[go: nahoru, domu]
Spring til indhold

Aarhus Cyklebane

Tilføj links
Koordinater: 56°7′57.23″N 10°11′29.41″Ø / 56.1325639°N 10.1915028°Ø / 56.1325639; 10.1915028
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. maj 2016, 05:40 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ)
Aarhus Cyklebane
Indgangen til Aarhus Cyklebane fra Jyllands Allé
Generelle informationer
StedJyllands Allé 79
8000 Aarhus C
Bygget1940
Banestørrelse333,3 meter
EjerAarhus Kommune Rediger på Wikidata
Benyttes af/tilCykle Klubben Aarhus
(CK Aarhus)
Eksterne henvisninger
Officielt websted
CVR-nummer36270365 Rediger på Wikidata

Aarhus Cyklebane er en 333⅓ meter lang udendørs cykelbane beliggende i Marselisborgkvarteret i Aarhus nær NRGi Arena. Den er hjemmebane for Cykle Klubben Aarhus og ejet af Aarhus Kommune. Banen er eneste tilbageværende udendørs cyklebane i Danmark.

Historie

Tidligere placeringer

De første organiserede cykelløb i Aarhus fandt formentlig sted i 1880-90'erne. Det medførte at man den 23. juni 1893 indviede den første cykelbane på Galgebakken i Aarhus, der i dag kendes som Ny Munkegade.[1] Denne bane kom i kølvandet på den nystiftede Aarhus Cykle Klub, og var en 400 meter jordbane. Den selv samme klub foranledigede allerede året efter opførelsen af en ny 400 meter stor cementbane ved Vejlby Fed i Risskov kaldet Aarhusbanen, med indvielse 6. maj 1894.[1] Banen var dengang nordens største og havde desuden tribune.[2]

Aarhusbanen var et stort tilløbsstykke, og der opførtes blandt andet et hotel, der fra starten havde til formål at betjene cykelbanens besøgende [3]. Men interessen for banen faldt dog hurtigt, hvorfor man stoppede med at køre baneløb der i 1897/-98,[3] og fjernede den i 1899.[2] Man kan i dag stadig fornemme hvor Cyklebanen i Risskov lå mellem Lindevangsvej og Hyldevej.

Aarhus Idrætspark

Den tredje cykelbane var en bane på 250 meter, og gik under navnet Gryden. Denne blev indviet 9. juli 1922, og var beliggende tæt ved Aarhus Idrætspark samt fungerede som et led af denne.[1] Denne bane var ligesom banen i Vejlby Fed af cement.[4]

Den fjerde og nuværende cykelbane på 333⅓ meter blev indviet i 1940.[1] Ved åbningsløbet i 1940, var der 4.000 tilskuere og en totalisatoromsætning på 34.000 kr. Den oprindelse tribune blev indviet i 1954.

Løb

I cykelbanens storhedstid i 1960'erne afholdtes 2-3 løb om ugen, hvor to til tre tusinde tilskuere mødte op til hvert løb.[5] I dag (2015) er antallet af løb og tilskuerantal stadig begrænset i forhold til fortiden, men på vej i den rigtige retning. Efter flere arrangementsmæssige magre år, har Bane udvalget i Cykle Klubben Aarhus arbejdet på genskabe Cyklebanen som institution. I 2011 afholdtes for første gange, æresløb for Gunnar Asmussen og Niels Fredborg, der som cykelryttere begge havde hjemme på Aarhus Cyklebane, med hhv. Michael Berling og Simon Bigum som vindere. I 2012 afholdte man for første gange Jørgen Leth's æresløb i forbindelse med åbningen på Aarhus Festuge. Løbet blev vundet af Christian Ranneris og Thorlak Frank. 2014 byder foreløbigt på de tre Æresløb for hhv. Niels Fredborg, Gunnar Asmussen og Jørgen Leth samt Mindeløb for 6-dags legenden Kay Werner. Forud for sæsonen 2015, har man udvidet Æresløbsserien med et nyt løb, for den tidligere Aarhusrytter og 6-dageslegende Gert Frank, samt arbejdes der på at få et international UCI-stævne til Aarhus Cyklebane[6].

