Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/110

92

Danske boede i Danmark i de første Aarhundreder e. Kr.

nu at sammenholde Sproget fra de ældste nordiske Runeminder med det gotiske, vil man finde, Runesproget er forskelligt derfra og stundom viser ældre Former end Gotisk, medens det dog i det hele indtager samme Udviklingstrin som dette. Men foruden at hint nordiske Sprog adskiller sig fra Gotisk, er det ogsaa forskelligt fra det tyske Sprog, som det endog staar fjernere end det staar Gotisk, hvorfor man jævnlig kan se Gotisk og Urnordisk sammenfattede under Betegnelsen Østgermansk i Modsætning til Vestgermansk (Tysk). Det urnordiske Sprog er saaledes et særligt Sprog, og vi kunne i det genkende Grundtrækkene af de senere nordiske Sprog. Indskrifterne med de gamle Runer, der findes i alle Nordens Egne lige fra Sønderjylland til Mälaren og Trondhjemsfjord, godtgøre endvidere, at eet og samme Sprog blev talt over hele Norden; man kan end ikke adskille Dialekter inden for det.

VII.

Tilbageblik paa Folkevandringstiden. Handelsforbindelser, Haandværk og Kunst i denne og den nærmest følgende Tid (indtil ind i det 7. Aarhundrede).

Vi have i det foregaaende erfaret, at Befolkningen i Danmark talte Dansk saa langt tilbage som vore Runeindskrifter række. Prokop siger jo ogsaa, at der boede Daner her i Landet i det 6. Aarhundrede, ja hvis vi kunne antage, at Daukiones, der af Ptolemæus nævnes som et af Folkene paa de skandiske Øer, er en uheldig Gengivelse af Danerfolkets Navn, var dette jo allerede bosat her i det 2. Aarhundrede e. Kr. Nordiske Sagn tale da heller ikke om, at et egentligt Folkeskifte skulde være foregaaet i Danmark.

Men fra dette Udgangspunkt bliver det værdt at undersøge, hvor langt tilbage i Tiden vi vel tør antage, at Danske have boet her i Landet. Støttet paa vore Oldfund har man villet hævde, at vor Nationalitets Stamfædre levede her allerede i Stenalderen, thi det mærkes aldrig, at der er sket noget Spring eller Brud inden for