Mount Kenya nationalpark
Mount Kenya nationalpark blev etableret i 1949 og beskytter områderne omkring Mount Kenya, Afrikas næsthøjeste bjerg (5.199 moh).
UNESCO Verdensarvsområde Mount Kenya nationalpark og naturskov | |
---|---|
Land | Kenya |
Type | Natur |
Reference | 800 |
Region | Afrika |
Indskrevet | 1993 (21. session) |
Oversigtskort | |
Verdensarv og biosfæreområde
redigérParken har været verdensarvsområde under UNESCO siden 1997. Verdensarvsområdet blev udvidet i 2013.
Ud over nationalparkens 715 km² består verdensarvsområdet af en stor andel af Mount Kenya Forest Reserve; i alt 1.110 km² af 1420 km². Dette omfatter al urørt naturskov i reservatet.
Til sammen omfatter de to områder landskabet fra 2.000/2.500 moh. og højere.
Siden 1978 har området også været et biosfærereservat under UNESCO.
Fire grunde til at oprette parken
redigérParken blev etableret af fire forskellige grunde: for at stimulere til øget turisme, for at beskytte et smukt landskab, for at beskytte og bevare den biologiske mangfoldighed i området og for at beskytte tilløb og afvandingsområde for floderne, som udgør vandreservoir for 7 millioner mennesker.
Bjerget
redigérBjerget er af vulkansk oprindelse med en hovedtop og fire andre toppe, skilt af u-formede smeltevandsdale. I alt er der 12 isbræer i bjergene. Ved siden af at være et af de mest stotslåede landskaber i Afrika er området også kilde til unik indsigt i den evolutionære udvikling af en afro-alpin flora. Dette afroalpine økosystem er også vært for flere endemiske arter af planter og dyr.
Dyreliv
redigérDyrelivet omfatter blandt andet colobusaber (en gruppe af marekatte) og andre aber, afrikansk bøffel og elefanter.