[go: nahoru, domu]
Spring til indhold

Spejderbevægelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 6. jun. 2008, 10:36 af Anigif (diskussion | bidrag) Anigif (diskussion | bidrag) (opdaterer FA-links + commons)
Spejdere fra forskellige nationer synger til European Jamboree 2005

Spejderbevægelsen er en verdensomspændende ungdomsorganisation, som blev stiftet af Lord Robert Baden-Powell, da han i 1907 tog 21 drenge med på lejr til øen Brownsea Island og bevægelsen havde dermed 100-års jubilæum i 2007. Formålet med bevægelsen er at udvikle og opdrage børn og unge til ansvarlige mennesker. Væsentlige metoder hertil er friluftsliv og patruljesystemet. Den oprindelige spejderbevægelse var kun for drenge, mens den tilsvarende for piger blev stiftet i 1910.

Den internationale spejderbevægelse har tre hovedprincipper:

  • Duty to self
  • Duty to others
  • Duty to God

Spejdere er sædvanligvis fra 6-7 år til 23-25 år og kan herefter fortsætte som leder, hjælper eller i specialenheder for voksne. De fleste spejderkorps optager både piger og drenge, omend enkelte lokale grupper eller hele korps kønsopdeler spejderne. Spejdere tager på spejderlejre hele året. Tit arrangeres der store internationale spejderlejre også kaldet jamborees.

Spejderbevægelsen besæftiger sig med spejdermetoden, der er et program bestående af uformel undervisning med vægt på praktiske, udendørs ativiteter, inklusive lejrliv, skovkyndighed, vandaktiviteter, hejker, rygsækturer og sport. Et anden letgenkendeligt karakteristika er spejderuniformen, som har til hensigt at skjule alle de forskellige sociale uligheder i et land. Alle spejdere har ligeledes et tørklæde og i nogle lande bruges også felttogshatte eller lignende hovedbeklædning. På uniformerne er der mærker (eller medaljer), såsom den franske lilje, trekløveret og diverse former for fortjenestesmærker. Antallet af mærkerne kan vige meget, alt afhængigt af korpsets traditioner.

I 2007 var der tilsammen over 38 millioner drenge- og pigespejdere i 216 lande, hovedsageligt under korps, der er medlem af World Organisation of the Scout Movement (WOSM), for både drengespejdere og fælleskønnede korps, og World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS), der mest er for piger, men også accepterer korps for begge køn.

Historie

Oprindelse

Denne sten på Brownsea Island er opsat til minde om den første spejderlejr.

Som en militær officer, var Baden-Powell udstationeret i Indien og Afrika i 1880'erne og 1890'erne. Siden sin ungdom havde han været vild med skovkyndighed og miltære spejderfærdigheder, og derfor viste han – som en del af deres træning – sine mænd hvordan de skulle overleve i vildmarken. Han bemærkede at det lærte soldaterne at udvikle selvstændighed, i stedet for bare at følge officerens ordrer.[1]

Under Anden Boerkrig i Sydafrika, var Baden-Powell belejret i den lille by Mafeking af en meget større Boer hær (belejringen af Mafeking).[2] Mafeking Kadetkorpset var en gruppe unge mennesker som støttede tropperne ved at bringe beskeder, som befriede mændene for militære pligter og dette lod drengene blive boende under den lange belejring. Kadetkorpset udførte deres opgave godt, ved at hjælpe i forsvaret til byen (1899–1900), og var en af de mange faktorer, der inspirerede Baden-Powell til grundlaget for Spejderbevægelsen.[3][4][5] Hver medlem modtog et emblem som forestillede et kompineret kompaspil og spydhoved. Emblemets logo lignede den franske lilje, som spejderbevægelsen senere tog til sig som det internationale symbol.