Erik Lindes Mindeløb

Erik Lindes Mindeløb blev først kørt som et omnium, men de senere år som et linjeløb over fem km med føring af motor. Erik Linde (1913 - 1990) var i 1940'erne banechef på Aarhus Cykelbane[7], medlem af Aarhus byråd fra 1.4.1970 til 31.3.1974 og igen fra 20.10.1976 til 31.12.1985[8] og onkel til cykelkommentatoren Jørgen Leth.[9]

Gunnar Asmussen' Æresløb

Gunnar Asmussen, var som aktiv cykelrytter yderst alsidig, og var med det vindende danske hold på 4 km ved de Olympiske lege i Mexico 1968, samt guld ved de Nordiske Mesterskaber i 100 km hold 1970, samt det Nordiske Mesterskab i landevejsløb i 1971. Efter sin aktive karriere var Gunnar i mange år engageret som frivillig i hhv. Aarhus Bane Klub og Aarhus Cykel Klub. Gunnar stod bl.a. for det hårdeste DM i landevejs cykling nogensinde, i Handrup Bakker ved Ebeltoft. Da CK Aarhus og Aarhus Cyklebane afholdte det første æresløb tilbage i 2011, med Michael Berling som vinder, blev løbet vist direkte på TV2 - Østjylland.

Niels Fredborg' Æresløb

Niels Fredborg, født i Odder, begyndte at køre på Aarhus Cyklebane i 1962, hvor han kun var 15 år, og måtte have en aldersdispensation. Da han skulle tage sin begynderprøve, satte han ny rekord og allerede som 16-årig vandt han sit første Danmarksmesterskab i sprint for seniorer. I sine mange aktive år for Aarhus Bane Klub og Aarhus Cyklebane, blev det til i alt 27 Danske Mesterskaber i disciplinerne; sprint, 1.000 meter på tid, tandem og holdforfølgelsesløb. Verdensmesterskab i 1.000 meter på tid 1967, 1968 og 1970. Deltagelse ved hele 4 Olympiske lege, med bl.a. Olympisk Guld i München 1972. I 2011 åbnede CK Aarhus og Aarhus Cyklebane dørene første gang for Niels Fredborgs Æresløb, for at hylde og ære hovedpersonen, for de mange års indsats for dansk banecykling både som aktiv og som leder. Løbet der blev vundet af fynske Simon Bigum, og har siden været en stor succes, i 2015 køres det for 5. gang.

Jørgen Leth' Æresløb

Kay Werner' Mindeløb

Gert Frank' Æresløb

  • 2015: Alex Rasmussen/Elias Hellseskov Busk
  • 2016:

Grote Prijs CK Aarhus

  • I:
  • II:
  • III:
  • IV: Simon Andreassen
  • V: Joackim Parbo

Fremtiden

I løbet af 2015 gennemgik Aarhus Cykelbanen overfattende reparationer, helt i tråd med det øgede aktivitetsniveau. Ved indgangen til 2016 er det allerede på plads, at cyklebanen får nyt dommertårn, samt en total renovation af kabinebygningerne på inderkredsen. Vejrforhold er dog stadig en hæmsko for arrangører og aktive, derfor arbejdes der på at etablere en overdækningen på det eksisterende anlæg.

Aarhus Byråd traf i december 2002 beslutning om igangsætning af et undersøgelses- og planlægningsarbejde om den fremtidige anvendelse af arealet på Aarhus Cykelbane. Aarhus Cykle Klub har tilkendegivet, at man ikke ønsker at være en hindring for en udbygning af Atletion-komplekset og fremsat ønsker om at få stillet en kommunal grund til rådighed med henblik på udvikling af cykelsporten.

