Natsommerfugle
- "Natsværmer" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Natsværmer, se Natsværmer (flertydig).
Natsommerfugle | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Lepidoptera (Sommerfugle) |
Underorden | Heterocera |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Natsommerfugle (Heterocera), eller natsværmere, er et betegnelse for sommerfugle, der mest er aktive om natten. De fleste sommerfugle er natsommerfugle. Nogle arter er trods navnet aktive i skumringen eller om dagen.
De mest kendte grupper af natsommerfugle er ugler, målere, spindere og diverse mølgrupper.
Kendetegn
[redigér | rediger kildetekst]Til forskel fra dagsommerfugle, der har trådformede antenner med kølleformet spids, så har især hannerne blandt natsommerfugle fjer- eller kamformede antenner.
Tiltrækning til lys
[redigér | rediger kildetekst]Natsommerfugle bevæger sig ofte i cirkler om f.eks. lygter. Årsagen til denne adfærd er dog ikke kendt, selvom flere teorier eksisterer.[hvilke?]
Økonomisk betydning
[redigér | rediger kildetekst]Skadedyr
[redigér | rediger kildetekst]Natsommerfugle, og især deres larver, optræder i mange dele af verden som alvorlige skadedyr. Eksempler er majshalvmøl (Ostrinia nubilalis) i Europa, bomuldsmøl (Helicoverpa armigera) og løvskovsnonne (Lymantria dispar), der gør stor skade i skove i det nordøstlige USA, hvor den er en invasiv art. I tempererede dele af verden gør æblevikleren (Cydia pomonella) stor skade især i frugtplantager. I tropiske og subtropiske dele er kålmøl (Plutella xylostella) et af de mest alvorlige skadedyr på kålplanter.
Adskillige natsommerfugle i familien ægte møl (Tineidae) anses normalt for skadedyr, fordi deres larver æder tekstiler, f.eks. uld og silke.
Silke
[redigér | rediger kildetekst]Nogle natsommerfugle opdrættes. Dette gælder først og fremmest silkeormen, larven af den ægte silkesommerfugl (Bombyx mori). Den opdrættes for silken, med hvilken den spinder sin kokon.
Eksempler på arter
[redigér | rediger kildetekst]- Agerugle (Agrotis segetum).
- Atlasspinder (Attacus atlas).
- Citronmåler (Opisthograptis luteolata).
- Dueurtsværmer (Deilephila elpenor).
- Dødningehoved (Acherontia atropos).
- Ege-processionsspinder (Thaumetopoea processionea).
- Humleæder (Hepialus humuli).
- Klistermøl (Endrosis sarcitrella).
- Nonne (Lymantria monacha).
- Skyrækker-silkesommerfugl (Samia cynthia).
- Snerresværmer (Hyles gallii).
Rødlistestatus 2019
[redigér | rediger kildetekst]Der er mere end 2.500 arter af natsommerfugle i Danmark. Af dem er 955 arter vurderet efter IUCNs rødlistekriterier til den danske rødliste. Lister omfatter 19 familier, og en række småsommerfuglefamilier.
Af de 955 rødlistevurderede arter er:
- 37 arter (4 %) er regionalt uddøde arter (RE) og forsvundet fra den danske natur.
- 13 arter (1 %) er kritisk truet (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.
- 52 arter (5 %) truede (EN) og har dermed stor risiko for at forsvinde fra den danske natur.
- 38 arter (4 %) er sårbare arter (VU)
- 62 arter (7 %) er næsten truet (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at at være truede.
- De øvrige har enten utilstrækkeligt datagrundlag (6 arter) eller er ikke truede arter/livskraftig (LC) (747 arter (78 %)).
Natsommerfuglene er først og fremmest truet af forringelse og tab af levesteder.[1]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder og eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Natsommerfugle på Den danske rødliste på bios.au.dk hentet 3. januar 2021
- Albert Kløcker (1862–1923). Danmarks Fauna. SOMMERFUGLE II. NATSOMMERFUGLE I. Forlagt af G. E. C. Gad, København 1909.
- Albert Kløcker. Danmarks Fauna. SOMMERFUGLE III. NATSOMMERFUGLE II. Forlagt af G. E. C. Gad, København 1913.
- Albert Kløcker. Danmarks Fauna. SOMMERFUGLE IV. NATSOMMERFUGLE III. Forlagt af G. E. C. Gad, København 1915.
- Albert Kløcker. Danmarks Fauna. SOMMERFUGLE V. NATSOMMERFUGLE IV. Forlagt af G. E. C. Gad, København 1917.