Republikken Kalmykija: Forskelle mellem versioner

	Republikken Kalmykija; Республика Калмыкия ; Respublika Kalmykija; Хальмг Таңһч /Khal'mg Tanghtsj
	Republik
	Nationalsang: Khalmg Tanghchin chastr
Land	Rusland
Føderalt distrikt	Sydlige
Økonomisk region	Volga
Officielle sprog	Kalmukkisk og russisk
Hovedstad	Elista
Areal	74.731 km² (nr. 38)
Indbyggertal	280.564 (nr. 76)
Grundlagt	5. januar 1936
Lovgivende forsamling	Parlament
- Præsident	Alekséj Orlóv
Tidszone	UTC+3
	Kalmykiens beliggenhed i Rusland Kalmykiens beliggenhed i Rusland
	Hjemmeside: http://kalm.ru

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Nuværende version fra 28. jun. 2024, 03:39

Republikken Kalmykija er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation,^[2] beliggende i Ruslands sydvestlige hjørne. Hovedstaden er Elista med godt 100.000 indbyggere. Andre byer er Gorodovikovsk og Lagan. Republikken har 280.564⁽²⁰¹⁵⁾ indbyggere og et areal på 74.731 km².

Ifølge folketællingen i 2002 udgør kalmykerne 53,3% af befolkningen, russere 33,6% og andre 13,1%. Kalmykerne er det eneste folk i Europa, som er buddhister.

Geografi

Republikken grænser til de russiske enheder Dagestan, Volgograd, Astrakhan, Stavropol og Rostov.

Floder

Europas længste flod, Volga, strejfer republikken i den østlige ende, men der er ellers få større floder.

Kuma
Manych

Søer

Kalmykija ligger mod sydøst ved bredden af det Kaspiske hav. De største er søer i republikken er:

Naturresourcer

I Kalmykija udvindes kul, olie, og naturgas.

Saigaantilopen lever i området, og er beskyttet i Tjornyje Zemli Naturreservatet.

Historie

Kalmykerne er en centralasiatisk stamme fra Xinjiang, der krydsede Volga i 1601, lokket af de frodige græsmarker på den europæiske steppe. I Xinjiang var disse mongolske nomader kommet i konflikt med de fastboende kinesiske bønder. Men i Katharina den Stores rige ventede andre problemer; deres buddhistiske stentempler blev revet, og der var strid om hesterettighederne. Sent i 1700-tallet fulgte de fleste khanen tilbage til hjemlandet ved Bajkalsøen. Men nogle blev værende; "kalmuk" er tyrkisk for en, som bliver tilbage. Selv kalder de sig khalmager.^[3]

Mange kalmykere kæmpede på de hvides side under den russiske borgerkrig og måtte flygte fra den sejrende Røde hær i 1920. Disse samlede sig særlig i Beograd, hvor de oprettede et buddhisttempel i 1929.

Efter at være blevet terroriseret af Stalins regime, ønskede kalmukkerne Hitlers 4.panserarmé velkommen i august 1942, og flere hundrede kalmukker meldte sig til tysk tjeneste. I december 1943 blev hele befolkningen derfor deporteret til Sibirien. I 1957 fik de tilladelse til at returnere fra deres eksil, men da var befolkningen halveret, og deres ejendomme overtaget af fremmede.

I 1993 stillede milliardæren Kirsan Iljumsjinov til præsidentvalget. Han lovede 100 dollars til enhver, som stemte på ham, samt en mobiltelefon til alle landets hyrder. Han fik dermed 65 % af stemmerne. Som præsident omlagde han valgsystemet og fik rejst buddhisttempler. Han indførte skak som obligatorisk fag i skolerne. Da Verdensskakforbundet FIDE, stiftet i 1924, mødtes til kongres i Paris i 1995, blev Iljumsjinov valgt til ny præsident også her. Den smilende buddhist indledede sin præsidentperiode med at forhandle med sin ven Saddam Hussein om at afholde VM-finalen i skak mellem Anatolij Karpov og Gata Kamsky i Bagdad. Saddam skulle personligt stå for første træk i en direkte udsendelse. USA, som boykottede Irak, truede Kamsky med tolv års fængsel og en bøde på 1 million dollars, hvis han deltog. Finalen ble dermed flyttet til Kalmykia. ^[4]