I Storbritannien fuldte befolkningen hans kamp for at have Mafeking i aviserne, og da belejringen var brudt, var Baden-Powell blevet en nationalhelt. Dette fremskyndte salget af en lille håndbog han havde skrevet omkring militære spejderfærdigheder, Aids to Scouting.

På sin vej tilbage til England bemærkede han den store interesse for drenge i denne bog, som også var brugt af lærere og ungdomsorganisationer.[6] Han blev af mange forslået at omskrive denne bog, specielt i løbet af en inspektion af Boys' Brigade. Denne brigade var en stor ungdomsbevægelse, gennemboret af militær nøjagtighed. Baden-Powell troede ikke dette ville blive attraktivt og foreslog at den kunne vokse sig meget større hvis spejderfærdigheder blev brugt.[7] Han studerede andre projekter og fandt dele, som han brugte til spejderbevægelsen.

I juli 1906 sendte Ernest Thompson Seton Baden-Powell en kopi af sin bog The Birchbark Roll of the Woodcraft Indians. Seton, en britiskfødt canadier, som boende i USA, mødte Baden-Powell i oktober 1906 og de delte idéer omkring træningsprogrammer for unge.[8][9][10] I 1907 skrev Baden-Powell et udkast ved navn Boy Patrols. For at teste sine idéer samlede han samme år 21 drenge med forskellige sociale baggrunde og holdte en ugelang lejr i august på Brownsea Island i Poole havn, Dorset, England.[11] Hans organiserede metode, nu kendt som patruljesystemet og en del af spejdertræningen, tillod drengene at organisere sig selv ind i små grupper med en valgt patruljeleder.[12]

I efteråret 1907 tog Baden-Powell på en omfattende tur arrangeret af bogens udgiver, Arthur Pearson, for at promere sin kommende bog, Scouting for Boys. Han havde ikke kun genskrevet Aids to Scouting, men også udelukket militæraspekterne og omskrevet fremgangsmåderne (hovedsageligt overlevelse) til ikke-militære helte: Folk der sjældent kommer til civilisationen, opdagelsesrejsende (og senere sømænd og piloter).[1] Han tilføj også nyskabende pædagogiske principper (spejdermetoden) som udvidede den tiltrækkende leg til en personlig mental uddannelse.

Scouting for Boys kunne man for første gang se i England, januar 1908, som seks hæfter udgivet hver 14. dag, og blev udgivet i England som bog senere i 1908. Bogen er nu den 4. mest solgte bog,[13] og samtidig den første udgave af Boy Scout Handbook.[14]

På dette tidspunktet tænkte Baden-Powell at projektet ville blive brugt af anerkendte organisationer, især af Boys' Brigades grundlægger, William A. Smith.[15] På grund af populariteten omkring hans personlighed og de eventyrlystne udendørslege han skrev om, dannede drenge spontant spejderpatruljer og oversvømmede Baden-Powell med ønsker om hjælp. Han opmuntrede dem og som spejderbevægelsen blev større, blev søspejder, luftspejder og andre specielle enheder tilføjet til programmet.

Udbredelse

Olave Baden-Powell

Drengespejderbevægelsen blev hurtig spredt ud over hele det Britiske Imperium kort efter udgivelsen af Scouting for Boys. Den første anerkendte afdeling oversøisk var privilegeret i Gibraltar i 1908, hurtigt efterfulgt af en afdeling på Malta. Canada blev det første oversøiske herredømme med et godkendt drengespejderprogram, efterfulgt af Australien, New Zealand og Sydafrika. Chile var det første land udenfor det Britiske herredømme til at have et anerkendt spejderprogram. Det første spejderstævne, holdt i 1909 på The Crystal Palace i London, tiltrækkede 10,000 drenge og en række piger. I 1910 havde Danmark, sammen med Norge, Sverige, Argentina Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Indien, Malaya, Mexico, Holland, Ruslnad og USA, ligeledes drengespejdere.[16][17][18]

