[go: nahoru, domu]

Tekst üüb Fering

Det Kolda Regiuun (üüb Fraansöösk: La Région de Kolda, üüb Wolof: Diiwaanu Koldaa) as en regiuun uun de aafrikoons stoot Seenegal. At regiuun leit uun a süüd faan't lun, uun det Huuch Casamance geograafisk regiuun. Uun a nuurd leit at Gambia, uun a uast det Tambacounda Regiuun, uun a süüduast Guinea, uun a süüd Guinea-Bissau an uun a waast det Sédhiou Regiuun. Det hee 662.455 lidj (2013)[1]. At hoodsteed as Kolda.

Det Kolda Regiuun uun Seenegal

Geografii

Bewerke

At kwel faan de Casamance Struum leit uun detheer regiuun.

Steeden

Bewerke
 
Markels uun't Steed Kolda (2007)

Dön gratst steeden uun det Kolda Regiuun san:

# Steed Lidj (2013)[2]
1 Kolda 81.098
2 Vélingara 32.161
3 Diaobé-Kabendou 26.165
4 Kounkané 10.798
5 Dabo 6069
6 Salikégné 3677
7 Saré Yoba Diéga 3551
8 Pata 3118
9 Médina Yoro Foulah 3000

Indialing faan Ferwalting

Bewerke
 
Koord faan a Departmenten faan Kolda

Det Kolda Regiuun hee trii departmenten:

# Department Lidj (2013)[3]
1 Kolda 245.990
2 Médina Yoro Foulah 138.084
3 Vélingara 278.382

Befölkring

Bewerke

Det letst folksteeling uun Seenegal wiar uun't juar 2013.

  • 2015 - 691.262
  • 2014 - 673.347
  • 2013 - 655.691
  • 2012 - 638.315
  • 2011 - 620.013
  • 2010 - 603.961
  • 2009 - 585.159
  • 2008 - 569.715[4]

Histoore

Bewerke

At regiuun faan nü wurd de 10. September 2008 grünjlaanjen[5].

Politiik

Bewerke

At regiaring faan't regiuun ferwaltet at apwaaksen faan't wiartskap, a ferkiar, at skül faan a amwäält uun't regiuun.

Kwelen

Bewerke
  1. www.citypopulation.de
  2. Senegal: Cities and Urban Communes, citypopulation.de
  3. Senegal: Administrative Division, citypopulation.de
  4. Senegal Data Portal: Kolda, opendataforafrica.org. Archiwiaret faan det originool di 21. Maarts 2018. Ufrepen di 25. Janewoore 2021.
  5. Ministre de L'Interieur: Décret n° 2008-1025 du 10 septembre 2008, Republique du Senegal Primature Secretariat General du Gouvernement, Journal Officiel.. Archiwiaret faan det originool di 9. Jüüne 2015. Ufrepen di 29. Janewoore 2021.