Jaan Poska
| Jaan Poska | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 24. januar 1866  Laiuse, Estland |
| Død | 7. marts 1920 (54 år) Tallinn, Estland |
| Gravsted | Alexandre Nevski kirkegård |
| Politisk parti | Estlands folkeparti |
| Søskende | Nikolai Poska, Paul Poska |
| Børn | Jaan Poska, Tatjana Poska-Laaman, Vera Poska-Grünthal, Xenia Poska, Jüri Poska, Helene Poska-Niinemann |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det kejserlige universitet i Dorpat |
| Beskæftigelse | Diplomat, borgmester, advokat, politiker |
| Arbejdssted | Tallinn |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jaan Poska (født 12. januarjul./24. januar 1866greg. i Jõgeva Vald, død 7. marts 1920 i Tallinn) var en estisk jurist og politiker. Han var ordfører i Tallinn og blev i 1918 Estlands første udenrigsminister.
Poska tog i 1890 juridisk eksamen ved Tartu Universitetet og arbejdede derefter som advokat i Tallinn. Han var i årene 1913 til 1917 ordfører i Tallinn. I april 1917 blev Poska guvernør i Det autonome guvernement Estland. Efter at Maapäev, den estiske provinsforsamling, erklærede sig som landets øverste myndighed i november 1917, fulgte den estiske selvstændighetserklæring den 23. februar 1918. Poska blev den 24. februar udnævnt til udenrigsminister i Estlands første regering og virkede i denne stilling for international anerkendelse af Estland, blandt andet ved at deltage under fredsforhandlingerne i Paris i 1919. Poska trådte i 1919 tilbage som udenrigsminister, men fortsatte at spille en central rolle i estisk udenrigspolitik. Han ledede Estlands delegation under forhandlingerne med Sovjet-Rusland og undertegnede den 2. februar 1920 på vegne af Estland fredsaftalen, den såkaldte Tartu-fred, som indebar russisk anerkendelse af Estlands selvstændighed.
Eksterne henvisninger
- (estisk) Jaan Poska Muuseum
 | Spire Denne artikel om en estisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |