[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

Eva Smith

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. nov. 2015, 11:31 af Strandhyttan (diskussion | bidrag) Strandhyttan (diskussion | bidrag) (Rettet inaktuel post: http://www.domstol.dk/DENSAERLIGEKLAGERET/MEDLEMMER/Pages/default.aspx)

Eva Smith, født Hækkerup (født 31. august 1942 i København) er en dansk dr.jur. og professor.

Eva Smith er datter af den forhenværende socialdemokratiske minister Hans Erling Hækkerup (1907-1974) og kontorchef Marchen Elisabeth Friis-Skotte (1909-1958).

Hun blev student fra Falkonergårdens GymnasiumFrederiksberg i 1961, hvorefter hun begyndte at læse sociologi og psykologi ved Københavns Universitet, men skiftede til jurastudiet. I 1974 blev hun cand. jur. Derefter blev hun ansat som kandidatstipendiat ved universitetets juridiske fakultet, og blev lektor samme sted i 1985. I 1986 forsvarede hun sin doktordisputats om vidnebeviset, og blev i 1990 den første kvindelige professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet. Eva Smith har udgivet adskillige lærebøger, blandt andet inden for procesret og fuldbyrdelsesret. Hun har også beskæftiget sig med menneskerettigheder og kriminalprævention.

Udover forskningen ved Københavns Universitet har Eva Smith været konstitueret dommer ved Østre Landsret 1992-1993.

Eva Smith har en lang række tillidsposter:

Derudover er hun en flittig samfundsdebattør.

Hun har desuden under sit ægteskabelige navn Eva Asmussen skrevet tre børnebøger, bl.a. I et fremmed land, som hun udgav i 1989. Bogen er oversat til svensk.