Programmet startede med kun at fokusere på drenge mellem 11 og 18 år, men som bevægelsen voksede, blev behovet for ledertræing og programmer for yngre og ældre drenge og piger blev tydelig. De første programmer for ulveunger og rover, der ca. er i alderen 11 til 18 år, var på plads sidst i 1910'erne. De arbejde uafhængigt indtil de opnåede officiel anerkendelse i deres landes spejderorganisationer. I USA var der et forsøg på programmer for ulveunger allerede tilbage i 1911, men fik ikke officiel anerkendelse før 1930.[18][19][20][21]

Piger ville være en del af bevægelsen stort set lige da den begyndte. Baden-Powell og hans søster Agnes Baden-Powell prænsenterede pigespejderbevægelsen, en tilsvarende bevægelse for piger, i 1910 og Agnes Baden-Powell blev den første præsident for pigespejderne på en anmodning fra de piger, som var med på Crystal Palace stævnet. I 1914 startede hun Rosenknopper – senere omdøbt til Blåmejser – for de yngre piger. Hun stoppede som præsident for pigespejderne i 1920 til fordel for Roberts kone Olave Baden-Powell, som havde betegnelsen overhoved for pigespejderne (for England) siden 1918 og blev overhoved for verdensspejderne i 1930. På det tidspunkt blev det forventet at piger skulle forblive adskilt fra drenge pga. de sociale normer, selv om der fandtes skoler for unge af begge køn. I 1990'erne var to tredjedele af spejderorganisationerne under WOSM for begge køn.[22]

Baden-Powell kunne ikke på egen hånd give råd til alle de grupper, som ønskede hans hjælp. De første tropsleder træningslejre blev derfor holdt i London i 1910 og i Yorkshire i 1911. Baden-Powell ønskede at træningen blev så pratisk som mulig, for også at skabe interessen for andre voksne, til at tage lederskabsroller. Derfor blev skovmærkeforløbet udviklet for at kunne træne de voksne til lederskabsrollen. Udviklingen af træningen blev udsat af 2. Verdenskrig, så det første forløb blev ikke holdt før 1919.[23] Skovmærket bliver brugt af spejderforbund (både for drenge og pige) i mange lande. Gilwell Park tæt på London blev købt i 1919 på vegne af Spejderforbundet som et sted for voksentræning og spejderlejr.[24] Baden-Powell skrev, foruden bogen Aids to Scoutmastership, der skulle hælpe spederledere, andre håndbøger til de nye spejdersektioner, som fx ulveunger og pigespejdere. En af disse var Rovering to Success, skrevet til roverne i 1922. En bred række af ledertræninger findes stadig fra grundlæggende til specifikke emner, deriblandt Skovmærketræningen.

Indflydelse

Den amerikanske præsident, Calvin Coolidge, hilser 1500 drengespejdere på valfart til Washington DC, 1927

Vigtige dele af traditionelle spejderfærdigheder har deres oprindelese i Baden-Powells erfaring fra undervisning og militære træning. Han var en 50-årig afgået hærgeneral, da han grundlage spejderbevægelsen, og hans revolutionerende idéer inspirerede tusindvis af unge mennesker, fra alle dele af samfundet, til at blive involveret i aktiviteter, de fleste ellers aldrig havde tænkt på at deltage i. Sammenlignelige organisationer i den engelsk-talende verden er Boys' Brigade og de ikke-militaristiske Woodcraft Folk; dog kunne de aldrig måle sig med udviklingen og væksten af spejderbevægelsen.[25]

Dele af spejderøverlserne er blevet kritiseret for at være for militaristiske.[26] Militærlignende uniformer, emblemer efter rang, flagceremonier, og hornorkestre var naturligt accepteret tidligere pga. at de var dele af det normale samfund, men er siden da formindsket eller helt afskaffet i både spejdersammenhænge og samfundet.

