[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

En Sømand har sin Enegang

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"En Sømand har sin Enegang"
Sang
GenreSømandsvise Rediger på Wikidata
AmbitusLille none Rediger på Wikidata
TekstforfatterJohannes V. Jensen Rediger på Wikidata

En Sømand har sin Enegang er en dansk sømandsvise, hvor Johannes V. Jensen skrev tekst til en folkemelodi. Visen har oprindeligt titlen Sømandsvise.

Tekst

Kokospalme: "Og kokospalmen slipper frugt, / som slår en mand ihjel" fra 4. strofe.
Mælkebøtte: "Men når den gule løvetand / ved Sjællands grøfter gror" fra sidste strofe.

Johannes V. Jensen var december 1925 til april 1926 på rejse til Egypten og Palæstina.[1] Hans første mål var kurstedet Helwan der skulle være godt mod gigt. Han rejste via Berlin til Hamborg hvorfra han tog en lastbåd til Port Said. Oplevelser fra søturen blev beskrevet i artiklen Paa Skibet. Den 22. december 1925 er skibet i Middelhavet ud for Tunis og han skriver da digtet.[2]

Digtet er i bunden form på 6 strofer med hver 8 verselinjer. Rimskemaet er ababcdcd. Det er et rolledigt hvor digterjeg'et som sømand beskriver en hjemve, "den smertefulde hjemlængsel",[3] efter pige og land. Som hjemvesdigt drager både Leif Nedergaard og Georg Metz parallel til en anden dansk hjemvesang: Adam Oehlenschlägers Underlige Aftenlufte fra 1805.[2] Et andet paralleldigt er det digt Johannes V. Jensen skrev da han vendte hjem fra rejsen i april 1926. Der er tale om digtet Gensyn med Danmark med førstelinjen Forunderligt, saa sødt et Smil fra 15. april 1926. De to digte har flere overlap: røde kinder ("men kuldens rose blomstrer sød, / min pige, på din kind" og "Her gjorde Regnen Kinden rød"), Danmarks flade land ("det lave grønne land" og "de dansk lave Kyster") og Danmarks flora ("den gule løvetand" og "en kølig yndig flora"). Et tredie paralleldigt er De danske Skuder som Johannes V. Jensen skrev godt et år før En Sømand har sin Enegang og som blev udgivet allerede i november 1924. Aage Jørgensen ser samme bevægelse for digterjeg'et i de to digte:[4] Udrejse og — ved pinsetid — hjemkomst til Danmark ("Nu skinner Pinsesol paa Fyn — / my God — nu vil jeg hjem!" og "når pinseløvets bryder frem").

Karen Syberg læser digtets sidste strofe ("Men når den gule løvetand") som en sang om maj.[5]

Teksten er ophavsretsbeskyttet indtil 2020, 70-året for Johannes V. Jensens død.

Melodi

Melodien er en folkemelodi som Johannes V. Jensen havde hørt fra en gårdsanger med harmonikaledsagelse. Digteren forklarede selv:[1]

Til en Melodi, jeg engang har hørt foredrage af en Sangerske i Gaarden, til Harmonikaledsagelse, en elementær, sentimental, ja aabentstaaende sentimental, men mægtig Melodi, satte jeg da, i de stjærneklare Aftener ind mod Solhverv, en Tekst, for Sømanden at synge, naar Blæsebælgen gaar trangt, og Hjertet vil have Luft i Toner.

Melodien er noget repeterende i strukturen AABA og har en simpel rytme.

{ 
  {
    \numericTimeSignature \time 3/4 \key d \major \partial 4 \tempo 4 = 170
    a'4 | fis'2 a'4 | a'2 a'4 | d'2 fis'4 | fis'2 fis'4 | e'2 g'4 | e'2 cis'4 | d'2. |
    r2 a'4 | fis'2 a'4 | a'2 a'4 | d'2 fis'4 | fis'2 fis'4 | e'2 g'4 | e'2 cis'4 | d'2. |
    r2 a'4 | a'2 fis'4 | d''2 d''4 | cis''2 b'4 | e'2 fis'4 | g'2 a'4 | cis''2 b'4 | a'2. |
    r2 a'4 | fis'2 a'4 | a'2 a'4 | d'2 fis'4 | fis'2 fis'4 | e'2 g'4 | e'2 cis'4 | d'2. |
   }
   \addlyrics {En  | Sø -- mand | har sin | E -- ne -- gang }
}

Karl Baks harmoniseringen i Folkehøjskolens melodibog fik Bengt Johnsson til at skrive i en anmeldelse i Dansk Musik Tidsskrift:[6]

Den »pæne« trinvise basgang og brugen af parallelklange i 2. og 3. takt giver den enkle Dur-moll-melodie et fremmedartet skær. Enhver musiker kan høre, at den danske sømand har måttet ombytte sin enkle sweater med en kirketonal munkekutte.