I juni 1998 blev liget af redaktøren Larisa Judina fra oppositionsavisen Sovjetskaja Kalmykia fundet i en indsø ved hovedstaden, knivstukket og med kraniebrud. Judina var angiveligt ved at afsløre lyssky transaktioner ved Iljumsjinovs opførelse af Chess City.^[5] To mænd blev arresteret, tilstod og blev dømt. Der forelå ingen beviser for, at Iljumsjinov var involveret, men russiske menneskerettighedsorganisationer oppfordrede skakspillere til at boykotte OL. Alligevel ankom i september 110 skakspillere fra hele verden. Præsidenten tilbød Bobby Fischer et hus i Chess City, bygget efter hans ønsker og specifikationer. Fischer afslog dog.

Referencer

^ Befolkningen i Den Russiske Føderation den 1. januar 2015 (russisk), hentet 28. september 2015
^ Степное Уложение (Конституция) Республики Калмыкия от 5 апреля 1994 г
^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. juni 2013. Hentet 9. maj 2019.
^ Hallgeir Opedal: Magnus Carlsen (s. 143-52), forlaget Kagge, 2013, ISBN 978-82-489-1373-3
^ Killing The Messenger

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Republikken Kalmykija
Officiel netside Arkiveret 25. november 2010 hos Wayback Machine
Kommersant artikel
NUPI-artikel Arkiveret 21. december 2006 hos Wayback Machine
Artikel fra Amnesty

46°34′N 45°19′Ø / 46.57°N 45.32°Ø / 46.57; 45.32

[1] Befolkningen i Den Russiske Føderation den 1. januar 2015 (russisk), hentet 28. september 2015

[2] Степное Уложение (Конституция) Республики Калмыкия от 5 апреля 1994 г

[3] "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. juni 2013. Hentet 9. maj 2019.

[4] Hallgeir Opedal: Magnus Carlsen (s. 143-52), forlaget Kagge, 2013, ISBN 978-82-489-1373-3