Lokale indflydelser har også være en stærk del spejderbevægelsen. Ved at indføre og omforme lokale ideologier, blev spejderbevægelsen godkendt i en masse forskellige kulturer. I USA bruger spejderne billeder tegnet ud fra den amerikanske ødemark. Dette indbefatter ikke kun valget af dyreemblemer til ulveunger, men den underliggende formodning er at de oprindelige amerikanere er mere tætte forbundet med naturen og de specielt gode evner de har, til at overleve i ødemarken, kan bruges som en del af træningen. Til sammenligning bruger de britiske spejdere billeder forestillende det indiske subkontinent, fordi dette område var et betydningsfuldt fokus i spejderbevægelsens tidlige år. Baden-Powells personlige oplevelser i Indien førte ham til at tage Rudyard Kiplings The Jungle Book op som den vigtigste indflydelse for ulveunger; fx er navnet for en ulveungeleder, Akela, samtidig lederen på ulvekobbelen i bogen.[27]

Navnet "spejder" lader til at være inspireret af den vigtige og romantistiske rolle spillet af militærspejdere der udfører rekognoscering krigene. Faktum er, at Baden-Powell skrev sin originale militære træningsbog, Aids To Scouting, fordi han så et behov for en forbedret træning af brittiske spejdere, der melder sig som soldater, især indenfor færdigheder til at initiativ, selvstændighed og observation. Bogens popularitet hos unge drenge overraskede ham. Da han gav den nye bog navnet Scouting for Boys, var det naturligt, at bevægelsen tog navnet spejder til sig.[28]

100 års jubilæet

Hovedindgangen ved den 21. Verdensjamboree

I anledningen af at det i 2007 var 100 år siden, at Baden-Powell tog 21 drenge med på lejr til Brownsea Island blev mange både store og små arrangementer, internationalt og nationalt rundt omkring på hele kloden, afholdt. Dette var arrangementer som foregik gennem hele 2007, men de fleste fandt sted omkring sommerferien, som fx Sunrise, der var et arrangement, hvor spejdere hele kloden rundt stod op til solopgangen d. 1. august, ligesom spejderne havde gjort på Brownsea Island 100 år tidligere.

Det største af arrangementerne på verdensplan var den 21. Verdensjamboree, som blev afholdt i Storbritannien, hvor en del af lejren ligeledes var på Brownsea Island. Der deltog over 38.000 spejdere og ledere fra 158 lande og foregik i slutningen af juli og starten af august, hvilket vil sige på omkring samme tidspunkt som den første spejderlejr blev afholdt.

I Danmark blev der også afholdt en række tværkorpslige arrangementer hvoraf det største var Reload07 (med over 10.000 deltagere), som samlede de danske spejdere en weekend i august til en række spejderrelaterede aktiviteter og udstillinger i Roskilde by. Arrangementet blev afsluttet med sceneoptrædden på Roskilde Dyrskueplads, hvor der også var mulighed for overnatning.

Verden rundt

Verdensorganisationer

Spejderbevægelsen har i dag spredt sig ud over hele kloden og der findes et drenge- og/eller pigespejderkorps i stort set alle lande. Disse er alle selvstændige korps, men arbejder internationalt sammen med mange andre korps, gennem en række organisationer. På verdensplan findes, som de største, paraplyorganisationerne World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS) (som er pigespejderorganisationen) og World Organisation of the Scout Movement (WOSM) (som er drengespejderorganisationen), der binder spejdere i hele verden sammen i et stort netværk. Begge disse organisationer (hovedsageligt WOSM) har dog også korps med medlemmer af begge køn. WOSM startede tilbage i 1922 som en styrelse af politikken for nationale drengespejderorganisationer. Da WOSM var i rollen som international styrelse, blev verdensjamboreen oprettet og afholdt (omtrent) hvert 4. år.[29]

Ud over WOSM og WAGGGS findes der andre organisationer, som varetager forskellige andre interesser. Dette er bl.a. World Federation of Independent Scouts (WFIS), som er politisk og religiøst uafhængig organisation, oprettet i 1996 og er i dag repræsenteret i 32 lande.