Den kommunale arbejdsgruppe har opsat følgende 3 scenarier:[10]

Scenarie 2 og 3 kræver opførelse af en cykelbane på andet kommunalt areal, hvilket menes at komme til at koste 30 milioner kroner. Hertil blev i 2005 diskuteret et område ved Viby.[10] I 2009 var tankerne dog på et område ved Lisbjerg, men heller ikke hertil er endnu fundet den nødvendige opbakning. Tankerne omkring fremtiden for cykelbanen er dog stadig i Lisbjerg (per 2011).[11]

I løbet af 2015 er der blevet afholdt en lang række løb på Aarhus cyklebanen, heriblandt Danske Mesterskaber for Junior. Man har lagt yderligere på aktivitets kalenderen for 2016 og 2017, dermed er en cyklebane i en evt. fremtidig multiarena: Aarhus Arena, et must for Aarhus. En overdækket 250 meter bane, integreret i en kommende multihal, [12]

Kultur

Aarhus Festuge har typisk arrangementer på Aarhus Cyklebane i festugen. I forbindelse hermed blev i 2009 lavet en kortfilm med Steffen Brandt og Jørgen Leth med udgangspunkt i cykelbanen.[13] Filmen varer 9 minutter og 41 sekunder og har titlen Det meste af tiden.[14] I 2012 åbnede Aarhus Cyklebane Aarhus Festuge med Jørgen Leths Æresløb, hvor Cykle Klubben Aarhus, udover at afholde cykelløb, også samlede ind til Haiti.

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Opførelse af en hal på ca. 10.000 m2 med en tilskuerkapacitet på 1.500 personer. Hallens primærebenyttelse er banecykling og indendørs atletik. Derudover afvikling af mindre events på atletikbanensinderkreds. Anslået opførelsespris: 75 milioner kroner.
  2. ^ Opførelse af en atletikhal på ca. 10.000 m2 med en tilskuerkapacitet på 8-10.000 personer på mobile tribuner ved større arrangementer, hvor atletikanlægget ikke er i brug. Hallens primære benyttelse er atletik i vintermånederne samt større events. Der arbejdes med en model, hvor rundløbsbanerne kan nedsænkes ved anvendelse til større events. Anslået opførelsespris: 65 milioner kroner.
  3. ^ Opførelse i en fase 1 med en atletikhal med ca. 5.000 m2 og en tilskuerkapacitet på op til 1.500 personer. Hallens primære benyttelse vil være indendørs atletik i vintermånederne samt mindre events i perioder, hvor atletikken ikke benytter hallen ved en model, hvor rundløbsbanerne kan nedsænkes. Løsningen giver mulighed for en senere udvidelse i fase 2 på yderligere 5.000 m2 og kan her efter anvendes som et stort rum på 10.000 m2 med plads til op til 10.000 tilskuere. Anslået opførelsespris: 60 milioner kroner.

Referencer

  1. ^ a b c d "Aarhus Cykle Klub". Århus Leksikon. Hentet 06.07.12. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  2. ^ a b "EN CYKELBANE FØDES OG DØR". Hentet 06.07.12. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  3. ^ a b "Risskov Badehotel". aarhuswiki.dk. Hentet 10.11.14. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp); Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  4. ^ "Aarhus Cyklebane". CK Aarhus. Hentet 06.07.12. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  5. ^ Frank, Marie og Zacharias, Roberto (23.06.00). "Suset fra fortiden". JP Aarhus. Hentet 07.07.12. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= og |date= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
  6. ^ Aarhus Cyklebane
  7. ^ "Jørgen Leth". Aarhus Cyklebane. Hentet 15.02.15. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  8. ^ "Erik Linde". Aarhus Kommune. Hentet 15.02.15. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  9. ^ "Løbsberetning fra Jørgen Leths Æresløb". Feltet. Hentet 15.02.15. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  10. ^ a b "Lydoptagelse fra byrådets møde onsdag 2. februar 2005, MAGISTRATENS 4. AFDELING, Sag 1. Principbeslutning om reservation af arealet på Århus Cykelbane til fremtidig opførelse af en stor multianvendelig idrætshal". 02.02.05. Hentet 07.07.12. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= og |date= (hjælp)
  11. ^ "Aarhus skal med på cykellandkortet". JP Aarhus: 12. 26.11.11. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  12. ^ Om Aarhus Cyklebane/ Fremtiden
  13. ^ "Most of the Time". IMDb. Hentet 07.07.12. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  14. ^ "Det meste af tiden". YouTube. Hentet 07.07.12. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)

56°7′57.23″N 10°11′29.41″Ø / 56.1325639°N 10.1915028°Ø / 56.1325639; 10.1915028

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Aarhus_Cyklebane&oldid=8570764"