[5] Killing The Messenger

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 |KortPlacering= Map of Russia - Republic of Kalmykia (2008-03).svg
 |KortPlaceringLegend= Kalmykiens beliggenhed i Rusland
-|Våbenskjold= Coat of Arms of Kalmykia.png
+|Våbenskjold= Coat of Arms of Kalmykia.svg
 |VåbenskjoldHenvisning=
 |Flag= Flag of Kalmykia.svg
@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 |LandBefolkning=55.7%
 |SprogOfficiel
-|SprogOfficielListe=[[Kalmukkisk]] og [[russisk]]
+|SprogOfficielListe=[[Kalmukkisk]] og [[Russisk (sprog)|russisk]]
 |LederTitel=Præsident
 |LederNavn=[[Alekséj Orlóv]]
@@ Linje 39: / Linje 39: @@
 |Hjemmeside= http://kalm.ru
 }}
-[[Fil:Kalmykia03.png|thumb|Kort over Republikken Kalmykija]]
+[[Fil:Kalmykia03.png|thumb|Kort over Kalmykija.]]
-'''Republikken Kalmykija''' er en af [[Ruslands republikker|21 autonome republikker]] i [[Rusland|Den Russiske Føderation]] beliggende i Ruslands sydvestlige hjørne. Hovedstaden er [[Elista]] med godt 100.000 indbyggere og andre byer er  [[Gorodovikovsk]] og [[Lagan (Kalmykien)|Lagan]]. Republikken har {{formnum|280564}}<sup>([[pr. 2015|2015]])</sup> indbyggere og et areal på {{formnum|74731}} km².
+'''Republikken Kalmykija''' er en af [[Ruslands republikker|21 autonome republikker]] i [[Rusland|Den Russiske Føderation]],<ref>[http://translate.google.com/translate?hl=en&sl=ru&tl=en&u=http://constitution.garant.ru/region/cons_kalmik/ Степное Уложение (Конституция) Республики Калмыкия от 5 апреля 1994 г<!-- Botgenereret titel -->]</ref> beliggende i Ruslands sydvestlige hjørne. Hovedstaden er [[Elista]] med godt 100.000 indbyggere. Andre byer er [[Gorodovikovsk]] og [[Lagan (Kalmykien)|Lagan]]. Republikken har {{formnum|280564}}<sup>([[pr. 2015|2015]])</sup> indbyggere og et [[areal]] på {{formnum|74731}} km².
-I følge folketællingen i [[2002]] udgør kalmykerne 53,3% af befolkningen, russere 33,6% og andre 13,1%. Kalmykerne er det eneste folk i [[Europa]] som er [[Buddhismen|buddhister]].
+Ifølge [[folketælling]]en i [[2002]] udgør kalmykerne 53,3% af befolkningen, russere 33,6% og andre 13,1%. Kalmykerne er det eneste folk i [[Europa]], som er [[Buddhismen|buddhister]].
-[[Fil:Golden Temple Elista.jpg|thumb|left|upright|Det Gyldne Tempel i hovedstaden Elista]]
+[[Fil:Golden Temple Elista.jpg|thumb|left|upright|Det Gyldne Tempel i hovedstaden [[Elista]].]]
 == Geografi ==
-Republikken grænser til [[Ruslands føderale enheder|de russiske enheder]] [[Republikken Dagestan|Dagestan]], [[Volgograd oblast|Volgograd]], [[Astrakhan oblast|Astrakhan]], [[Stavropol kraj|Stavropol]] og [[Rostov oblast|Rostov]]. .
+Republikken grænser til [[Ruslands føderale enheder|de russiske enheder]] [[Republikken Dagestan|Dagestan]], [[Volgograd oblast|Volgograd]], [[Astrakhan oblast|Astrakhan]], [[Stavropol kraj|Stavropol]] og [[Rostov oblast|Rostov]].
 === Floder ===
 Europas længste flod, [[Volga]], strejfer republikken i den østlige ende, men der er ellers få større floder.
+* [[Kuma (flod)|Kuma]]
-*[[Kuma (flod)|Kuma]]
+* [[Manych]]
-*[[Manych]]
 === Søer ===
 Kalmykija ligger mod sydøst ved bredden af det [[Kaspiske hav]]. De største er søer i republikken er:
-*[[Manych-Gudilosøen]]
+* [[Manych-Gudilosøen]]
-*[[Sarpasøen]]
+* [[Sarpasøen]]
-*[[Sostinskiyesøerne]]
+* [[Sostinskiyesøerne]]
-*[[Tsagan-Khaksøen]]
+* [[Tsagan-Khaksøen]]
 === Naturresourcer ===
-I Republikken Kalmykija udvindes [[kul]], [[olie]], og [[naturgas]].
+I Kalmykija udvindes [[kul]], [[olie]], og [[naturgas]].
 [[Saigaantilope]]n lever i området, og er beskyttet i [[Tjornyje Zemli Naturreservat]]et.
 == Historie ==
-Kalmykerne er en centralasiatisk stamme, der drog mod vest i [[1600-tallet]] på grund af de frodige græsmarker på den europæiske steppe. Sent i [[1700-tallet]] fulgte en del af folket Khanen tilbage til hjemlandet ved [[Bajkalsøen]]. De tilbageværende blev gradvist underlagt det russiske imperium.
+Kalmykerne er en centralasiatisk stamme fra [[Xinjiang]], der krydsede [[Volga]] i [[1601]], lokket af de frodige græsmarker på den europæiske [[steppe]]. I Xinjiang var disse mongolske [[nomade]]r kommet i konflikt med de fastboende kinesiske bønder. Men i Katharina den Stores rige ventede andre problemer; deres buddhistiske stentempler blev revet, og der var strid om hesterettighederne. Sent i 1700-tallet fulgte de fleste [[khan]]en tilbage til hjemlandet ved [[Bajkalsøen]]. Men nogle blev værende; "kalmuk" er [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]] for en, som bliver tilbage. Selv kalder de sig khalmager.<ref>{{Cite web |url=http://www.kalm.ru/en/hist.html |title=Arkiveret kopi |access-date= 9. maj 2019 |archive-date=13. juni 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130613195921/http://www.kalm.ru/en/hist.html |url-status=dead }}</ref>
