[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

Kvarts: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 83.92.113.4 (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
Linje 2: Linje 2:
| navn = Kvarts
| navn = Kvarts
| kategori =
| kategori =
| billede = USDA Mineral Quartz Crystal 93c3951.jpg
| billede = Quartz_Brésil.jpg
| billedstør =
| billedstør =
| boxwidth =
| boxwidth =

Versionen fra 24. jan. 2010, 18:08

Kvarts
Billede af klare kvartskrystaller, som kaldes bjergkrystal.
KategoriMineral
Identifikation
Farveklart, gult, violet, sort, røgfarvet, farvespil...
Udseende6-sidet prisme, slutter i 6-sidet pyramide (typiske) og mange andre former og amorft.
Hårdhed7
Mohs' skala-hårdhed7, lavere i knap så rene varianter
Dobbeltbrydning+0.009 (B-G interval)
Smeltepunkt1650 (±75) °C
OpløselighedUpløseligt i H2O
TransparensGennemsigtig, halvt gennemsigtig og uigennemsigtigt
Andre karakteristikaKrystalformer kan have piezoelektrisk effekt i visse retninger.
Billede af grønt kvartskrystal.
Fil:Morion4.JPG
Billede af røgkvartskrystal (foroven).
Billede af rundslebne citrin-kvartskrystal.
Billede af rosakvartskrystal.
Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla).

Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts. Et af de almindeligste mineraler i jordskorpen og betydningsfuldt for lavas viskositet.

Kvarts danner mindst 9 forskellige krystalgittertyper og 2 af dem er piezoelektriske i bestemte retninger i forhold til krystalgitteret. Krystaller med den piezoelektriske egenskab anvendes i elektronikken.

Elektrisk egenskab

Nogle kvartskrystaller vil under tryk fra visse retninger blive elektrisk ladet. I 1922 fandt W.G. Cady ud af, at krystallernes elektriske svingninger kunne bruges til at måle radiobølgers frekvenser. Siden da har de elektriske egenskaber ved kvarts været anvendt på mange andre måder, bla. i ure, sonar, og som linser i mikroskoper, der udnytter, at ultraviolet lys kan trænge igennem krystallen.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link GA