Herning-Viborg-banen

Herning-Viborg banen
Alhedebanen
Herning-Viborg banen; Alhedebanen
Overblik
Type	Jernbane
System	Danske jernbaner
Status	Nedlagt
Lokalitet	Midt / Vestjylland
Endestationer	Herning; Viborg; Flyvestation Karup (sidespor)
Drift
Åbnet	25. juni 1906
Lukket	Passagerer - 23. maj 1971; Gods - 22. maj 1977
Operatør(er)	DSB (1906-1977)
Teknisk
Strækningslængde	47,8 km
Antal spor	1

Herning-Viborg banen, (også kaldet Alhedebanen eller Konebanen) var en statsbanestrækning der gik fra Herning til Viborg. Den blev indviet 25. juni 1906 af statsminister I.C. Christensen. Den sidste del af banen blev nedlagt 22. maj 1977.

Historie

27. april 1900 vedtog man i Riksdagen at etablere 3 nye jernbaner i Jylland. Udover Alhedebanen var det Holstebro-Herning Jernbane og Silkeborg-Langå Jernbane. Den samlede anlægsudgift var beregnet til 8,5 millioner kroner.

Dagen efter indvielsen startede den offentlige kørsel op. Dette skete med 3 daglige afgange i hver retning. Før togforbindelsen kom, tog det op til 12-14 timer at komme imellem de 2 byer.

Banen blev etableret til det formål at den midtjyske hede skulle opdyrkes og befolkes. Flere af stationerne blev anlagt på en bar mark. På den måde håbede man at folk ville bosætte sig langs banen, og skabe nye samfund. Det er på den baggrund at byerne Frederiks og Skelhøje er opstået i år 1906.

1906 - 1939

Dagen efter indvielsen startede den offentlige kørsel op. Dette skete med 3 daglige afgange i hver retning. Før togforbindelsen kom, tog det op til 12-14 timer at komme imellem de 2 byer.

Der var ikke mange mandlige stationsmestre ansat fra starten. Karup Station var det eneste sted en mand var ansat. På alle andre stationer var det kvindelige ekspeditricer der løste opgaverne. Disse skulle ikke have så meget i løn som mændene. Kvinderne var oftest de lokale baneformænds koner. De tog sig af godsbehandling, billetering, rengøring m.m. Det var af den grund at banen fik øgenavnet "Konebanen". Kvinderne blev udskiftet af mænd nogle år efter, da der kom mere og hårdere fysisk arbejde.

Godstransporten fik en stor rolle og mængderne steg hurtigt. Man transporterede mergel ud til de store hedeområder der skulle opdyrkes, ligesom landbrugsdyr også tog turen på skinnerne. I 1913 var der dog nogle specielle gæster i togvognene. En transport fra Lapland ankom til Frederiks Station med 400 rensdyr, der skulle videre ud til renparken ved Kongenshus Mindepark.

Under 1. verdenskrig kørte der godstog lastet med lyng til Tyskland. I den periode blev der også transporteret meget lyngtørv til hele landet. Det var primært Karup Station godstogene afgik fra. Nogle dage kunne 150 togvogne afgå og én togstamme bestå af 30 vogne. I 1918 blev der produceret og transporteret 27 millioner tørv.

1940 - 1978

Under Besættelsen kom der en ny aktivitet på banen. Den blev igen anvendt til transport af tørv samt brunkul. I 1940 byggede tyskerne et 10 km langt sidespor. Dette gik fra Kølvrågaard og videre ind ind i terrænnet mod vest. I den forbindelse byggede man et trinbræt ved gården og kaldte det Grove Trinbræt. Der ankom mange lange togstammer lastet med sten, cement og andre byggematerialer som skulle bruges til det store projekt med etableringen af Fliegerhorst Grove (Flyvestation Karup). Senere begyndte der at ankomme godstog med flybrændstof og ammunition til flyvestationen. Da krigen var afsluttet overtog Flyvevåbnet de 10 km skinner, og de kørte i en lang periode flybrændstof til og fra flyvestationen med godstog.

Efter at byen Kølvrå var blevet etableret i 1950, nedlagde man Grove Trinbræt og byggede en helt ny stationsbygning i Kølvrå. Kølvrå Station blev indviet i 1956 og blev hurtigt den mest benyttede af alle på ruten. Den havde flere passagerer end de andre tilsammen. Dette var på grund af det meget personale der skulle til Flyvestation Karup.

Op igennem 1960'erne øgedes privatbilismen og antallet af passagerer i togene faldte. Så efter revision af alle deres jernbanelinier, valgte DSB at lukke for passagertrafik på banen. Det sidste persontog kørte 23. maj 1971 imellem Herning og Viborg. Transporten af gods fortsatte imellem Karup og Herning indtil 22. maj 1977 hvor den også ophørte, og "Konebanen" var nu officielt nedlagt.

Året efter blev alle skinnerne fjernet.

Natur og cykelsti

Det daværende Karup Kommune besluttede at den del af ruten der gik igennem deres område, skulle anlægges med belægningssten. Dette arbejde stod færdigt i 1992 og var støttet af staten. I 1995 var hele den gamle jernbanesti imellem Herning og Viborg enten belagt med sten eller asfalt, og trafikminister Jan Trøjborg indviede Alhedestien.

Den har betegelsen Regional cykelrute nr. 21