 Mange kalmykere kæmpede på de hvides side under [[den russiske borgerkrig]] og måtte flygte fra den sejrende [[Røde hær]] i [[1920]]. Disse samlede sig særlig i [[Beograd]], hvor de oprettede et buddhisttempel i [[1929]].
-I december [[1943]] blev hele det kalmykiske folk deporteret til [[Sibirien]] efter anklager om samarbejde med [[Nazi-Tyskland]] under [[anden verdenskrig]]. I [[1957]] fik de tilladelse til at returnere fra deres eksil, men da var befolkningen halveret, og deres ejendommene var overtaget af fremmede.
+Efter at være blevet terroriseret af [[Stalin]]s regime, ønskede kalmukkerne [[Hitler]]s 4.panserarmé velkommen i august [[1942]], og flere hundrede kalmukker meldte sig til tysk tjeneste. I december [[1943]] blev hele befolkningen derfor deporteret til [[Sibirien]]. I [[1957]] fik de tilladelse til at returnere fra deres [[eksil]], men da var befolkningen halveret, og deres ejendomme overtaget af fremmede.
+I [[1993]] stillede milliardæren [[Kirsan Iljumsjinov]] til præsidentvalget. Han lovede 100 [[dollar]]s til enhver, som stemte på ham, samt en [[mobiltelefon]] til alle landets hyrder. Han fik dermed 65 % af stemmerne. Som præsident omlagde han valgsystemet og fik rejst buddhisttempler. Han indførte skak som obligatorisk fag i skolerne. Da [[FIDE|Verdensskakforbundet]] FIDE, stiftet i [[1924]], mødtes til kongres i [[Paris]] i [[1995]], blev Iljumsjinov valgt til ny præsident også her. Den smilende buddhist indledede sin præsidentperiode med at forhandle med sin ven [[Saddam Hussein]] om at afholde VM-finalen i skak mellem [[Anatolij Karpov]] og Gata Kamsky i [[Bagdad]]. Saddam skulle personligt stå for første træk i en direkte udsendelse. [[USA]], som [[boykot]]tede [[Irak]], truede Kamsky med tolv års fængsel og en bøde på 1 million dollars, hvis han deltog. Finalen ble dermed flyttet til Kalmykia. <ref>Hallgeir Opedal: ''Magnus Carlsen'' (s. 143-52), forlaget Kagge, 2013, {{ISBN|978-82-489-1373-3}}</ref>
-Republikkens forhenværende præsident er præsident i det internationale skakforbund, [[FIDE]].
+I juni [[1998]] blev liget af redaktøren Larisa Judina fra oppositionsavisen ''Sovjetskaja Kalmykia'' fundet i en indsø ved hovedstaden, knivstukket og med kraniebrud. Judina var angiveligt ved at afsløre lyssky transaktioner ved Iljumsjinovs opførelse af Chess City.<ref>[http://www.chessnews.org/killing.htm Killing The Messenger<!-- Botgenereret titel -->]</ref> To mænd blev arresteret, tilstod og blev dømt. Der forelå ingen beviser for, at Iljumsjinov var involveret, men russiske [[menneskerettighed]]sorganisationer oppfordrede skakspillere til at boykotte OL. Alligevel ankom i september 110 skakspillere fra hele verden. Præsidenten tilbød [[Bobby Fischer]] et hus i Chess City, bygget efter hans ønsker og specifikationer. Fischer afslog dog.
 == Referencer ==
@@ Linje 80: / Linje 81: @@
 == Eksterne henvisninger ==
 {{Commonscat|Kalmykia}}
-*[http://kalm.ru/en/ Officiel netside]
+* [http://kalm.ru/en/ Officiel netside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101125115425/http://kalm.ru/en/ |date=25. november 2010 }}
-*[http://www.kommersant.com/tree.asp?rubric=5&node=441&doc_id=-97 Kommersant artikel]
+* [http://www.kommersant.com/tree.asp?rubric=5&node=441&doc_id=-97 Kommersant artikel]
-*[http://www.nupi.no/cgi-win/Russland/a_enhet.exe?Kalmykia NUPI-artikel]
+* [http://www.nupi.no/cgi-win/Russland/a_enhet.exe?Kalmykia NUPI-artikel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061221032105/http://www.nupi.no/cgi-win/Russland/a_enhet.exe?Kalmykia |date=21. december 2006 }}
-*[http://www.amnesty.no/aktuelt/flere-nyheter/arkiv-reportasjer/demokratiet-lar-vente-p%C3%A5-seg-i-chess-city Artikel fra Amnesty]
+* [http://www.amnesty.no/aktuelt/flere-nyheter/arkiv-reportasjer/demokratiet-lar-vente-p%C3%A5-seg-i-chess-city Artikel fra Amnesty]
 {{Navboks Ruslands geografiske administrationsinddeling}}
 {{coord wd|region=RU|type=adm1st}}
+{{autoritetsdata}}
 [[Kategori:Republikken Kalmykija| ]]

