Danmarks udenrigsforhold
Dansk udenrigsforhold er bygget på fire byggesten; FN, NATO, EU og det nordiske samarbejde bl.a. udmøntet i Nordisk Råd. Danmark er også medlem af Verdensbanken og IMF, WTO, OSCE: OECD, Europarådet; samt de tre organisationer Nordisk Råd, Baltisk Råd, Barentsrådet. Ligeledes har landsdelene i Rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne opnået større medbestemmelse på udenrigspolitiske emner, der er af vital interesse for landsdelene, såsom geopolitiske emner, fiskeri og hvalfangst, samt jagten på olie.
Rigsfællesskabet
I Rigsfællesskabets ånd har Grønland og Færøerne opnået at blive inddraget i de udenrigspolitiske forhold, siden begyndelsen af 2000. De områder, som landsdelene har opnået medbestemmelse på, har direkte relation, og er af vital betydning, til deres respektive interesser, såsom fiskeri, hvalfangst og geopolitiske forhold. Danmark har indgået en principerklæring med begge landsdele. Mellem Danmark og Grønland fremsatte man Itilleqerklæringen for Grønland, der blev underskrevet 14. maj 2003 og Fámjinserklæringen for Færøerne. Fámjinserklæringen blev underskrevet i Fámjin den 29. marts 2005. Indholdet af aftalen kan læses på Wikisource.
Disse principerklæringer har sikret at Grønland siden 1999 har været medvirken og inddraget i danske udenrigspolitisk, så det i dag er muligt for Grønland at være medansvarlig og have indflydelse på udenrigspolitiske forhold der er af vital interesse for Grønland, såsom Thulebasen[1], samt forholdet til EU og Norden. Endvidere er Færøerne også blevet inddraget i en udenrigspolitisk kontekst, hvor Færøerne er sikret medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Denne udvikling i dansk udenrigspolitik er bl.a. sikret af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens vilje om større regional medbestemmelse for landsdelene i Rigsfællesskabets og begge landsdeles ønsker om overdragelse af de sidste områder, der har været under rent dansk bestemmelse, såsom udenrigspolitiske og militære bestemmelser.
Internationale samfund
Efter den Kolde Krigs afslutning i 1989 har Danmark været en aktiv deltager i det internationale forsøg på at få integreret de central- og østeuropæiske lande i EU. Danmark har haft en førerrolle med at at koordinere vestlig støtte til de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Danmark er en stærk støtte til international fred, og danske tropper har været involveret i fredsbevarende missioner til det tidligere Jugoslavien i FN Protection Force (UNPROFOR), senere IFOR, og nu SFOR.
Efter 2. verdenskrig, stoppede Danmark med sin 100 år gamle neutralitetspolitik. Danmark har været medlem af NATO siden dens grundlæggelse i 1949. Der var mange seriøse konfrontationer mellem USA og Danmark på sikkerhedsområdet, i den såkaldte "Fodnote-æra" (1982-1988). Et flertal i Folketinget tvang regeringen til at adoptere bestemte nationale standpunkter angående atom- og våbenkontrol. Afslutningen på den Kolde Krig, betød at Danmark siden har været en støtter af amerikanske mål i NATO. Danmark er ikke medlem af den Vesteuropiæske Union, men opretholder en observatør status.
Danskere har nydt et omdømme som modvillige europæere, da de afviste ratificationen i Maastricht-traktaten den 2. juni, 1992. De lagde en midlertidig bremseklods for det Europæiske Fællesskabs planer med skabelse af den Europæiske Union. I december, 1992, accepterede resten af EF at fritage Danmark fra visse dele af det lovlige samarbejde. Amsterdam-traktaten blev anerkendt i anbefalingen i den 28. maj, 1998, men det vedvarende EU-skepsis i Danmark er ikke længere kun et dansk fænomen, også andre medlemsstater ser ud til at have sænket deres ambitioner for en endnu større politisk integration i Unionen. I efteråret af 2000, var der et flertal af danskerne, der stemte nej til indførelse af den fælles mønt, euroen.
Territoriale stridigheder - internationalt
- Rockall. En kontineltalsoklen, der involverer Danmark, Island, Irland og Storbritannien. (Ireland og Storbritannien har underskrevet en grænse-aftale i Rockall-området.)
- Hans Ø En ø placeret mellem Grønland og de canadiske artiske øer. Det er en uløst grænse stridighed mellem Canada og Danmark(Danmark varetager Grønlands udenrigspolitik). Denne uenighed tog til i juli 2005, da den canadiske forsvarsminister besøgte Hans Ø.
- Nordpolen Danmark er i gang med at bevise, at Nordpolen er geografisk forbundet til Grønland. Hvis sådan et bevis er etableret, vil Danmark kræve Nordpolen som grønlandsk farvand.
- Maritime grænse med Polen. Danmark og Polen er stadigvæk ikke blevet enig om hvor den maritime grænse mellem landene. Danmark støtter en maritim grænse midtvejs mellem de to lande; Polen vil tildeles en endnu større del af Østersøen, siden Polen har en større kystlinje end den danske ø Bornholm