[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

Adonis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. feb. 2018, 23:30 af Vrenak (diskussion | bidrag) Vrenak (diskussion | bidrag) (exit endnu en af palnabots fejlindsatte skabeloner)
Adonis' død (1709), af Giuseppe Mazzuoli (Eremitagemuseet, Sankt Petersborg)

Adonis er en yngling i græsk mytologi, berømt for sin skønhed, elsket af Afrodite, hørte efter det oldgræske sagn hjemme i Østerland.

I det enkelte afviger fortællingerne om Adonis meget fra hinanden. Efter kypriernes sagn var Adonis en søn af Kinyras, efter den græske digter Panyassis derimod frugten af en brødefuld elskov mellem Smyrna (eller Myrrha) og hendes egen far Theias, assyrernes konge. Smyrna forvandledes til et myrratræ; da den bestemte tid var gået, brast dets bark, og Adonis fremsteg deraf. Afrodite skjulte det spæde barn og overgav det hemmelig til underverdenens dronning Persefone; mellem de to gudinder udbrød en strid om barnet, hvilken af Zeus bilagdes således, at Adonis i en tredjedel af året skulle være sin egen herre, en anden tredjedel tilhøre Afrodite og ligeså længe Persefone.

Et andet sagn lader Adonis, mens han stod i sin fejreste ungdom, på jagten blive dræbt af et vildsvin, som Artemis eller Ares havde udsendt. Dog udvirkede Afrodites sorg, at han en del af året fik tilladelse til at forlade de dødes rige.

I Adonis-skikkelsen synes elementer af forskellige oprindelse forenede. Baggrunden derfor er en gammel, fælleseuropæisk dyrkelse af en vegetationsguddom, der hos grækerne tidlig er blevet omformet under påvirkning af forasiatiske gudeforestillinger. Selve navnet antages for fønikisk (Adon = Herre).

Dyrkelsen af Adonis var intet sted i Grækenland statskultus, ej heller besad Adonis offentlige templer. Hovedfesten (Adonia) faldt sent på sommeren og havde væsentlig karakter af en sørgefest: om våren, når planterne spirede, var Adonis kommet op til Jorden, om sommeren, når de visnede, vendte han tilbage til de dødes rige. Blandt kultusskikkene nævnes derfor flere steder en fremstilling af Adonis's død og begravelse. Til denne fest såede man planter i små potter og lignende og drev dem ved kunst frem i kort tid; naturligvis visnede de ligeså hurtigt, og derved blev disse såkaldte "adonishaver" et billede på Adonis's korte levetid.

Theokritos' 15. idyl skildrer den pragtfulde adonisfest i Alexandria. Af nordiske digtere har bl.a. Frederik Paludan-Müller i sit sidste arbejde ("Adonis" fra 1874) behandlet sagnet om Adonis.

Eksterne henvisninger

Se også


Spire
Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.