v d r Ruslands geografiske administrationsinddeling
Føderationsenheder
Republikker	Adygeja Altaj Basjkortostan Burjatia Dagestan Ingusjetien Kabardino-Balkarien Kalmykija Karatjajevo-Tjerkessien Karelija Khakasija Komi Krim¹ Marij El Mordovija Nordossetien–Alania Sakha (Jakutien) Tatarstan Tjetjenien Tjuvasjien Tyva Udmurtien
Krajer	Altaj Kamtjatka Khabarovsk Krasnodar Krasnojarsk Perm Primorskij Stavropol Zabajkalskij²
Oblaster	Amur Arkhangelsk Astrakhan Belgorod Brjansk Irkutsk³ Ivanovo Jaroslavl Kaliningrad Kaluga Kemerovo Kirov Kostroma Kurgan Kursk Leningrad Lipetsk Magadan Moskva Murmansk Nisjnij Novgorod Novgorod Novosibirsk Omsk Orenburg Orjol Pensa Pskov Rostov Rjasan Sakhalin Samara Saratov Smolensk Sverdlovsk Tambov Tjeljabinsk Tjumen Tomsk Tula Tver Uljanovsk Vladimir Volgograd Vologda Voronezj
Føderale byer	Moskva Sankt Petersborg Sevastopol
Autonome oblaster	Jødiske
Autonome okruger	Tjukotskij Khanty-Mansíjskij⁴ Nenetskij⁵ Jamalo-Nenetskij⁴
Føderale distrikter Center Fjernøstlige Nordkaukasus Nordvestlige Sibirske Sydlige Urals Volga ¹ Den 18. marts 2014 blev Republikken Krim optaget i Den Russiske Føderation. Ukraine gør krav på Krim, der af største dele af det internationale samfund betragtes som en del af Ukraine. ² Den 1. marts 2008 blev Zabajkalskij kraj skabt ved sammenlægning af Agino-Burjatsk autonome okrug og Tjita oblast. ³ Den 1. januar 2008 blev Ust-Orda Burjats autonome okrug slået sammen med Irkutsk oblast. ⁴ Administrativt underordnet Tjumen oblast. ⁵ Administrativt underordnet Arkhangelsk oblast