Drenge og piger i korpsene

Drenge- og pigespejdere fra forskellige lande til World Scout Moot, Sverige, 1996

Verden rundt er det meget forskelligt, om landene har korps med piger og drenge samlet. Lande som USA har holdt ved, at adskille spejderorganisationer for denge og piger.[30] I andre lande, især i Europa, er drenge- og pigespejdere sammen, og der er dermed færre organisationer, som dog samtidig også ofte er medlem af både WOSM og WAGGGS.[31][32] I andre, fx Australien og Storbritannien, er det nationale spejderkorps både for drenge og piger, men er kun medlem af WOSM, mens det nationale spejderkorps for piger er et adskilt korps og medlem af WAGGGS. I Grækenland er det en smule anderledes, da de nationale drenge- og pigespejderkorps har både drenge og piger, men arbejder som to adskilte organisationer. I andre lande, som Slovenien og Spanien, er det noget lig Grækenland, hvor der er adskilte korps for drengespejdere (medlem af WOSM) og pigespejdere (medlem af WAGGGS), men begge korps lukker drenge og piger ind.

WOSM har organisationer repræsenteret i 156 lande, hvoraf 122 kun hører til WOSM og 34 hører til både WOSM of WAGGGS. Af disse 122, som hører til WOSM, har 95 korps for både drenge og piger, mens 20 kun er for drenge. Alle 34 som hører til både WOSM og WAGGGS er åbne for piger og drenge.[33] WAGGGS har 144 repræsenterede lande og 110 hører kun til WAGGGS. Ud af disse 110, er 17 for både drenge og piger, mens de sidste 93 kun er for piger.[34][35][36]

I Danmark

Uddybende Uddybende artikel: Spejderbevægelsen i Danmark

I Danmark findes fem anerkendte spejderkorps, som alle praktiserer pædagogikken kaldet patruljesystemet, der kort kan beskrives som "børn leder børn", dog tilpasset børnenes alder. De fem spejderkorps i Danmark er Det Danske Spejderkorps (DDS), KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere (tidligere kaldet KFUK spejderne), Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) og De Gule Spejdere i Danmark. De grønne pigespejdere er det eneste korps, som officielt udelukkende består piger, mens resten har medlemmer af begge køn. Fire ud af de fem korps er ligeledes medlem af WAGGGS og/eller WOSM, mens det her er De Gule Spejdere i Danmark som skiller sig lidt ud, ved i stedet at være medlem af WFIS, der som sagt er politisk og religiøst uafhængig.

Forkyndelse

Duty to God et af principperne for spejderbevægelsen, men er anvendt på forskellige måder i forskellige lande.[37][38] Boy Scouts of America (BSA) tager et stært standpunkt ved at udelukke ateister.[39] Spejderforbundet i Storbritannien kræver at voksne leder fører forbundets relgiøse politik ud i livet hvilket, blandt andre ting, opmuntrede medlemmerne til at høre til samme religiøse gruppe.[40] Scouts Canada definerer stort set pligten til Gud udtrykt som "troskab til spirituelle principper" og overlader det til det individuelle medlem eller leder om de kan følge et spejderløfte som medtager pligten til Gud.[41]. I Danmark er en række af korpsene tilknyttet Folkekirken, mens andre ikke er tilknyttet nogen bestemt religiøs instans. Dog har disse korps stadig få uofficielle religiøse elementer som fx Det Danske Spejderkorps, der ellers ikke er et religiøst korps, som på deres landslejr, Blå Sommer, har en gudstjeneste om søndagen.

