[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

Lunde (Nordfyns Kommune)

Koordinater: 55°29′14″N 10°20′39″Ø / 55.48722°N 10.34417°Ø / 55.48722; 10.34417
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Lunde (Fyn))
Lunde
Banetracé sydvest for Lunde Lunde Fyn Station
Lunde Kirke
Lunde Kirke
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneNordfyns Kommune
SognLunde Sogn
Postnr.5450 Otterup
Demografi
Lunde by352[1] (2024)
Kommunen29.610[1] (2024)
 - Areal451,57 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.nordfynskommune.dk
Oversigtskort
Lunde ligger i Region Syddanmark
Lunde
Lunde
Lundes beliggenhed 55°29′14″N 10°20′39″Ø / 55.48722°N 10.34417°Ø / 55.48722; 10.34417

For alternative betydninger, se Lunde (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lunde)

Lunde er en by på Fyn med 352 indbyggere (2024)[1], beliggende 12 km nord for Odense, 6 km øst for Søndersø og 6 km sydvest for Otterup. Byen hører til Nordfyns Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Lunde hører til Lunde Sogn, og Lunde Kirke ligger i byen. Ved siden af kirken ligger børnehaven Græshoppen, der startede 1. december 1996 i den tidligere skole med egen gymnastiksal og scene.[2] Skolen havde oprindeligt 7 klassetrin, til sidst 4.

Byen ligger langs Lunde Bygade, der strækker sig 2 km igennem byen. Der har været en Brugs, men den lukkede i starten af 1990'erne. Nu findes der en gårdbutik og diverse håndværkere.

Byen har gymnastikforeningen Lunde GIF, hvor der også bliver spillet både herre- og damefodbold.

Der er også et gymnastikhold i byen i samarbejde med Ældresagen.

Lunde har et forsamlingshus der ligger midt på Lunde Bygade, som er byens samlingspunkt. De afholder arrangementer såsom, Fastelavn, Dilettant, Oktoberfest, Mortens Aften, Fordrag og andre Kulturelle arrangementer.

I 2018 er der startet op med fællesspisning 10 gange om året, for at styrke fællesskabet i byen.

Lunde havde station på Nordfyenske Jernbane (1882-1966). Byen blev af Postvæsenet betegnet Lunde Fyn for at undgå forveksling med Lunde J. i Vestjylland. Stationsbygningen ligger på Lunde Bygade 153 – stærkt ombygget, men skiltet med afstanden til Odense og Bogense sidder på gavlen mod nordøst. Mellem Beldringe og Lunde går en markvej, der følger banens tracé, og nordøst for stationen ses et lille stykke af tracéet som en forhøjning i græsset.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Børnehaven Græshoppen". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2013. Hentet 21. oktober 2013.