Ernst Petersen
Ernst Petersen (1883-1953) var en dansk arkitekt. Ernst Heninrich Petersen blev født 14. november i Hittfeldt, syd for Hamborg. Faderen, Marius Brahde Petersen var murer fra Odense, der blev naver og gik på valsen i Tyskland, og moderen var Bertha Steinwehe fra Hamborg.
Hele Petersen-familien flyttede til Odense i 1898, og her begyndte Ernst i murerlære for siden at læse til arkitekt. Han blev færdiguddannet fra Kunstakademiet på Charlottenborg i 1917. Inden da havde han giftet sig med Emma Thomsen fra Kerteminde, og de fik to døtre, Bodil og Birgit.
Han flyttede til Kolding i 1918, da han vandt en arkitektkonkurrence om Domhuset i Kolding, som krævede denne tilflytning. I de efterfølgende år tegnede han over 300 bygninger i Kolding og omegn bl.a. [1]; Nationalbankens Koldingafdeling i Jernbanegade(nu nedlagt), Harteværket, Kolding Sparekasse (Jernbanegade 3), Sct. Hedvigs Hospital (Domhusgade 22), Immanuelskirken, Carlsberghus (Domhusgade 2), Odd Fellowlogen, Kolding Bibliotek i Jernbanegade og den lille kirke ved Dalum Kloster ved Odense.
Kilder og referencer
- ^ http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=229 Kolding Leksikons hjemmeside. Hentet 32-09-2009