Andre organisationer

Pigespejder fra polske ZHR, der har tilknytning til CES

15 år gik mellem den første udgivelse af Scouting for Boys og stiftelsen af den største internationale spejderorganisation, WOSM, og millioner af kopier er blevet solgt på dusiner sprog. På det punkt, var spejderbevægelsen rammen om verdens ungdom, men svær at bevare som den enerådige.

Alternative organisationer startede op efter den originale dannelse af "Boy Patrols". Dette kunne være resultater af grupper, som ikke ønskede at følge de originale spejderidéer, men stadig gerne ville deltage i spejder-lignende aktiviteter. Andre fastholder, at WOSM stadig er meget mere politisk og mindre et ungdomsbasis end Baden-Powell forudså det skulle blive. De tror på, at spejderbevægelsen har fjernet sig fra dets originale hensigt, pga. politiske komplotter der tog sted ved gamle organisationer, og ønsker at vende tilbage til de første og mest simple metoder.[42][43]

Der er mindst 520 adskilte nationale eller lokale spejderforeninger verden rundt. De fleste har følt det nødvendigt at lave internationale spejderorganisationer for at sætte standarder for deres færden og for at koordinere aktiviteter mellem foreningerne. Seks internationale spejderorganisationer har 437 af verdens nationale foreninger som medlemmer, og de største to, WOSM og WAGGGS, har 362, hvilket er langt størstedelen af verdens spejdere.[44]

Som eksempler på verdensorganisationer, der ikke har tilknytning til spejderorganisationerne, men som alligevel har spejder-lignende aktiviteter, kan Metodistspejderne, Adventistspejderne og B'nei Akiva nævnes. I Danmark kan Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund nævnes som den største.

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:


