Siden da har de elektriske egenskaber ved kvarts været anvendt på mange andre måder, bl.a. i ure, sonar, og som linser i mikroskoper, der udnytter, at ultraviolet lys kan trænge igennem krystallen.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]