Melodien er ofte brugt til fest- og lejlighedssange. Bertel Haarder er blandt dem der har benyttet den til en lejlighedssang.[7] Johann Wolfgang von Goethes Der Fischer kan også synges til melodien.[2]

Udgivelser og indspilninger

Teksten blev første gang udgivet i Berlingske Tidende den 24. januar 1926. Det var da som en del af artiklen Paa Søen. Den udkom senere på året i Johannes V. Jensens digtsamling Verdens Lys; senere også i Udvalgte Digte fra 1928, Digte fra 1943 og Digte fra 1948. Den var tillige også en del af myten Killingerne der udkom i tekstsamlingen Ved Livets Bred fra 1928.[1]

Melodien blev gengivet i førstetrykket i Berlingske Tidende. Derudover finder man den i populære sangbøger så som 555 sange hvor den er gengivet i C-dur og 6/8[8] og Sangbogen fra Edition Wilhelm Hansen hvor den er i D-dur og 6/8,[9] begge med becifring. Folkehøjskolens Sangbog har indholdt sange siden 14. udgave fra 1951, og dermed i versionerne fra 1964, 1974, 1989 og 2006.[10]

Sømandsvisen er indspillet af Mogens Wieth i 1943[11] og Poul Reichhardt med Willy Grevelund på klaver i 1976[12] Derudover findes der også indspilninger med Hans Kurt, Erik Paaske og Povl Dissing.

Også sangerinder har indsunget sangen: Helene Blum udgav i 2009 en version på albummet En gang og altid der ifølge Berlingske var "en genoplivning, så den slet ikke er til at ryste af sig" og hvor "et fantastisk fint akkompagnement er med til at udvikle sangen fra det mørke og eftertænksomme til det lyse og livsbekræftende."[13]

Klaus Rifbjerg har nævnt En Sømand har sin Enegang som sin yndlingssang,[14] og den er den ene af to Johannes V. Jensen sange som Georg Metz udvalgte til sin bog om danske sange, hvor den anden var Hvor smiler fager den danske kyst. Litteraturkritikere har ment at de to digte "formentlig [er] de eneste af hans digte, der er smeltet ind i alménbevidstheden".[15]

En Sømand har sin Enegang er genbrugt i titlen på en tv-film fra 1971 af Annett Wolf.[16]

Litteratur

  • Anders Thyrring Andersen, Per Dahl og Aage Jørgensen, red. (2008). I Nuets Spejl. Gyldendal. ISBN 978-87-02-06997-6. {{cite book}}: Tjek datoværdier i: |year= (hjælp)
  • Anders Thyrring Andersen og andre. Samlede Digte. Vol. 2. Gyldendal. Siderne 199-201
  • Georg Metz. Min danske sang.
  • Leif Nedergaard (1993). Johannes V. Jensen. Liv og Forfatterskab (2. forøgede udgave). C. A. Reitzels Forlag. ISBN 87-7421-842-5. Siderne 474-475.

Referencer

  1. ^ a b c Anders Thyrring Andersen og andre. Samlede Digte. Vol. 2. Gyldendal. Siderne 199-201
  2. ^ a b c Leif Nedergaard (1993). Johannes V. Jensen. Liv og Forfatterskab (2. forøgede udgave). C. A. Reitzelsforlag. ISBN 87-7421-842-5. Siderne 474-475.
  3. ^ "Digte i døgnet". Berlingske. 25. septmber 2006. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  4. ^ Aage Jørgensen, "På hjemmebane: Johannes V. Jensens fædrelandslyrik" i I Nuets Spejl.
  5. ^ Karen Syberg (25. maj 2002). "Det uforudsete". Information.
  6. ^ Bengt Johnsson. "A propos den nye udgave af Folkehøjskolens melodibog". Dansk Musik Tidsskrift. 34: 228-231.
  7. ^ Informations Webredaktion (23. november 2001). "Ballelars i Amerika". Information.
  8. ^ 555 sange. Nummer 158.
  9. ^ Sangbogen. Side 70.
  10. ^ I Nuets Spejl. Gyldendal.
  11. ^ https://www.dr.dk/musik/titel/en+s%25c3%25b8mand+har+sin+enegang/2212140-1-9
  12. ^ https://www.dr.dk/musik/titel/en+s%25c3%25b8mand+har+sin+enegang/2233944-1-8
  13. ^ "En stemme går sin enegang". Berlingske. 22. Februar 2009. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  14. ^ Bettina Heltberg (19. september 2006). "Rifbjerg og Kim Larsen i underholdende duet". Politiken.
  15. ^ Torben Brostrøm & Mette Winge (1980). Danske digtere i det 20. århundrede.
  16. ^ "En sømand har sin enegang Annett Wolf (DK, 1971)". Det danske Filminstitut.