Fritz Todt
Fritz Todt, født d. 4. september 1891 i Pforzheim, Tyskland, død d. 8 februar 1942 i nærheden af Rastenburg, Østpreussen, tysk ingeniør, nazist, leder for organisationen Todt.
Fritz Todt var søn af en fabrikant. Han læste 1911 -1914 til ingeniør i München indtil første verdenkrig afbrød hans studier. Underkrigen var han blandt dem som hjalp til med at opbygge det tyske flyvevåben ”Luftwaffe”, og han avancerede til flyveofficer.
Efter krigen arbejdede han i et byggefirma indtil Adolf Hitler tog magten i 1933. Hitler udnævnte Todt til ”Generalinspekteur für das deutsche Strasenwesen” og som højeste chef over det nyindrettede motorvejsministerium (Autobahnministerium). Han fik også ansvaret for organisationen Todt som var den organisation som skulle bygge befæstninger før og under krigen samt at føre tilsyn med at planerne for et Stortyskland blev virkeliggjort.
Som ansvarlig for ministeriet færdiggøres omkring 3800 kilometer motorveje og der påbegyndes yderlige 2000 kilometer af de planlagte 20 000 kilometer motorveje som skulle udgøre stammen i det fremtidige tyske rige, men alt arbejde blev indstillet efter hans død. Kun et par afsnit blev færdiggjort i 1943. Efter Todts død blev ministeriet opløst.
Efter et brud med Føreren omkom han ved en mystisk flyulykke i februar 1942. Albert Speer skulle have været med sammen fly, men afslog fordi han var træt og ville sove ud.