[go: nahoru, domu]

Spring til indhold

Slaget ved York (867)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slaget ved York
Del af Vikingernes invasion af England
Sted York
Resultat Sejr til vikingerne
Parter
Store Hedenske Hær Kongeriget Northumbria
Ledere
Ivar (muligvis Ímar)
Ubbe
Ælla af Northumbria 
Osberht af Northumbria 

Slaget ved York var et slag, der blev udkæmpet mellem vikinger fra den Store Hedenske Hær og det angelskaksiske kongeriget Northumbria den 21. marts 867 i York.

York havde tidligere været kontrolleret af Romerriget, men efter romerne havde forladt Storbritannien var den blevet overtaget af angelskakserne og var blevet hovedstad for Kongeriget Northumbria. I 866 var dette kongerige midt i en borgerkrig, hvor både Ælla og Osberht kæmpede for tronen. Vikingerne, der var gået i land på De Britiske Øer ledet af Ubbe og Ivar Benløs, formåede at erobre byen.[1][2]

I foråret 867 slog Ælla og Osberht sig sammen i et forsøg på at jage vikingerne ud af York. På trods af de nåede inden for murene, så sluttede deres forsøg uden succes, og både Ælla og Osberht blev slået ihjel.

Efter deres sejr indsatte vikingerne midlertidigt en skyggekonge ved navn Ecgberht, inden de skabte kongeriget Jórvík omkring York.

Multangular Tower, del af Yorks romerske bymur.

York, der var kendt som Eoferwic, blev overtaget af angelsakserne efter romerne forlod Storbritannien i 400-tallet.[3] Byen blev hovedstad i Kongeriget Northumbria, og blev brugt af både kongen of ærkebiskoppen af York.[4] De romerske bymure stod stadig, men i 867 var de gået i forfald, og gav kun dårlig beskyttelse til byen.[1]

Vikingernes invasion

[redigér | rediger kildetekst]

Vikingerne havde lavet plyndringstogter siden 700-tallet, men det va rikke før 860'erne, at vikingerne etablerede egentlige hære med det formål at erobre land.[5] I 865 gik den Store Hedenske Hær i land i East Anglia og påbegyndte den invasion, der kom til at lede til danelagen.[6]

Vikingerne erobrede York første gang den 1. november 866 ledet af Ubbe og Ivar Benløs (som kan være den samme historiske figur som Ímar).[1][2] Ivars umiddelbart motiv var at hævne sin far, Ragnar Lodbrog.[7] Kongeriget Northumbria lå i borgerkrig efter Ælla havde drevet den tidligere konge Osberht på flugt.[8] Vikingerne havde let ved at indtage York, men formåede ikke at tage Ælla til fange.[8]

I foråret 867 satte Ælla og Osberht deres stridigheder til side og forenedes i et forsøg på at drive vikingerne ud af Northumbria, hvilket ledte til slaget ved York den 21. marts.[1][9] Slaget begyndte godt for dem, idet de brød igennem byens forsvarsværker.[8] Men vikingerne kæmpede igen, og de smalle gader i York gjorde, at Ælla og Osberhts tropper ikke kunne udnytte deres overtal til fulde.[1] Slaget endte med at northumbriarne blev besejret og både Ælla og Osberht blev dræbt.[8] En lidt anden beretning fortæller at vikingerne blev fanget ved Yorks bymur imellem angriberne og Yorks garnison. Danerne samlede og slog igen, hvilket resulterede i at begge Northumbrias konger døde.[7]

Ifølge nordiske legender var Ivar og Ubbe brødre, og da de fangede Ælla gav de ham en blodørn.[10][11] Ifølge den angelsaksiske krønike står der at "begge konger blev dræbt på stedet".[12]

Kongeriget Jorvik, vist ved siden af Danelagen.

I York indsatte vikingerne en skyggekonge ved navn Ecgberht,[13] der regerede indtil 872, hvor et oprør drev ham i eksil i Mercia. Vikingen Halfdan Ragnarsson fik stoppet oprøret i 876, og besatte York og resten af Deira (sydøst Northumbria), og opdelte det blandt sine følgere.[13] Dette ledte til Kongeriget Jórvík, der eksisterede under vikingernes kontrol indtil 910, hvor det blev indtaget af angelsakserne.[14] Kongeriget blev generobret af vikingerne ved adskillige lejlighedre indtil 954, hvor det blev underlagt Wessex.[14] Der blev ikke foretaget nogle yderligere forsøg på at genetablere Kongeriget Northumbria.[15]

Inden området blev integreret i Wessex regerede overlevende angelsaksiske herremænd Northumbland nord for floden Tees fra Bamburgh.[13]

Litteratur
  • Arnold-Baker, Charles (2001). "Northumbria, Anglian Kingdom". The Companion to British History, Routledge (2nd udgave). Routledge. Hentet 7. august 2020.
  • Bessell, Craig (10. oktober 2018). "3 Key Battles of the Viking Invasions of England". History Hit (engelsk). Hentet 7. august 2020.
  • Cannon, John (2015). "Ælle". A Dictionary of British History (engelsk). Oxford University Press. doi:10.1093/acref/9780199550371.001.0001. ISBN 9780199550371. Hentet 15. september 2020.
  • City of York Council (21. december 2006). "Eoferwic: Anglo-Saxon York". City of York Council - York's History. Arkiveret fra originalen 4. februar 2008.
  • Eggenberger, David (1985). An Encyclopedia of Battles. New York, N.Y.: Dover Publications Inc. ISBN 0-486-24913-1.
  • Johnson, Ben. "Invaders! Angles, Saxons and Vikings". Historic UK. Hentet 7. august 2020.
  • Edward, James (29. marts 2011). "Overview: The Vikings, 800 to 1066". BBC - History. Hentet 7. august 2020.
  • Frank, Roberta (1984). "Viking atrocity and Skaldic verse: The Rite of the Blood-Eagle". English Heritage Review. Longman Group Limited London: 332-343.
  • Gutenberg. "The Anglo-Saxon Chronicle". www.gutenberg.org. 867. Hentet 14. september 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  • Hall, Richard. "The Viking Capture of York" (PDF). Jorvik Viking Centre. Arkiveret fra originalen (PDF) 25. september 2020. Hentet 7. august 2020.
  • Loyn, Henry (2015). Crowcroft, Robert; Cannon, John (red.). "Northumbria, kingdom of". The Oxford Companion to British History (engelsk). Oxford University Press. doi:10.1093/acref/9780199677832.001.0001. ISBN 9780199677832. Hentet 15. september 2020.
  • Market House Books (2002). "York, Kingdom of". Dictionary of British History (1st udgave). Market House Books Ltd. Hentet 7. august 2020.
  • Sawyer, Peter (2001). The Oxford Illustrated History of the Vikings (engelsk). Oxford University Press. ISBN 978-0-19-285434-6. Hentet 14. september 2020.
  • Whitelock, Dorothy. "Fact and Fiction in the legend of St. Edmund". wmich.edu. s. 225-227. Arkiveret fra originalen 4. september 2006. Hentet 9. august 2020.
  • York History (2007). "York history timeline". YorkHistory.com. Arkiveret fra originalen 14. marts 2007. Hentet 9. august 2020.