Kilder og fodnoter

  1. ^ a b Baden-Powell, Robert. "Chapter X". Lessons from the varsity of life. Hentet 04-02-2007. {{cite book}}: Tjek datoværdier i: |hentedag= (hjælp)
  2. ^ "The Siege of Mafeking". British Battles.com. Hentet 11-07-2007. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  3. ^ "The Mafeking Cadets". btinternet.co.uk. Hentet 04-02-2007. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp) Fra "Scouting Milestones"
  4. ^ "The Mafeking Cadets". Scout Web South Africa. Hentet 04-02-2007-02-04. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp) Fra "The African Seeds of Scouting"
  5. ^ Webster, Linden Bradfield. "Linden Bradfield Webster's Reminiscences of the Siege of Mafeking". . The South African Military Society (Military History Journal). 1 (7).
  6. ^ "Robert Baden-Powell: Defender of Mafeking and Founder of the Boy Scouts and the Girl Guides". National Portrait Gallery. Hentet 03-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp) Fra "Past Exhibition Archive"
  7. ^ Jeal, Tim (1989). Baden-Powell. Yale University Press. s. 360-362, 371. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Tjek datoværdier i: |hentedag= (hjælp)
  8. ^ Woo, Randy (Aug 1996). "Ernest Thompson Seton". Randy Woo. Hentet 07-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp) Fra "The Ultimate Boy Scouts of America History Site"
  9. ^ "Ernest Thompson Seton and Woodcraft". InFed. 2002. Hentet 07-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  10. ^ "Robert Baden-Powell as and Educational Innovator". InFed. 2002. Hentet 07-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  11. ^ Woolgar, Brian (2002). Why Brownsea? The Beginnings of Scouting. Brownsea Island Scout and Guide Management Committee.
  12. ^ Walker, Johnny. "Scouting Milestones - Brownsea Island". Hentet 07-07-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  13. ^ "The birth of an idea". The Scout Association. 2005. Hentet 12-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp) Fra "The History of Scouting"
  14. ^ Baden-Powell, Robert (1998). "Baden-Powell, Scouting for Boys, 1908". Pinetreeweb.com. Hentet 09-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  15. ^ Peterson, Robert (Okt 2003). "Another youth organization, the Boys' Brigade, was flourishing when the first official troops of the Boy Scouts of America appeared in 1910". Boy Scouts of America. Hentet 22-05-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= og |år= (hjælp) Fra "Scouting Magazine"
  16. ^ Snowden, Jeff (1984). "A Brief Background of Scouting in the United States 1910 to Today". Troop 97. Hentet 22-07-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  17. ^ Woo, Randy. "The Ultimate Boy Scouts of America History Site". Hentet 22-07-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  18. ^ a b "The History of Scouting". ScoutBaseUK. Hentet 22-07-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  19. ^ "The Evolution of Cubbing, A 90 Year Chronology". Cubbing through the Decades. Hentet 22-07-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  20. ^ "Cub Scouting History". San Francisco Bay Area Councils. Hentet 22-07-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  21. ^ "Rover Scouts - Scouting For Men". Scouting Milestones. Hentet 22-07-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  22. ^ Scouting 'round the World. Facts and Figures on the World Scout Movement (11. udgave). World Organization of the Scout Movement. 1990. ISBN 2-88052-001-0.
  23. ^ Block, Nelson R. (1994). "The Founding of Wood Badge". Woodbadge.org. Hentet 20-07-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  24. ^ Rogers, Peter (1998). Gilwell Park: A Brief History and Guided Tour (English). London, England: The Scout Association. s. 5-46.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  25. ^ "Scout-like Organizations". Troop 97. 2006. Hentet 05-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  26. ^ "MILITARISM AND THE SCOUT MOVEMENT". Scout History Association. 1997. Hentet 04-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp); Ukendt parameter |Forfatter= ignoreret (|forfatter= foreslået) (hjælp) Fra "Scout History"
  27. ^ Dowling, Darren (1993). "Jungle Book". Scouting Resources. Hentet 04-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  28. ^ Walker, "Johnny" (2006). "Scouting for Boys - the Influences, the Means, the Process and its Success". Scouting Milestones. Hentet 05-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  29. ^ "World Scout Jamborees History". WOSM. 2006. Hentet 05-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  30. ^ "BSA and Girls in Scouting". BSA Discrimination.org. 2005. Hentet 04-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  31. ^ "Scouts Canada Policy on Girls". BSA Discrimination.org. 2005. Hentet 04-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  32. ^ "Scouting in Germany". 50megs.com. 2005. Hentet 04-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  33. ^ "National Scout Organisations". World Organization of the Scout Movement. 27-09-2006. Hentet 23-05-2007. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= og |udgivelsesdato= (hjælp)
  34. ^ "Scouting in Sweden". rec.scouting. Hentet 15-09-2007. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp) Fra "Scouting Around the World"
  35. ^ "International Scouting Organizations". Troop 97. Nov 2006. Hentet 15-09-2007. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  36. ^ "Argentina". WAGGGS. Hentet 15-09-2007. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  37. ^ "What was Baden-Powell's position on God and Religion in Scouting?". Faqs. 1998. Hentet 03-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  38. ^ Baden-Powell, Robert (1912). "Baden-Powell on Religion". Inquiry.net. Hentet 03-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  39. ^ "Duty to God". Boy Scouts of America. Hentet 03-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp) Fra "BSA Legal Issues"
  40. ^ "POR: Chapter 2: Key Policies: The Equal Opportunities Policy". The Scout Association. Hentet 21-06-2007. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  41. ^ "STANDARD OPERATING PROCEDURES, SECTION 5000 – SCOUTS CANADA'S PROGRAMS" (PDF). Scouts Canada. 2005. Hentet 31-05-2007. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  42. ^ "Traditional Scouting". American Traditional Scouting. 2006. Hentet 04-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  43. ^ "The Baden - Powell Scouts' Association". The Baden - Powell Scouts' Association. 2006. Hentet 04-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  44. ^ "All Scouting Associations in Every Country". Troop 97. Hentet 04-12-2006. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)

Skabelon:Link GA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Spejderbevægelsen&oldid=2184705"