Redigerer Danmark under den kolde krig (rapport)

{{forveksles|Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik)}}
'''''Danmark under den kolde krig. Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991''''' er titlen på en udredning i fire bind (2.350 sider) fra [[Dansk Institut for Internationale Studier]]. Udredningen præsenteredes den [[30. juni]] [[2005]].

Udredningen er blevet til på grundlag af [[kommissorium|kommissorier]] fra [[regering]]erne [[Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV|Nyrup Rasmussen]] og [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen I|Fogh Rasmussen]].
 
Som titlen siger, behandler udredningen [[Danmark]]s stilling under [[den kolde krig]].

Den konkluderer blandt andet:
* - at Danmark i hele perioden 1949-1991 var fast forankret i [[NATO]]. NATO-medlemskabet spillede en langt større rolle end de forbehold, Danmark havde f.eks. overfor placering af atomvåben på dansk jord i fredstid.
* – at [[fodnotepolitikken]] i [[1980'erne]] ikke havde nogen påviselig betydning for den internationale udvikling, og udover et lidt skrammet renommé formentlig heller ingen betydning for Danmarks NATO-medlemskab. 
* – at truslen fra [[Warszawapagten]] ofte blev overdrevet, og at den ingen planer havde om at indlede et uprovokeret angreb på Vesten.
* – at der ikke blev identificeret ''topspioner'' i Danmark, men at den [[DDR|østtyske]] efterretningstjeneste, [[Stasi]], på et tidspunkt havde 26 danskere som agenter i Danmark, fortrinsvis med mindre opgaver. Militærattacheerne på østambassaderne var meget aktive i den militære del af Warszawapagtens efterretningsarbejde.
* – at den danske fredsdebat og den sikkerhedspolitiske diskussion der førte frem til fodnotepolitikken i overvejende grad var bestemt af internationale tendenser og idéstrømninger i [[den vestlige verden]]. 
* – at [[Socialistisk Folkeparti|SF's]] første leder, [[Aksel Larsen]], efter bruddet med [[Danmarks Kommunistiske Parti|kommunisterne]] var meddeler til ''vestlige efterretningstjenester''.
* – at det meste af [[Politiets Efterretningstjeneste]]s arkiver er tilintetgjort, da efterretningstjenesten ifølge lovgivningen skal slette registreringer om personer, hvis der ikke er blevet føjet nye oplysninger til i 10 år. Dispensationer fra reglen skal behandles af det såkaldte [[Wambergudvalg]].

Udredningen fik en blandet modtagelse hos især [[politiker]]ne, og i [[finansloven]] for [[2006]] blev der af [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen II|regeringen]] og [[Dansk Folkeparti]] afsat 10 mio. kroner til ny forskning i Danmark under den kolde krig. [[26. januar]] 2006 meddelte [[Minister for videnskab, teknologi og udvikling|videnskabsminister]] [[Helge Sander]], at regeringen og Dansk Folkeparti var blevet enige om, at midlerne skal bruges til oprettelsen af et nyt center for forskning i [[den kolde krig]]. Det blev til [[Center for Koldkrigsforskning]], med historikeren [[Bent Jensen (historiker)|Bent Jensen]] som forskningsleder.

{{citat|Opgaven skal bestå i at tilvejebringe et overskueligt værk, der med udbytte kan læses af ikke-fagfolk og således formidle de opnåede forskningsresultater til den brede offentlighed. Indsatsen skal baseres på historisk forskning på højeste videnskabelige niveau.<br />

Af særlig interesse vil være periodens principielle modsætninger i politik, i medierne og i den offentlige debat, herunder kulturdebatten i bredeste forstand - kort sagt meningsdannelsen, dens hjemlige og udefra stammende inspirationskilder samt dens udvikling i perioden.|Pressemeddelelse fra Videnskabsministeriet}}

== Ekstern henvisning ==
* {{Cite Q | Q12307201 }}

=== Omtale ===
* {{Cite Q | Q103033093 }}

{{DK-histstub}}

[[Kategori:Danmark under den kolde krig|Rapport]]