Terrorangrebet den 22. juli 1985
Terrorangrebet den 22. juli 1985 var Danmarks første terrorangreb[1] i nyere tid, da to terrorbomber eksploderede i København. Den gruppe, der i 1985 sprængte to bomber mod et amerikansk flyselskab og synagogen i København, holdt til i Uppsala i Sverige. Forud for terroraktionen 22. juli 1985 var der ingen trusler og tilsyneladende ikke andet motiv, end at terroristerne i København kunne få ram på de to landes interesser på behørig afstand.
| Terrorangrebet den 22. juli 1985 | |
|---|---|
| Tid og sted | |
| Sted |  København, Danmark |
| Koordinater | 55°40′32.06″N 12°33′41.82″Ø / 55.6755722°N 12.5616167°Ø |
| Dato | Mandag den 22. juli 1985 10.27 og 10.37 lokal tid |
| Overblik | |
| Mål | Northwest Orient Airlines' kontor på Vesterbro i København og Det mosaiske Troessamfunds synagoge i Krystalgade (tredje mål er ukendt, men menes at skulle have været planlagt mod det israelske luftfartsselskab El Al's hovedkontor på Vesterbrogade |
| Angrebstype | Bombeterror |
| Døde | 1 |
| Sårede | 25 kvæstet ved Northwest Orient Airlines bomben 7 kvæstet ved synagogen i Krystalgade |
| Terrorister | Mohammed Abu Talb, Marten Imandi, Mahmoud og Moustafa al-Mougrabi fra Islamisk Jihad |
| Oversigtskort | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Senere fandt politiet et fingeraftryk på en af bomberne, hvilket førte til anholdelsen af den islamiske terrorist Mohammed Abu Talb, og den 21. december 1989 blev Abu Talb, Marten Imandi (en palæstinensisk-fødte svensk statsborger) og brødrene Mahmoud og Moustafa al-Mougrabi dømt ved en domstol i Uppsala for en række bombeattentater i København og Amsterdam – begået i 1985. Abu Talb og Imandi blev hver idømt livsvarigt fængsel, mens Mougrabi-brødrene henholdsvis blev idømt seks år og et års fængsel for deres medvirken i terrorangrebene.[2] Den 5. oktober 2007 blev Abu Talbs og Marten Imandis livstidsdomme fra 1989 omstødt til en straf på 30 års fængsel.[3][4] I oktober 2009 blev det rapporteret at Abu Talb var blevet løsladt fra fængslet i Södertälje[5] (dømte i Sverige løslades normalt efter afsoning af to tredjedele af straffen). Alle fire terrorister havde tilknytning til den palæstinensiske terrororganisation Islamisk Jihad.[6]
Terroraktionen, hvor 1 blev dræbt og 32 såret, blev betegnet som den alvorligste i Danmarkshistorien indtil skudepisoderne i København i februar 2015.
Terrorangrebene
redigérBomben ved Northwest Orient Airlines
redigérKlokken 10.27 blev en bombe bragt til sprængning foran det amerikanske luftfartsselskab Northwest Orient Airlines' kontor i Imperialbygningen på Vester Farimagsgade på Vesterbro i København.[7] De der blev hårdest ramt af bombeangrebet, var fire algiere og en jordaner, der kom cyklende ved Imperial-biografen, netop som bomben eksploderede. Algierne var muslimer, to af dem brødre og turister i København, og deres familier stammede fra byen Constantine i Algeriet.[8] De havde været i København i nogle dage og var Rached Hamdi, Ali Bahria, Ferhat Sarouk og Ibrahim Ztouchi. Rached Hamdi blev et flammehav og godt 85 procent af hans hud var brændt bort. En af de algierske brødre havde fået godt 50 procent af huden brændt bort, mens de sidste to havde lettere kvæstelser.
Den 27-årige Hamdi døde den 11. august 1985 på Hvidovre Hospital, da en virusinfektion i brandsårene udviklede sig fatalt.[9] Yderligere en blev hårdt kvæstet – en jordaner med dansk statsborgerskab ved navn Ramadan Abu Haniyeh kom kørende på sin cykel forbi Imperial-biografen, netop som bomben gik af. Han blev såret og fik metalsplinter i øjnene. Politiet nærede en kort overgang mistanke om, at de sårede mænd kunne være terrorister, men man gik hurtigt bort fra den teori.[9]
I alt blev 25 mennesker kvæstet ved terrorbomben hos Northwest Orient Airlines.[10]
Bomben ved synagogen
redigér10 minutter senere efter bomben hos Northwest Orient Airlines eksploderer en ny bombe – denne gang ved Det mosaiske Troessamfunds synagoge i Krystalgade i det indre København. Synagogens egetræsdør og samtlige ruder bliver blæst ud. Bomben var meget kraftig og blæste også ruderne ud i nabobygningerne, herunder et plejehjem. I alt blev syv personer lettere kvæstet.
Bombeforsøg hos El Al på Vesterbrogade
redigérEt par minutter i klokken 11.00 er terroristerne på spil igen. En terrorist placerer en kuffert op af den bygning på Vesterbrogade, hvor det israelske luftfartsselskab El Al har hovedkontor. Da terroristen har sat kufferten og skal til at vende sig om for at stikke af, står der en ældre dame og kigger på ham. "Unge mand, De glemte Deres taske," siger den ældre dame, og i panik griber terroristen kufferten og forsvinder fra stedet. Han spadserer derefter omtrent to en halv kilometer gennem Københavns indre by med en kraftig bombe i hånden. Flere vidner lægger mærke til den nervøse mand med kufferten på hans vej mod Kongens Nytorv, hvor han går i retning mod Nyhavn og smider kufferten i kanalens grumsede vand. Herefter tager han flugten med flyvebåd til Sverige.
Da politiet senere fisker kufferten op af Nyhavn og sender den til undersøgelse, viser det sig, at bomben i kufferten er langt kraftigere end de to bomber, der detonerede. Terroristernes sidste bombe skulle have fuldbyrdet en nøje tilrettelagt aktion mod jødiske og amerikanske interesser i den danske hovedstad.[7]
Se også
redigérReferencer
redigér- ^ "Blodbad i smørhullet: Det første terrorangreb i Danmark". DR.dk. 30. juni 2017. Hentet 30. juni 2017.
- ^ Pan Am Bombing Suspect Convicted in Other Attacks, The New York Times, December 22, 1989
- ^ 30 år for palæstinensisk terrorbombe i København, Universalgeni – 5. oktober 2007
- ^ sosp (16. april 2008). "30 års fængsel for terror i København". TV 2 Nyhederne.
- ^ Why was terrorist Talb cleared over Lockerbie?, Heraldscotland, 21 August 2010
- ^ Terror i Danmark, DR Nyheder, 2000
- ^ a b Uwe Max Jensen (4. juni 2008). "Terror mod DK er ikke nyt". Dagbladet Information.
- ^ Bent Blüdnikow (2009). Bombeterror i København : trusler og terror 1968-1990. Gyldendal. ISBN 9788702075816.
- ^ a b Bombeterror i København : trusler og terror 1968-1990
- ^ Uwe Max Jensen (10. januar 2013). "Nordjysk musiker var første danske terroroffer. Og allerede i 1985 blev København ramt af bombeterror". Sappho. Arkiveret fra originalen 11. februar 2013. Hentet 12. august 2013.