Viacom
Viacom Inc. (fork. for Video & Audio Communications) er en amerikanskejet multinational medievirksomhed, der først og fremmest beskæftiger sig med spillefilm og satellit-tv-kanaler. Pr. 2010 var Viacom verdens fjerdestørste medievirksomhed, overgået af The Walt Disney Company, Time Warner og News Corporation. I 2011 havde Viacom en omsætning på ca. 87 milliarder kroner og beskæftigede 10.580 ansatte.
Viacom, Inc. | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Delaware Corporation |
Branche | Mediebranche |
Grundlagt | 31. december 2005 |
Grundlægger | Sumner Redstone |
Etableringssted | New York City, New York, USA |
Opløst | 4. december 2019 |
Hovedsæde | One Astor Plaza, New York, USA |
Produkt | Computerprogram |
Regnskab | |
Omsætning | USD 25 mia. (2020) |
Resultat | USD 2 mia. (2020) |
Aktiver | USD 53 mia. (2020) |
Organisation | |
Antal ansatte | 11.200 (2017) |
Moderselskab | National Amusements |
Datterselskaber | Paramount Media Networks Paramount Pictures Paramount Parks |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Virksomheden blev grundlagt i 1971 som følge af at lovgivningen på daværende tidspunkt forbød tv-netværk at drive virksomhed indenfor kabel-tv og videresalg af tv-programmer. Viacom er vokset sig større via opkøb og fusioner; i 1985 opkøbtes eksempelvis MTV Networks og i 1994 Blockbuster Video og Paramount Pictures. CBS indgik i koncernen i 1999, men blev i 2005 udskilt som CBS Corporation. Ved samme lejlighed blev det nuværende Viacom etableret. Opdelingen skete, fordi virksomheden havde vokset sig for stor. Størstedelen af virksomheden ejes i dag af National Amusements, Inc., der samtidig ejer en kontrollerende aktiepost i CBS Corporation.
Viacom har aktiviteter i mere end 160 lande og har over 600 millioner kunder på verdensplan. Blandt aktiviteterne er tv-kanalerne MTV, Nickelodeon, Comedy Central, BET, Spike TV, LOGO, Nick-at-Nite, TV Land, CMT og VH1 samt filmselskaberne Paramount Pictures og Dreamworks.
Den 4. december 2019 fusionerede virksomheden med CBS Corporation og dannede ViacomCBS.