[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

110 meter hækkeløb

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra 100 meter hæk)
Hækkeløb

110 meter hækkeløb er en atletikdisciplin, der er på det olympiske program for mænd. I et løb skal atleterne springe over ti "hække" (bomme) af højden 1,067 meter, som er placeret med samme interval på en lige bane.

Den første hæk er placeret 13,72 meter efter startlinjen, hvorpå de følgende hække følger med 9,14 m intervaller, hvilket giver en afsluttende strækning på 14,02 meter til mållinjen. Hækkenes fødder er udformet således at hækken vælter, hvis atleten rammer den. Det er tilladt at vælte hækkene, så længe det ikke sker med overlæg.

Disciplinen har været på de olympiske leges program siden sommer-OL 1896. Kvinderne fik hækkeløb på OL-programmet i 1932, men i en kortere udgave på 80 meter. Siden sommer-OL 1972 har kvinderne løbet 100 meter hækkeløb. Det er også disse distancer, der anvendes til VM og øvrige seniormesterskaber i atletik.

De hurtigste atleter i disciplinen gennemfører løbet på omkring 13 sekunder. Den øjeblikkelige verdensrekord indehaves af Aries Merritt med tiden 12,80 sekunder ved Memorial Van Damme i Belgien

De første hækkeløb blev løbet i England omkring 1830, hvor der blev opsat træbomme på strækninger af 100 yards. Løbet blev forsøgt standardiseret i 1864, hvor man fandt frem til en strækning på 120 yards (109,72 m) samt bomme af højden af højden 1,067 m. Siden 1888 blev længden rundet op til 110 m, og man havde fastsat løbet på den form, den kendes i nu. Undtagelsen var Tyskland, der brugte hække på højden 1,00 meter frem til starten af det 20. århundrede.

Selve bommene var i starten massive, men blev fra 1895 efterhånden erstattet af lettere T-formede bomme. De gjorde det muligt for løberne at vælte bommene og fortsætte løbet. I starten blev løberne dog diskvalificeret, hvis de væltede mere end tre bomme, mens rekorder kun blev godkendt, hvis alle bomme var blevet stående. Fra 1935 blev også den regel fjernet.

Samme år blev de T-formede bomme erstattet af L-formede bomme, hvor foden peger mod startlinjen, hvilket gør, at de lettere vælter, når løberen rammer dem.

Alvin Kraenzlein, guldvinder i 110 meter hækkeløb ved OL i 1900

Teknikken, der nu er fremherskende, stammer fra amerikaneren Alvin Kraenzlein, der vandt guld ved sommer-OL 1900. Den går ud på, at man løber over første hæk og derpå bruger tre skridt mellem hver hæk.

Der har tidligere også internationalt været praktiseret hækkeløb for mænd på en 200 meter distance, men fra 1960 er IAAF stoppet med at anerkende rekorder på distancen distancen løbes dog stadigt nationalt og der anerkendes bl.a. danske rekorder for både mænd og kvinder. 400 meter hækkeløb for mænd var på programmet første gang til de olympiske lege 1900.

International udvikling

[redigér | rediger kildetekst]

Alle tiders top ti

[redigér | rediger kildetekst]

Amerikanere har internationalt domineret disciplinen med 19 ud af 26 olympiske titler samt 7 ud af de 10 verdensmesterskaber, der er afholdt. Denne dominans kan også aflæses af følgende top ti.

Ved tiden er angivet vindpåvirkning i m/s (+ = medvind, - = modvind).

Nr. Tid (s) Vind (m/s) Løber Land Sted Dato
1 12,80 ? Aries Merritt USA Bruxelles 7. september 2012
1 12,87 ? Dayron Robles Cuba Ostrava 12. juni 2008
2 12,88 +1,1 Liu Xiang Kina Lausanne 11. juli 2006
3 12,90 +1,1 Dominique Arnold USA Lausanne 11. juli 2006
4 12,91 +0,5 Colin Jackson Storbritannien Stuttgart 20. august 1993
5 12,92 -0,1 Roger Kingdom USA Zürich 16. august 1989
12,92 +0,9 Allen Johnson USA Atlanta 23. juni 1996
7 12,93 -0,2 Renaldo Nehemiah USA Zürich 19. august 1981
8 12,94 +1,6 Jack Pierce USA Atlanta 22. juni 1996
9 12,95 +1,5 Terrence Trammell USA New York City 2. juni 2007
10 12,97 +1.0 Ladji Doucouré Frankrig Angers 15. juli 2005
  1. ^ Aarhus-atlet satte dansk rekord i Stockholm, stiften.dk, 23. august 2020, hentet 23. august 2020
  2. ^ Danske rekorder, statletik.dk, arkiveret fra originalen 28. maj 2017, hentet 23. august 2020
  3. ^ Hækkeløber forbedrer dansk rekord med supertid, dr.dk, 20. juni 2017, arkiveret fra originalen 25. august 2017, hentet 23. august 2020